Nyheder • 17/11/2022

Dystre toner og gode råd fra Topmødet 2022

Baggrunden var alt andet end lys, og indledningen var langt fra optimistisk, men ikke desto mindre var der kort til smilene og grinene hos de fremmødte, da den veltalende økonomiprofessor fra Aarhus Universitet Philipp Schröder gik på scenen for at give sit syn på verdens tilstand.

”Der er ingen lyspunkter i mit oplæg, når det kommer til prognoserne. Når I er færdige med at høre på mig og går hjem i aften, så kommer I til at sove dårligt om natten. Det gør jeg selv,” sagde Philipp Schröder med et skævt smil, før han opfordrede de 100 erhvervsledere i salen på Severin Kursuscenter i Middelfart til at smøge ærmerne op og gå krisen i møde med åben pande.

”Prognoserne er et gennemsnit. Også når man kigger på de enkelte brancher.  Det er ikke alle virksomheder, som bliver lige hårdt ramt.  Nogle virksomheder producerer inden for ‘Need-to-have’-segmentet, mens andre inden for ‘Nice-to-have’-segmentet.  Det er afgørende for, hvor hårdt krisen vil ramme ens virksomhed,  så lige nu er det tiden at stoppe op og spørge sig selv:

Hvilket segmentet ligger vi indenfor? Hvordan ser min recession ud? Hvad er mønstret hos mine kunder’.

Han erindrede om, at det er de dårligt drevne og lavproduktive virksomheder, der ryger først.  Derfor er det også nu, hvor man skal gentænke sin strategi og overveje, om det præcis er nu, man skal satse i forhold til at vinde nye markedsandele, købe op eller gå nye veje,” fortalte Philipp Schröder og spåede, at den aktuelle krise kommer til at påvirke verdensøkonomien i et eller andet omfang i de næste otte kvartaler.

Efter Philipp Schröders dystre toner og middagen bød programmet på uddeling af årets Tietgenpris 2022, der gik til Helge Munk, der blev hyldet for sin rejse som IT-matador, mentor, business angel og meget mere. (Se interviewet med Helge Munk her)

Aftenens program sluttede med et inspirerende oplæg fra Tina Moe, der har en lang karriere som blandt andet direktør i Novo Nordisk, NNE og ALECTIA på cv’et. Hendes oplæg handlede om, hvordan man skal lede sin virksomhed igennem og efter en krisetid, og igen var der konkrete råd til de fremmødte.

”Coronaen lærte os, hvad eksponentiel stigning faktisk betyder for hastigheden og spredningen. Nogle gange er det for sent at reagere, når man kan se en ny konkurrent eller et nyt produkt på markedet.  Det skal vi tage højde for i vores beslutningsprocesser fremover.

Fremtidens succeskriterium handler om at holde øje med og handle på de gode ideer, når de opstår.

Vi er nødt til at turde tage proaktive beslutninger og leve med nogle fejl ind i mellem, fordi vi er i en tid, hvor vi skal forvente det uventede,” sagde Tina Moe blandt andet.

Tina Moe er også forfatter til bogen Leadership of the Future – How to lead in a world that looks nothing like the past.

Her billeder fra aftenen her

Munck Gruppen sætter fokus på barrierer i arbejdslivet

Flere krav til dokumentation betyder, at skriftlighed fylder mere i job, hvor de faglige kompetencer ligger et helt andet sted. Hos Munck Gruppen, der er en landsdækkende og internationalt funderet entreprenørkoncern med omkring 1.700 medarbejdere, har det skærpet opmærksomheden på medarbejdere med ordblindhed – og på, hvordan virksomheden kan fjerne nogle af de barrierer, de […]

Ordblinde-kursus kan løse en stigende udfordring på arbejdspladsen

Medarbejdere med ordblindhed kan bruge meget energi på at skjule deres problemer med at læse og skrive. Samtidig betyder stigende krav til dokumentation og digital kommunikation, at skriftlighed fylder mere på mange arbejdspladser. Det er baggrunden for, at TietgenSkolen har sat fokus på ordblindhed i arbejdslivet. Skolen arbejder både med opsøgende virksomhedskontakt og undervisning af […]

GF vil vokse gennem bedre dialog – ikke flere pistolsælgere

Da GF Forsikring blev stiftet i 1967, var det med bilforsikringer til private som omdrejningspunkt. Først 50 år senere begyndte det medlemsejede selskab at forsikre mindre erhvervsvirksomheder. Nu skal der skrues op. I GF’s femårsstrategi fra 2024 til 2028 er opbygningen af erhvervsforretningen et af tre hovedområder, og på Fyn ligger opgaven hos Thomas Nissen, […]

Klumme: 11.000 færre hænder behøver ikke gøre Fyn fattigere

Robotter og kunstig intelligens kan hjælpe: 11.000 færre hænder behøver ikke gøre Fyn fattiger3. Om 15 år kan vi være omkring 11.000 færre i den fynske arbejdsstyrke. Men teknologi kan hjælpe os med at skabe mere værdi og stærkere virksomheder.

DEIF-direktør: Når det går godt, skal man læne sig frem

DEIF producerer elektronik til energisystemer over hele verden fra sin fabrik i Skive. Samtidig har virksomheden bygget en global salgs- og serviceorganisation op tæt på kunderne. For koncernchef Christian Nielsen hænger konkurrencekraften tæt sammen med evnen til at holde fast i det, virksomheden er bedst til – og investere benhårdt i netop det. På Fynsk […]

AI tvang Ecreo til at gentænke forretningen

For godt et år siden var kunstig intelligens først og fremmest en nyttig assistent hos det fynske udviklingshus Ecreo. Så tog teknologien et spring, og på ganske kort tid begyndte AI at kunne levere kode, der i nogle sammenhænge kunne matche det, virksomhedens egne udviklere lavede. For direktør og medejer Casper Stendal blev det et […]

Bestyrelsen skal lede digitaliseringen – ikke vælge systemerne

Digitalisering er blevet et strategisk bestyrelsesansvar – og stiller nye krav til dem, der sidder omkring bordet. En målrettet bestyrelsesuddannelse hjælper med at træffe bedre beslutninger, styrke risikostyringen og skabe reel forretningsværdi.

International Svendborg-virksomhed skruer op for lokal forankring

SBS Friction A/S har valgt at investere i produktionen i Svendborg frem for at flytte aktiviteter ud af landet. Med flere medarbejdere, øget kapacitet og nye teknologier satser den internationalt ejede virksomhed på, at nærheden mellem udvikling og produktion kan styrke konkurrenceevnen.

Forsker: Bestyrelser skal skabe den værdi, virksomheden har brug for

"Et professionelt bestyrelsesarbejde er en nødvendig forudsætning for at skabe værdi. Men værdien opstår ikke, fordi årshjulet er på plads eller møderne er velforberedte. Den opstår først, når bestyrelsen bruger sin tid på de strategiske spørgsmål, der er afgørende for netop virksomhedens udvikling,"