Nyheder • 07/04/2024

Video: Morgendagens succes kræver innovation og stærke partnerskaber

Artiklen er opdateret og tilføjet et interview efter Fynsk ErhvervsTopmøde den 18. april

De fynske virksomhedsledere kan med fordel smøge ærmerne op, spidse ørerne og gøre tage hul på en ny æra, hvor innovativt samarbejde og videndeling danner udgangspunkt for fremtidens forretninger.

Sådan lyder ordene fra innovationsekspert Mads Thimmer, der som medstifter og administrerende direktør for teknologihuset Innovation Lab har temmelig meget at have sin påstand i.

“Personligt blander jeg mig i så meget, som jeg kan. Jo flere brancher, sektorer og lande jeg arbejder i, jo klogere bliver jeg, og jo mere kan jeg bidrage med alle steder. Tiden er til at tænke i økosystemer i stedet for værdikæder og på handlinger i stedet for alliancer. Man kan ikke bare sidde og glo ind i nakken på sine kunder, for lige pludselig vender det hele anderledes, og så bliver man overflødiggjort. Det handler om at række ud og kombinere virksomhedernes kompetencer for at skabe noget nyt,” siger Mads Thimmer, der lover, at alle de fremmødte i Odense Congress Center vil få både inspiration, nye idéer og håndgribelige tiltag, som de kan tage i anvendelse med det samme – sammen med deres nye samarbejdspartnere.

“Det handler rigtig meget om at turde at prøve idéer af. Jeg hørte om en kæmpe Tech-virksomhed, hvor det hele var gået lidt i stå, til trods for at de havde arbejdet med strategier og så videre. Men så flyttede de rundt på bordene i kantinen og sørgede for, at de ansatte kom til at sidde sammen med nogle andre, end de plejede. Bare det, at de blev udsat for noget, de ikke var vant til, betød, at der opstod noget super værdifuldt. Der sker noget, når man siger goddag til nogen, man ikke kender. På samme måde har jeg aldrig hørt om nogen, der spildte deres tid, når de talte med mennesker fra en helt anden branche end deres egen, så det kan jeg kun anbefale folk at skrue op for,” konstaterer Mads Thimmer og understreger, at samarbejde på tværs af virksomheder er en nødvendighed for fremdrift.

“I Danmark har vi ikke helt den samme sociale muskel, som man har andre steder, og vi holder os lidt mere sammen med dem, vi kender. Det kan godt blive lidt som det habsburgske hus, og det er ikke så godt. Selv i afsides samfund på Borneo ved de, at det er nødvendigt at blande blod med andre stammer, hvis man vil udvikle sig ordentligt og sådan er det også i virksomhederne.”

Artiklen fortsætter under videoen

Accepter venligst statistikker, markedsføring cookies for at se denne video.

Superkræfterne og fællesskabet skal slippes løs

Og når det kommer til potentialet i de nye tiltag, så er Mads Thimmer ikke et sekund i tvivl om, at udviklingen kommer til at gå rigtig, rigtig stærkt.

“De næste 10 år bliver vildere end de seneste 5.000, og teknologien kommer til slå igennem på måder, vi ikke kan forestille os i dag. Alle virksomheder er nødt til at følge med. Det er ikke alt, man kan overskue at gøre på en gang, men det handler bare om at komme med. Karen Blixen sagde, at hvis du har en meget stor opgave, skal du tage en smule hver dag, og så løser opgaven sig selv sig i sidste ende. Sådan er det også med teknologien lige nu. Hvis du skal have monstret til at give mening, skal man ændre nogle dagligdagsmønstre og nogle rutiner. Man kan sagtens tænkte stort og handle småt,” siger Mads Thimmer.

Kundelisten hos Innovation Labs tæller blandt andet internationale giganter som HP, Audi, Vestas, Microsoft, Mærsk, IKEA og LEGO, og med fokus på digital strategiudvikling rejser Mads Thimmer verden rundt for at byde ind med sin viden og sine idéer.

“Digitaliseringen har buldret løs i 20 år, men nu er der kommet superkræfter til, som gør, at det lige pludselig også bliver meget fysisk. Det er over ti år siden, at jeg kørte rundt i en førerløs bil første gang, men i dag er det i allerhøjeste grad virkelighed. AI styrer biler i Californien, i Dublin kan man få leveret sin take away-mad med drone inden for fem minutter, og inden for kort tid kommer der passagerdroner ud i hele Europa, hvor det ikke koster mere end en tur med DSB 1’ at komme på tværs af Danmark,” konstaterer Mads Thimmer, der ser masser af potentiale i at følge godt med i de muligheder, som udviklingen tager med sig.

“Både Tesla og Boston Dynamics er ved at udvikle robotter, som alle mennesker kan have stående hjemme på køkkenbordet til at udføre simple funktioner så som at hakke løg og lave kaffe. Men det er jo en slet skjult hemmelighed, at vi slet ikke har hænder nok, og derfor åbner de hjælpsomme robotter bare nye døre,” siger Mads Thimmer og henviser til, at Fyn i flere år har været langt fremme på netop det område.

