Nyheder • 28/01/2015

H.C. Andersen Watches vil sælge ure til hele verden

H.C. Andersen Watches er en nystartet odenseansk virksomhed, der har fået lov til at bruge H.C. Andersens navn, silhuet og originale signatur på deres urserier, som er lavet i høj, schweizisk kvalitet. I første omgang bliver urene sat til salg i danske butikker, men ambitionen er, at de snart skal kunne købes i hele verden. 

Urene på billedet foroven er en del af første, eksklusive serie fra det nye medlem af Fynsk Erhverv, H.C. Andersen Watches. De er produceret i blot 200 eksemplarer hver, men der er stadig nogle på lager.

De kan bestilles på den midlertidige hjemmeside eller via efterspørgsel på H.C. Andersen Watches’ Facebook-side.

1. maj udkommer så den egentlige kollektion fra firmaet, der har hovedsæde på havnen i Odense. Det kommer til at bestå af 10 forskellige damemodeller og 10 forskellige herremodeller (det slørede billede til højre i artiklen giver en idé om, hvordan to af dem kommer til at se ud).

– Vi går endeligt i luften til maj, og vi får forhåbentligt vores endelige hjemmeside op at køre i denne uge, fortæller Henning Glasdam, direktør i H.C. Andersen Watches.

Firmaet er i gang med at få aftaler i stand med urforhandlere rundt omkring i Danmark. Det vil løbende blive annonceret på H.C. Andersen Watches hjemmeside og Facebook-side, hvor det er muligt at købe urene.

H.C. Andersen som brand
H.C. Andersen Watches blev etableret i 2014, efter Henning Glasdam i et stykke tid havde tænkt på, om man ikke kunne bruge den mest berømte dansker nogensinde som brand til en produktserie.

– Det er Odense Bys Museer, som ejer rettighederne til at benytte H.C. Andersens navn, underskrift og silhuet, og det er igennem dem, vi har fået lov til at anvende alle tre ting på vores ure, fortæller Henning Glasdam og fortsætter:

– Idéen fik jeg, da Skagen Ure blev solgt til USA. Det var et solidt, dansk brand, som udlandet var interesserede i, og H. C. Andersen er den mest kendte dansker nogensinde.

“Urene kommer ca. til at være prisklasse med Skagen Ure, men vi kan roligt sige, at de bliver i mere end dobbelt så god kvalitet.”

Urfirmaet ligger på Odense havn og består indtil videre af Henning Glasdam og hans hustru samt to andre.

– Det kan være, det ikke bliver taget så godt imod, som vi håber på og regner med, men det kan også blive en stor succes. Og så kan det betyde mange arbejdspladser til Fyn, for vi bliver i Odense – digterens hjemby, siger Henning Glasdam.

Odense Bys Museer modtager royalties for hvert solgt ur, så succes for urfirmaet betyder også flere midler direkte til Odense by.

Schweiziskproduceret kvalitet til gode priser
Urene i H.C. Andersen Watches kollektion bliver produceret i Schweiz.

– Urene kommer ca. til at være i prisklasse med Skagen Ure, men vi kan roligt sige, at de bliver i mere end dobbelt så god kvalitet, fortæller Henning Glasdam.

– De er produceret i Schweiz under det officielle ‘Swizz made’-certifikat som garanti. Det hjælper os mod kopivarer i udlandet.

Udover en chokoladeserie fra en nordjysk producent for nogle år siden kender direktøren for H. C. Andersen Watches ikke til andre fysiske produktserier, der på samme måde benytter den danske nationaldigter som varemærke.

Først Danmark – så verden
H.C. Andersen Watches har allerede talt med repræsentanter for et stort kinesisk firma, som viste stor interesse for uret med den odenseanske digter, og ambitionen er, at urene skal kunne købes i hele verden.

– H. C. Andersen er uden tvivl det, Danmark er mest kendt for i udlandet. Han er mere kendt end Lego. Vi lancerer først vores ure i Danmark, og så er planen, at vi begynder at sende til alle de markeder, der viser interesse i det. Men det er meget svært på forhånd at forudsige, hvilke markeder, der viser størst interesse, slutter Henning Glasdam.

