Nyheder • 05/08/2015

Husk fristen for håndværkerydelser til Odense Kommune

Den 14. august er der frist for prækvalifikationen af leverandører af håndværkerydelser til Odense Kommune. Hvis man vil byde ind som leverandør til vedligeholdelses- og renoveringsopgaver på kommunens bygninger, er første skridt en prækvalificering. Fynsk Erhverv opfordrer virksomheder fra hele Fyn til at registrere sig og anmode om at blive prækvalificeret

Odense Kommune udbyder alle vedligeholdelses- og renoveringsopgaver for alle kommunens bygninger. Rammekontrakterne indeholder opgaver under 50.000 kr. som samles i aftaler med en omsætning for dem hver på mellem 1 og 2 mio. kr., og de er inddelt i 11 forskellige fagområder med flere fordelt i distrikter.

Der vil i alt blive indgået 25 rammekontrakter. Inden for hvert kontraktområde vil den vindende leverandør også blive inviteret til at give bud på opgaver over 50.000 kr.

– Det er et helt nyt tiltag, og det er nyt, at man skal bruge hjemmesiden til at anmode om prækvalifikation, fortæller afdelingschef for Drift og Anlæg hos Odense Kommune, Thomas Østergaard Jørgensen, til Fynsk Erhverv, og fortsætter:

– Derfor er det også meget vigtigt, at virksomhederne er klar over, de skal benytte sig af hjemmesiden, og vi har forsøgt at nå ud til flest mulige håndværkere gennem forskellige medier, herunder nyhedsbrevet fra Fynsk Erhverv .

Første skridt for at komme i betragtning som leverandør til kontrakterne er, at man er prækvalificeret forinden. Kun prækvalificerede leverandører kan byde ind på de endelige rammekontrakter på kommunens håndværkerydelser.

Hvis der er flere distrikter per fag, skal man ind på alle de distrikter, man ønsker at prækvalificeres til.

– Både små, mellemstore og store virksomheder har mulighed for at prækvalificere sig til kommunens udbud, fortæller Thomas Østergaard Jørgensen.

Prækvalifikationsmaterialet finder du på Odense Kommunes hjemmeside: www.odense.dk/haandvaerkerydelser.

Fristen for anmodning om prækvalifikation er den 14. august 2015.

Legatordning skaber værdi for både studerende og virksomhed

International erfaring og lokal forankring mødes, når en studerende via et legat hos Fynsk Erhverv kobler sit studieophold i Portugal med et konkret projekt for Scandic i Odense

Lykke Friis: Den gamle verden vender aldrig tilbage

En ny geopolitisk virkelighed tvinger Europa – og danske virksomheder – til at gentænke afhængighed og samarbejde

Guldfeldt har gjort service til den vigtigste forretning

Den fynske familievirksomhed har flyttet værdien fra maskiner til drift og ansvar.

Tietgenprisen samler Fyn og kalder på stærke indstillinger

Foto: Tietgenskolens Søren Jan sammen med sidste års modtager: Per Jørgensen – medejer og bestyrelsesformand i 5E Byg A/S, dennes hustru, samt Henrik Neelmeyer, bestyrelsesleder Fynsk Erhverv Hvert forår samles fynsk erhvervsliv til Fynsk ErhvervsTopmøde, hvor Tietgenprisen uddeles til en visionær erhvervsleder. For TietgenSkolen og Fynsk Erhverv er prisen et fælles projekt med dybe historiske […]

ESG: I SMV’erne kommer handling før strategi

I en tid, hvor reglerne bliver skrevet om, forventningerne vokser og folkestemningen skifter med vinden, er det en reel udfordring at holde kursen i det komplekse bæredygtighedslandskab. Det kræver videndeling og erfaring at navigere i.

C.C. Jensen udvikler kerneforretningen i en urolig tid

Verden er blevet mere uforudsigelig. For eksportvirksomheder er geopolitik, toldsatser og økonomiske spændinger ikke længere midlertidige udsving, men et grundvilkår. Det mærker man også hos C.C. Jensen i Svendborg, der udvikler og producerer filtreringsløsninger til hydraulik- og smøreolie og eksporterer omkring 90 procent af sin produktion gennem 15 datterselskaber globalt. Den nye administrerende direktør, Jens […]

Heine Pedersen styrker STV Logistik med professionel bestyrelse

Efter flere års overvejelser etablerer ejerleder Heine Pedersen nu en professionel bestyrelse i STV Logistik. Målet er at skabe skarpere struktur og et stærkere beslutningsgrundlag – og at stå bedst muligt rustet, hvis virksomheden inden for få år får mulighed for at udvide forretningen yderligere.

Glem alt om smalltalk: Netværk er er strategi, og du skal turde investere dig selv

Tid er vores største valuta, og særligt som en lille eller mellemstor virksomhed kan det ofte være svært at se udover driften. Værdien af netværk er større, end du tror – hvis du tør investere dig selv. Det fandt jeg for alvor først ud af, da jeg forlod mit fag som journalist og bevægede mig ud i det fynske erhvervsliv.

Tomas Henneby fortæller åbent om generationsskiftet i 3-2-1 Erhverv

Da Tomas Henneby gæster podcasten 3-2-1 Erhverv, er det for at sætte ord på et generationsskifte, der på ingen måde fulgte en fastlagt plan. Samtalen tager udgangspunkt i den proces, der begyndte længe før overdragelsen af Henneby Nielsen Rådgivende ingeniørfirma A/S til INGENIØR’NE, men som først for alvor blev aktuel, da hans far døde i 2023.