“De samarbejdende robotter, de såkaldte co-bots, er fremtiden, og der har Fyn været foregangssted i lang tid. De næste skridt i udviklingen kommer til at handle om, hvordan man udnytter samarbejdet bedst muligt på alle tænkelige – og nye – områder,” siger Mads Thimmer.

Fremtiden er pizza-teams og diversitet

Mens de fysiske robotter er på vej ned i et økonomisk niveau, hvor alle kan være med, er de digitale hjælpemidler der allerede. Med introduktionen af AI i form af blandt andet ChatGPT, Bard og Bing er teknologien ikke længere forbeholdt de store og rige virksomheder, og ifølge Mads Thimmer er det netop, hvad de store og rige har indset.

“En af de ting, der er ved at ændre sig, er måden, virksomhederne er organiseret på. De største organisationer er bundet i hierarkier, der kan være sløve at navigere i, hvor de mindre virksomheder kan være mere smidige og agile. Både Amazon og Trifork udskiller deres afdelinger, så der aldrig er mere end 40 personer i en division, og Amazon har endda noget, som de kalder ‘Two pizza team rule’, fordi ejeren Jeff Bezos har indset, at et udviklingsteam fungerer bedst, hvis det ikke er større, end det kan bespises med to familiepizzaer,” siger Mads Thimmer, der også har noteret sig, at virksomheder med visionære HR-afdelinger vil få en fordel i fremtiden:

“Det er et kendt problem, at virksomheder stivner i deres ekspertise, fordi de ansatte glemmer at se til siden og har svært ved at arbejde sammen med andre specialister. Det er vi nødt til at bekæmpe, for diversitet er ekstremt vigtig i forhold til udviklingen. Som et eksempel kan jeg nævne min egen virksomhed, hvor vi har ansat lingvist som Prompt Engineer, fordi hun er ekstremt dygtig til at stille de rigtige spørgsmål på den rigtige måde, når vi arbejder med AI. Så på den måde giver det god mening at tænke humaniora-fagene ind på områder, hvor man tidligere havde ledt efter en udvikler eller en ingeniør.”

Generativ AI ikke bedre end gennemsnittet

Netop arbejdet med at fodre AI-robotterne med de rigtige input er ifølge Mads Thimmer et eksempel på, hvorfor mennesker ikke står overfor at blive overhalet af robotterne på alle områder inden for nær fremtid. Ikke alle mennesker i hvert fald.

“Man kan sige, at generativ AI er gennemsnittet af en enorm datamængde, og resultatet bliver ikke bedre end det. Så på den måde kan man lidt populistisk sige, at hvis du vil have en berettigelse på arbejdsmarkedet, skal du være over middelgod til det, du laver. Selvfølgelig vil der være nogen, som bliver udfordret på det, men samfundet har en enorm mangel på arbejdskraft, og det ser ikke ud til at ændre sig,” siger Mads Thimmer, der igen opfordrer både virksomheder og ansatte til at dyrke deres gode idéer:

“I de mest succesfulde virksomheder ser vi i stigende grad, at folk bliver ansat på hvem de er, og ikke hvad de er. Det viser sig tit at vejen til jobbet er langt mere tilfældig og mindre planlagt, end vi tror, og det er i hvert fald godt, at alle ikke uddannede sig til HTML-programmører for ti år siden.”

Lederne skal være de bedste sparringspartnere

På samme måde som direktøren for Innovation Lab opfordrer til divers tænkning, opfordrer han også virksomhedsejerne til at slippe tøjlerne og lade deres ansattes udviklingspotentiale folde sig ud.

“De kloge ledere giver slip, og stoler på, at de har ansat de rigtige. De skal ikke være så bange. Lederne skal være medarbejdernes sparringspartnere og byde til med de ressourcer, som de har. Hvis de træder ned fra piedestalen og glemmer vanetænkningen, kan superkræfterne slippes løs for alvor. Og det kan godt være, at der var ting som ikke fungerede for to år siden, som bliver en kæmpe succes, hvis man prøver igen,” siger Mads Thimmer, som på flere måder opfordrer cheferne til at kopiere mindsettet fra tidens mest visionære virksomheder:

“Jeg har arbejdet både med NASA og med Space X, og der må man sige, at arbejdsmetoderne adskiller sig markant fra hinanden. Hos Space X er de måske 10 gange så produktive som NASA, og jeg tror, at det skyldes, at de arbejder, som man gør i en softwarevirksomhed. De tør begå fejl, og nogle gange sender de raketter op bare for at se dem eksplodere. Det er en bevidst tilgang for at teste tingene af hurtigere, og det kan alle kopiere: Få fingrene ned i skidtet og få nogle erfaringer hurtigt. Det kan godt være, at det ikke er alt, der virker perfekt første gang, men så bliver man hurtigt meget klogere,” konstaterer Mads Thimmer.

Lars Bak: Samtaler på cyklen er noget særligt

Ifølge eks-pro Lars Bak, så er cykelture perfekte til at lære hinanden at kende. Og kombinationen af cykling, erhvervsliv og personlig udvikling er det perfekte match.

