Nyheder • 19/08/2014

Legatmodtagere kan være fremtidens folk

Ved den seneste uddeling af legater fra Fynsk Erhverv modtog ni studerende hver 10.000 til at komme ud i verden og gøre sig klogere på erhvervslivet.

Ud over pengene følger et projekt hos en virksomhed, og den kobling skal give både legatmodtageren og virksomheden mulighed for at gå nye veje.

Blandt de, der har grebet muligheden er Dennis Daniel Nielsen, der for et halvt år skifter studierne i International Virksomhedskommunikation på SDU ud med et ophold i Hong Kong, hvor han dels skal gå på Hong Kong Baptist University, dels skal lave feltarbejde for møbelproducenten Erik Jørgensen, for at afsøge mulighederne på markedet i verdens folkerigeste land.

“Det er super fedt for mig, og jeg ser det ikke som en opgave, men et privilegium, at jeg kan komme til at fokusere på noget, der ligger langt uden for mit pensum, og jeg har tænkt mig at gribe det an, som jeg ville gøre, hvis jeg skulle ud og etablere mig som selvstændig konsulent på det felt,” siger Dennis Daniel Nielsen, som er overvældet over den opmærksomhed, han har fået fra Erik Jørgensen i forløbet.

“Den ene af virksomhedens ejere satte tre timer af til mig for at fortælle om produktionen, vise mig rundt på fabrikken og så videre, og jeg har også talt i over to timer med eksportansvarlig Bo Wang på en måde, som jeg tror, at man gør på andre forretningsmøder. Det er rart, at de vil samarbejde om projektet i det hele taget, og det er fedt, at jeg er blevet taget så seriøst hele vejen, selvom jeg jo kun er studerende,” fortæller Dennis Daniel Jensen.

Unge mennesker er fremtidens ansatte

På den anden side af bordet er Bo Wang også godt tilfreds med forløbet indtil videre, og han lægger ikke skjul på, at folk som Dennis Daniel Nielsen kan være med til at bidrage med vigtig viden til virksomheden.

“Vi skal ikke som udgangspunkt have noget ud af den slags projekter, men det er klart, at jeg synes, at han er en god type med en masse drive, og så har vi jo ikke så meget at tabe. For os er det rart at få nogle andre øjne på mulighederne på det asiatiske marked, og i den forbindelse kan hans rapport være et blandt flere input,” siger Bo Wang, der er sikker på, at engagementet fra virksomheden er vigtigt, hvis projekter af denne type skal være værdifulde.

“Hvis man vil have noget ud af det som virksomhed, skal opgaven selvfølgelig tages seriøst. Fordi man er ung kan man sagtens have masser at byde på, og han kan sagtens være interessant for os om tre-fem år, så på den måde er vi også med til at etablere en base for fremtidige rekrutteringer,” konstaterer Bo Wang.

Fynsk Erhverv  er meget begejstret for samarbejdet mellem Dennis Daniel Nielsen og Erik Jørgensen.

”Dette samarbejde er præcis, hvad vi ønsker at understøtte med vores  studielegater,” siger direktør Jytte Reinholdt.

”Herigennem skabes der kontakt mellem studerende og virksomhed, og der bygges bro mellem erhvervslivet og vidensmiljøerne – både på Fyn og ude i den store verden.”

Listen over legatmodtagere og deres kontaktvirksomheder ser ud som følger:

[table id=15 /]

Udlandsophold kan blive et nyt værktøj til at udvikle unge håndværkere

Studerende på universiteter og professionshøjskoler rejser verden rundt som en del af deres uddannelse. For lærlinge og unge håndværkere er det langt mindre almindeligt. Det potentiale undersøger Sarah Thorsager lige nu fra Australien med Kolster A/S som case. Hvordan udvikler og fastholder man unge medarbejdere i en branche, hvor virksomhederne samtidig konkurrerer om arbejdskraften? Et […]

Munck Gruppen sætter fokus på barrierer i arbejdslivet

Flere krav til dokumentation betyder, at skriftlighed fylder mere i job, hvor de faglige kompetencer ligger et helt andet sted. Hos Munck Gruppen, der er en landsdækkende og internationalt funderet entreprenørkoncern med omkring 1.700 medarbejdere, har det skærpet opmærksomheden på medarbejdere med ordblindhed – og på, hvordan virksomheden kan fjerne nogle af de barrierer, de […]

Ordblinde-kursus kan løse en stigende udfordring på arbejdspladsen

Medarbejdere med ordblindhed kan bruge meget energi på at skjule deres problemer med at læse og skrive. Samtidig betyder stigende krav til dokumentation og digital kommunikation, at skriftlighed fylder mere på mange arbejdspladser. Det er baggrunden for, at TietgenSkolen har sat fokus på ordblindhed i arbejdslivet. Skolen arbejder både med opsøgende virksomhedskontakt og undervisning af […]

GF vil vokse gennem bedre dialog – ikke flere pistolsælgere

Da GF Forsikring blev stiftet i 1967, var det med bilforsikringer til private som omdrejningspunkt. Først 50 år senere begyndte det medlemsejede selskab at forsikre mindre erhvervsvirksomheder. Nu skal der skrues op. I GF’s femårsstrategi fra 2024 til 2028 er opbygningen af erhvervsforretningen et af tre hovedområder, og på Fyn ligger opgaven hos Thomas Nissen, […]

Klumme: 11.000 færre hænder behøver ikke gøre Fyn fattigere

Robotter og kunstig intelligens kan hjælpe: 11.000 færre hænder behøver ikke gøre Fyn fattiger3. Om 15 år kan vi være omkring 11.000 færre i den fynske arbejdsstyrke. Men teknologi kan hjælpe os med at skabe mere værdi og stærkere virksomheder.

DEIF-direktør: Når det går godt, skal man læne sig frem

DEIF producerer elektronik til energisystemer over hele verden fra sin fabrik i Skive. Samtidig har virksomheden bygget en global salgs- og serviceorganisation op tæt på kunderne. For koncernchef Christian Nielsen hænger konkurrencekraften tæt sammen med evnen til at holde fast i det, virksomheden er bedst til – og investere benhårdt i netop det. På Fynsk […]

AI tvang Ecreo til at gentænke forretningen

For godt et år siden var kunstig intelligens først og fremmest en nyttig assistent hos det fynske udviklingshus Ecreo. Så tog teknologien et spring, og på ganske kort tid begyndte AI at kunne levere kode, der i nogle sammenhænge kunne matche det, virksomhedens egne udviklere lavede. For direktør og medejer Casper Stendal blev det et […]

Bestyrelsen skal lede digitaliseringen – ikke vælge systemerne

Digitalisering er blevet et strategisk bestyrelsesansvar – og stiller nye krav til dem, der sidder omkring bordet. En målrettet bestyrelsesuddannelse hjælper med at træffe bedre beslutninger, styrke risikostyringen og skabe reel forretningsværdi.

International Svendborg-virksomhed skruer op for lokal forankring

SBS Friction A/S har valgt at investere i produktionen i Svendborg frem for at flytte aktiviteter ud af landet. Med flere medarbejdere, øget kapacitet og nye teknologier satser den internationalt ejede virksomhed på, at nærheden mellem udvikling og produktion kan styrke konkurrenceevnen.