Nyheder • 11/01/2023

Focus Advokater: Gode HR-værktøjer understøtter forretningen

Foto: Randi Fischer Salomonsen, sagsbehandler i afdelingen for fast ejendom (tv) sammen med Eva Berner, direktør for personale, kultur og forretningsudvikling

Siden april 2022 har Eva Berner haft ansvaret for, at advokatvirksomheden Focus Advokater bevæger sig i den rigtige retning inden for områderne ”mennesker, kultur og virksomhedsudvikling”.

Og med mere end 25 års ledelses- og HR-arbejde på cv’et har Eva Berner masser af erfaring til at understøtte virksomhedens rejse. Én af etaperne på rejsen er digitalisering og optimering af HR-processen, så Eva Berner og hendes kollegaer kan sikre, at deres kræfter bliver brugt rigtigt. I den forbindelse er valget faldet på platformen fra den odenseanske IT-virksomhed HR-ON.

Grundlæggende handler det om, at vi ønsker at dedikere vores kompetencer til de steder, hvor vi skaber mere værdi til gavn for os selv og for kunderne.

“I den forbindelse har det været værdifuldt at tage udgangspunkt i et værktøj, der understøtter vores forretningsudvikling og vores medarbejderes udvikling. Der passer HR-ON godt ind,” siger Eva Berner, der har en række krav, som rækker ud over funktionaliteten i værktøjerne:

”Som advokatkontor har vi meget fokus på opstartsvirksomheder og digitale strategier. Når vores kunder møder os, er det vigtigt, at de ser nogle processer, der understøtter den digitale fortælling. Der skal naturligvis også være helt styr på GDPR-delen, og generelt skal vi sikre et højt niveau af professionalisme, som matcher vores værdier. Og så handler det ikke mindst om, at vi i ledelsen har de rigtige instrumenter til at videreudvikle forretningen og sikre, at vi får mest muligt ud af den talentmasse, som vi har og får i organisationen,” fortæller Eva Berner.

Igennem sin karriere har hun arbejdet med talrige systemer. Derfor kan hun med god ro i maven udpege en lang række specifikke krav som platformen skal understøtte. Hun understreger dog, at ingen systemer kan automatisere alt.

”Helt grundlæggende kan værktøjer aldrig stå alene i HR-processen. Systemerne har ingen enkeltstående værdi, men de kan være med til at sikre, at vi har strukturen på plads. Så kan vi bruge ressourcerne på en god dialog i øjenhøjde med den ansatte og på at udvikle forretningen i øvrigt,” konstaterer Eva Berner.

Funktionaliteten i HR-ONs systemer er delt i to ben. HR-ON Recruit er rettet mod automatisering og optimering af alle led i rekrutteringsfasen. HR-ON Staff tager over fra håndtering af ansættelseskontrakt, MUS-samtaler og andre processer, som kan hjælpe til at understøtte medarbejderudviklingen, når samarbejdet er begyndt.

I begge tilfælde er Eva Berner glad for at arbejde med et fleksibelt og moderne system.  Det tæller i den rigtige retning, at samarbejdet med HR-ON lettes af den fysiske nærhed.

”Jeg har været med på HR-ON fra starten, da jeg sad ved Orifarm. Jeg har også arbejdet med andre ”store” HR-værktøjer og multinationale systemleverandører, men har manglet nogle funktioner. Her har HR-ON systemer hjulpet. Der er en moderne fokus på både arbejdsprocesserne og det strukturelle.  Derudover understøttes den form for værdibaseret ledelse, som vi stræber efter hos Focus Advokater,” siger Eva Berner:

Der er en lang række tekniske funktioner, der hjælper os til at spare tid.

“For eksempel kan vi være flere om at læse ansøgninger og bedømme dem samtidig, så vi hurtigt kan indkalde de mest relevante kandidater. Vi har også tilpasset en række indbyggede moduler, så de understøtter os i vores rejse for at sikre, at vores kommende jurister, sagsbehandlere og medarbejdere i øvrigt får de udviklingsmuligheder, som de og vi ønsker.”

Videreuddannelse har aldrig været vigtigere end nu

Kravene til medarbejdernes kompetencer ændrer sig hurtigere, end mange virksomheder er vant til. Opgaver, der tidligere krævede tid, erfaring og rutine, bliver i stigende grad automatiseret, mens forventningen til menneskelig dømmekraft, kreativitet og ansvar vokser.