Unge ledere skal styrkes i nye netværk hos Fynsk Erhverv

Hos Fynsk Erhverv åbnes dørene nu til et helt særligt Young Pro-netværk, der skal hjælpe unge ledere med at udvikle sig fagligt og personligt i et fortroligt og inspirerende forum. Thomas Olsen, som er udpeget til at facilitere netværket, bringer mere end 20 års erfaring med ledelse og udvikling af nye ledere ind i projektet. […]

BCM Transtech: Fra lokal maskinfabrik til global markedsleder

Broby: Da BCM Transtech besluttede at satse alt på en enkelt niche, ændrede det virksomhedens kurs for altid. Fra at have været en klassisk, lokal maskinfabrik med et bredt fokus på at løse alle nærværende udfordringer, blev fokus i begyndelsen af 2000’erne skarpt rettet mod ét enkelt marked. Den strategi har gjort dem til verdens […]

Hesehus: Vil vinde hele verden med brugerdreven innovation af teknologierne som løftestang

Interview med Lars Hedal, administrerende direktør i Hesehus For 22 år siden var det ikke mange, der så mulighederne indenfor digitalisering og tech – eller EDB, som det blev kaldt dengang. Men det gjorde det nystiftede e-handelshus Hesehus. Medstifter og administrerende direktør Lars Hedal fortæller, at virksomheden fra starten havde en målsætning om at skabe […]

BG Burcharth i 100 år: Fra smøreolie til CO₂-fangst og grøn innovation

BG Burcharth er en af pionererne inden for bæredygtige løsninger, og virksomheden arbejder målrettet på at forblive aktuelle i et hurtigt skiftende marked. Men under den moderne facade ligger der en historie, der strækker sig tilbage til 1924, hvor BG Burcharth blev grundlagt i en baggård i Odense som leverandør af olie og smøreudstyr til byens værksteder.

USA’s nye verdensorden: Trusler og muligheder for fynske virksomheder under Trump

Efter nyhedsbureauet APs udmelding om, at Donald Trump har vundet det amerikanske præsidentvalg, står verden over for en betydelig omvæltning, mener tidligere forsvarschef Peter Bartram. Den 21. november kommer Peter Bartram til Fynsk ErhvervsTopmøde, hvor han deler sin viden og erfaringer om, hvad den nye globale verdensorden har af betydning for de fynske virksomheder.

HJHansen Recycling Group: Bæredygtighed som katalysator for god forretning

Interview med administrerende direktør Mogens Bach Christensen Bæredygtighed er på ingen måde et nyt koncept for HJHansen Recycling Group. Faktisk ligger det i virksomhedens DNA, forklarer administrerende direktør Mogens Bach Christensen. Siden 1880’erne har virksomheden arbejdet med cirkulær økonomi og et ansvarligt forbrug af ressourcer ved at opkøbe, forarbejde og videresælge hestesko, klude og ben […]

Integris Composites: Konkurrence styrker innovationen

VISSENBJERG: Integris Composites (Integris) er et fynsk ingeniør- og designhus med dybe rødder i det fynske, idet virksomheden oprindeligt udspringer fra det A.P. Møller-ejede Roulund. Virksomheden har gennem årene opbygget en produktion baseret på dyb materialeindsigt, og i dag er Integris etableret som en international aktør inden for avancerede kompositmaterialer til forsvarsindustrien. Med højteknologiske løsninger, […]

Nyt MasterClass-forløb: Anerkendt forretningsudvikler klæder fynske SMV’ere på til en foranderlig verden

Fynske Bank og Fynsk Erhverv tilbyder nu i samarbejde en helt ny MasterClass for fynske SMV’er, der får mulighed for at styrke deres forretningsmodel gennem et forløb med den anerkendte forretningsudvikler Michael N. Wilkens. Han har erfaring med strategiarbejde i mere end 200 danske og internationale virksomheder og oplever stor succes med sit fokus på […]

Lucia Care: Boost produktiviteten og arbejdsglæden

Dyb træthed er i dag et problem mange oplever, hvilket er med til at reducere både arbejdsglæden, kreativiteten og performance i de danske virksomheder. For at komme problemet til livs, har speciallægerne Nanna Kirkebjerg og Christian Bøving fra Lucia Care invitereret partnervirksomheder til foredrag om danskernes søvnudfordringer.

Lyt til erhvervslivet

De kommunale budgetter for det kommende år er på plads, og det afslører, at 2025 er kommunalt valgår. Fyn er et naturligt arbejdskraftopland for enhver virksomhed, uanset postnummer. Eller burde i hvert fald være det. Desværre har vi en utilstrækkelige kollektiv trafik, der gør det vanskeligere at tiltrække dygtige medarbejdere udenfor Odense og de fynske købstæder. Det kalder på en plan og på handling.

Orifarm: Imponerende vækstrejse bygger på mod og ambitioner

Orifarms imponerende vækstrejse har fra starten været præget af at tænke ud over Danmarks grænser. I dag ser virksomheden et stort potentiale for Odense inden for Life Science, som kan være med til at styrke hele Fyn.