Nyheder • 18/03/2022

Kim Povlsen: New normal or business as usual?

Som ny administrerende direktør i den verdensomspændende robotvirksomhed, Universal Robots, har Kim Povlsen hele tiden fokus på de forandringer, som påvirker virksomheder og erhvervslivet. Kim Povlsen præsenterer sin viden og indsigt i den nye markedssituation til Fynsk ErhvervsTopmøde den 30 marts, og Fynsk Erhverv har forinden stillet spørgsmål, som løfter sløret for nogle af de punkter, som direktøren vil præsenterer på mødet.

Hvordan ser I/du den nuværende situation på markedet, er det New normal eller Business as usual – og hvorfor? 
Vi har oplevet nogle fundamentale skred i samfundet de seneste år, og mange af de ændringer og usikkerheder, som først en verdensomspændende pandemi og nu en krig i Europa har ført med sig, er ikke kun midlertidige, men nogle vi må vænne os til på den lange bane. Det handler blandt andet om forsyningskæder. Det er blevet tydeligt for enhver, at der er risici ved at producere sine varer på den anden side af jorden eller ved at være afhængig af råmaterialer fra få lande. Denne slags usikkerhed forsvinder ikke foreløbig, så der tror jeg godt, at man kan godt tale om en new normal.

Det kan man også i forhold til de nye generationer, som i stigende grad stiller krav til arbejdslivet.

De vil ikke lave det samme ensformige og opslidende arbejde som deres forældre og bedsteforældre, og selvom det er en tendens, som er langsommere og får færre overskrifter i medierne, så kommer det til at udfordre mange brancher – ikke bare i Danmark, men globalt.  
 
I har hos Universal Robots, på trods af krisetider, præsteret et flot resultat – hvorfor og hvordan har det været muligt? 
Det er en kombination af flere ting. De udfordringer, som jeg lige har nævnt, er i høj grad nogle, som automatisering kan løse. Det har mange virksomheder allerede opdaget, og derfor oplever vi en stigende efterspørgsel på vores cobots. Mange lande oplever lige nu også en stor mangel på kvalificeret arbejdskraft, og på grund af den demografiske udvikling bliver det et større og større problem for virksomhederne, særligt i den vestlige verden. Det bidrager også til, at flere og flere får øjnene op for fordelene ved automatisering.  

Og så må man heller ikke glemme, at teknologien konstant udvikler sig.

Vi arbejder målrettet på hele tiden at gøre vores cobots i stand til at løse flere og mere komplicerede opgaver samtidig med, at vi gør dem endnu nemmere at bruge. Det er også en vigtig årsag til, at vi havde et forrygende 2021 med en vækst på 41 procent.

Hvordan ser fremtiden ud, og hvad er det for transformationer virksomhederne skal igennem for at holde sig kampklare? 
EU-Kommissionen har arbejdet en del med netop det spørgsmål, og den peger på, at industrien i fremtiden skal være mere bæredygtig, mere robust og have mennesket i centrum. Det, tror jeg, kommer til at gælde for alle brancher og alle virksomheder. Især det sidste er interessant set fra min stol, for det er netop den tilgang, vi har i Universal Robots. Vores cobots erstatter ikke mennesker, de er i stedet bygget til at forbedre den måde, vi arbejder på – til gavn for mennesker. Så for mig at se bliver implementeringen af teknologi der, hvor det giver mest mening for virksomhed og medarbejdere, en vigtig faktor allerede i den nærmeste fremtid. 

Du kan som partnervirksomhed opleve Kim Povlsen, når han præsenterer sit oplæg med titlen ‘New normal or business as usual?’ på Fynsk ErhvervsTopmøde den 30. marts 2022. Du kan tilmelde dig arrangementet her

Er du nysgerrig på, hvordan bl.a. digitalisering, kerneressourcer m.fl. finder sted i de fynske virksomheder? Så glæd dig til den 30. marts, hvor vi præsenterer Det fynske Vækstbarometer 2021. Indtil da kan du læse resultaterne for 2020 her.

Sommerrevy tiltrækker rekordmange gæster og flere virksomheder

Med 21.000 gæster og voksende virksomhedssalg går Odense Sommerrevy ind i 2027 med medvind og nye ambitioner.

Legat sender SDU-studerende fra Fyn til Pavia

Et legatophold i Norditalien giver SDU-studerende Frederik Kildemoes både akademisk ballast og konkret erhvervserfaring – mens et fynsk gartneri får en konkret rapport om mulighederne på det italienske marked.

3-2-1 Erhverv: “Jeg er ikke Morten – jeg er Torsten”

Hvad gør du, når du overtager ledelsen efter en institution? Den tidligere landsholdsspiller og nuværende formand for Dansk Håndbold, Torsten Laen, har det første svar klar: Dan dit eget billede – og vær ikke bange for at stå i det uvisse.

Jacob Petz: Salgsledere skal måle mindre på fortiden og mere på fremtiden

De fleste virksomheder følger omsætning, pipeline, hitrate og ordreindgang tæt. Men hvis salgsledelsen kun interesserer sig for resultaterne, risikerer den at overse det, der skaber dem.

International gymnasieuddannelse i Odense styrker Fyns muligheder for at tiltrække global arbejdskraft

Når Nyborg Gymnasium i 2027 åbner en ny IB-afdeling i Odense, er det ikke kun en gevinst for kommende elever og familier. Det er også et vigtigt skridt for det fynske erhvervsliv, som i stigende grad konkurrerer internationalt om kvalificeret arbejdskraft. Den nye afdeling placeres tæt ved Odense Banegård, hvilket gør tilbuddet let tilgængeligt for […]

Virksomheder får nye perspektiver på HR gennem Fynsk Erhverv-forløb

Nye generationer, længere arbejdsliv og kamp om kvalificerede medarbejdere får HR til at fylde mere i virksomhederne. Fynsk Erhverv-forløb skal bringe akademikernes kompetencer tættere på de opgaver.

Fyn må ikke miste troen på fremtiden

Fyn må ikke miste troen på fremtiden. Der er ingen tvivl om, at mange lige nu følger udviklingen på Fyn med stor alvor. Historierne om Vestas’ nedskæringer på Lindø og Novo Nordisks beslutning om at trække i bremserne i Odense giver grund til bekymring. Ikke kun på grund af arbejdspladserne her og nu – men fordi de minder os om, hvor hurtigt verden omkring os kan ændre sig.

Velatir vil gøre Odense til afsæt for europæisk AI-vækst

Da Velatir meldte sig ind i Fynsk Erhverv, handlede det ikke kun om at blive en del af endnu et netværk. For den odenseanske softwarevirksomhed er medlemskabet også en mulighed for at komme tættere på det fynske erhvervsliv og bruge sin egen viden om kunstig intelligens, teknologi og digital sikkerhed i en lokal sammenhæng. Virksomheden […]

AI binder design og forretning sammen i JABS Group

Når Fynsk Erhverv og Hesehus 28. maj afholder Den Fynske E-handelskonference, bliver AI og digital transformation sat ind i en konkret forretningsmæssig ramme. Arrangementet samler beslutningstagere, digitale ledere og e-handelsprofessionelle til en formiddag med cases, keynote, paneldebat og netværk om, hvordan nye teknologier kan skabe reel værdi i virksomhedernes hverdag.