Kansas skaber forspring med bæredygtighed og digital styrke

Fristads Kansas står i en branche, hvor prisen ofte er et parameter, og konkurrencen er intensiv. Alligevel fastholder virksomheden sin position gennem en kombination af digitalisering, stærke bæredygtighedstiltag og ordentlighed.

Nordea: Pessimismen afløst af optimisme i det fynske erhvervsliv

For blot et år siden var bekymringerne mange. Inflationen pressede, renterne steg, og udsigten til en opbremsning i verdensøkonomien på grund af krigen i Ukraine og usikkerhed omkring Donald Trumps’ og USA's kurs ...

ESG: I SMV’erne kommer handling før strategi

I en tid, hvor reglerne bliver skrevet om, forventningerne vokser og folkestemningen skifter med vinden, er det en reel udfordring at holde kursen i det komplekse bæredygtighedslandskab. Det kræver videndeling og erfaring at navigere i.

C.C. Jensen udvikler kerneforretningen i en urolig tid

Verden er blevet mere uforudsigelig. For eksportvirksomheder er geopolitik, toldsatser og økonomiske spændinger ikke længere midlertidige udsving, men et grundvilkår. Det mærker man også hos C.C. Jensen i Svendborg, der udvikler og producerer filtreringsløsninger til hydraulik- og smøreolie og eksporterer omkring 90 procent af sin produktion gennem 15 datterselskaber globalt. Den nye administrerende direktør, Jens […]

Heine Pedersen styrker STV Logistik med professionel bestyrelse

Efter flere års overvejelser etablerer ejerleder Heine Pedersen nu en professionel bestyrelse i STV Logistik. Målet er at skabe skarpere struktur og et stærkere beslutningsgrundlag – og at stå bedst muligt rustet, hvis virksomheden inden for få år får mulighed for at udvide forretningen yderligere.

Glem alt om smalltalk: Netværk er er strategi, og du skal turde investere dig selv

Tid er vores største valuta, og særligt som en lille eller mellemstor virksomhed kan det ofte være svært at se udover driften. Værdien af netværk er større, end du tror – hvis du tør investere dig selv. Det fandt jeg for alvor først ud af, da jeg forlod mit fag som journalist og bevægede mig ud i det fynske erhvervsliv.

Tomas Henneby fortæller åbent om generationsskiftet i 3-2-1 Erhverv

Da Tomas Henneby gæster podcasten 3-2-1 Erhverv, er det for at sætte ord på et generationsskifte, der på ingen måde fulgte en fastlagt plan. Samtalen tager udgangspunkt i den proces, der begyndte længe før overdragelsen af Henneby Nielsen Rådgivende ingeniørfirma A/S til INGENIØR’NE, men som først for alvor blev aktuel, da hans far døde i 2023.

Fortrolig sparring i netværket giver værdi i hverdagen

Når man sidder med det øverste ansvar for økonomi, rapportering og finansielle beslutninger, er det et fagområde, der ofte ikke har mange naturlige sparringspartnere i organisationen. Det har Karina Fussing til gengæld fundet i det netværk i Fynsk Erhverv, som hun engagerer sig i.

Videreuddannelse har aldrig været vigtigere end nu

Kravene til medarbejdernes kompetencer ændrer sig hurtigere, end mange virksomheder er vant til. Opgaver, der tidligere krævede tid, erfaring og rutine, bliver i stigende grad automatiseret, mens forventningen til menneskelig dømmekraft, kreativitet og ansvar vokser.

Fynsk Erhverv 3.0 blev sat i spil på nytårskuren

Fynsk Erhverv brugte nytårskuren den 20. januar 2026 til mere end blot at markere starten på et nyt år. Arrangementet blev samtidig brugt til at sætte ord på en ny fase for organisationen, hvor fællesskab, netværk og medlemsvirksomhedernes aktive rolle får en endnu mere central betydning.

Valdemar kobler studieophold i USA med konkret erhvervssamarbejde

Studerende Valdemar Creutz Lyngdal har gennem Fynsk Erhverv gennemført et studieophold på Wharton School ved University of Pennsylvania, koblet direkte til et samarbejde med NewTec A/S.