 

 

Munck Gruppen sætter fokus på barrierer i arbejdslivet

Flere krav til dokumentation betyder, at skriftlighed fylder mere i job, hvor de faglige kompetencer ligger et helt andet sted. Hos Munck Gruppen, der er en landsdækkende og internationalt funderet entreprenørkoncern med omkring 1.700 medarbejdere, har det skærpet opmærksomheden på medarbejdere med ordblindhed – og på, hvordan virksomheden kan fjerne nogle af de barrierer, de […]

Ordblinde-kursus kan løse en stigende udfordring på arbejdspladsen

Medarbejdere med ordblindhed kan bruge meget energi på at skjule deres problemer med at læse og skrive. Samtidig betyder stigende krav til dokumentation og digital kommunikation, at skriftlighed fylder mere på mange arbejdspladser. Det er baggrunden for, at TietgenSkolen har sat fokus på ordblindhed i arbejdslivet. Skolen arbejder både med opsøgende virksomhedskontakt og undervisning af […]

GF vil vokse gennem bedre dialog – ikke flere pistolsælgere

Da GF Forsikring blev stiftet i 1967, var det med bilforsikringer til private som omdrejningspunkt. Først 50 år senere begyndte det medlemsejede selskab at forsikre mindre erhvervsvirksomheder. Nu skal der skrues op. I GF’s femårsstrategi fra 2024 til 2028 er opbygningen af erhvervsforretningen et af tre hovedområder, og på Fyn ligger opgaven hos Thomas Nissen, […]

Klumme: 11.000 færre hænder behøver ikke gøre Fyn fattigere

Robotter og kunstig intelligens kan hjælpe: 11.000 færre hænder behøver ikke gøre Fyn fattiger3. Om 15 år kan vi være omkring 11.000 færre i den fynske arbejdsstyrke. Men teknologi kan hjælpe os med at skabe mere værdi og stærkere virksomheder.

DEIF-direktør: Når det går godt, skal man læne sig frem

DEIF producerer elektronik til energisystemer over hele verden fra sin fabrik i Skive. Samtidig har virksomheden bygget en global salgs- og serviceorganisation op tæt på kunderne. For koncernchef Christian Nielsen hænger konkurrencekraften tæt sammen med evnen til at holde fast i det, virksomheden er bedst til – og investere benhårdt i netop det. På Fynsk […]

AI tvang Ecreo til at gentænke forretningen

For godt et år siden var kunstig intelligens først og fremmest en nyttig assistent hos det fynske udviklingshus Ecreo. Så tog teknologien et spring, og på ganske kort tid begyndte AI at kunne levere kode, der i nogle sammenhænge kunne matche det, virksomhedens egne udviklere lavede. For direktør og medejer Casper Stendal blev det et […]

Bestyrelsen skal lede digitaliseringen – ikke vælge systemerne

Digitalisering er blevet et strategisk bestyrelsesansvar – og stiller nye krav til dem, der sidder omkring bordet. En målrettet bestyrelsesuddannelse hjælper med at træffe bedre beslutninger, styrke risikostyringen og skabe reel forretningsværdi.

International Svendborg-virksomhed skruer op for lokal forankring

SBS Friction A/S har valgt at investere i produktionen i Svendborg frem for at flytte aktiviteter ud af landet. Med flere medarbejdere, øget kapacitet og nye teknologier satser den internationalt ejede virksomhed på, at nærheden mellem udvikling og produktion kan styrke konkurrenceevnen.

Forsker: Bestyrelser skal skabe den værdi, virksomheden har brug for

"Et professionelt bestyrelsesarbejde er en nødvendig forudsætning for at skabe værdi. Men værdien opstår ikke, fordi årshjulet er på plads eller møderne er velforberedte. Den opstår først, når bestyrelsen bruger sin tid på de strategiske spørgsmål, der er afgørende for netop virksomhedens udvikling,"