Nyheder • 11/10/2022

Philipp Schröder: Der er også muligheder i krisetider

Det er svært at spå om fremtiden, og det gælder ikke mindst i situationer som den aktuelle, hvor corona-pandemien og en efterfølgende krig i Ukraine i den grad har ‘rystet båden’ under verdenssamfundet.

Ikke desto mindre tør økonomiprofessor fra Aarhus Universitet, Philipp Schröder, godt komme med nogle forudsigelser og råd, som erhvervsledere med fordel kan forholde sig til. Den 16. november taler han ved Fynsk ErhvervsTopmøde, men inden da løfter han lidt af sløret for blikket ind i den sekstant, som deltagerne vil blive introduceret for på Severin Konferencecenter i Middelfart.

”Lige nu er tidspunktet, hvor erhvervslederne skal forlade produktionen og stille sig op på broen af skibet. Der er behov for lederskab til at styre gennem stormen, og når vi kommer ud på den anden side, vil det være dem, der har bevaret overblikket, der har klaret sig bedst,” siger Philipp Schröder, der opfordrer erhvervsledere til at udvise mod og se på både muligheder og udfordringer.

Det er ekstremt vigtigt, at lederne fokuserer på deres egen virksomhed i stedet for at se, hvad der sker i gennemsnitskrisen.

“Måske er det lige nu, at man skal investere i en lagerbygning, fordi byggeriet er gået i stå, og måske skal ejerkredsen skyde ekstra finanser i virksomheden, så der er likviditet og råderum til at føre nye initiativer ud i livet. Selvom økonomien generelt skrumper, kan der godt være gode ekspansionsmuligheder, og nogle virksomheder ligger et sted på bølgen, hvor de kan tillade sig at holde fast i deres planer for fremtiden. God ledelse og handlekraft er meget vigtigt.”

Den tyskfødte økonom har et alenlangt cv, der blandt andet røber erfaring fra konkurrencerådet, repræsentantskabet for Danmarks Nationalbank, Disruptionrådet og diverse ekspertgrupper vedrørende genåbning af Danmark og udfasning af hjælpepakker. Han mener, at der i nogen grad findes en kriseanatomi, som man kan forholde sig til, uanset hvor uvis situationen ser ud.

“Selvom alle kriser er nye og deres egne, så er der alligevel nogle mønstre, som gentager sig, og som erhvervsledere kan navigere efter,” siger Philipp Schröder, der hurtigt kommer med en række eksempler.

”Når kriserne rammer, er der altid nogle sektorer, der rammes hårdere end andre. Rejseindustrien mærker typisk udsvinget hurtigt, mens det medicinske behov sjældent skrumper lige så meget, og så har krisens natur også betydning. Lige nu er det for eksempel energitunge virksomheder, der er meget udfordret, men hvis man laver varmepumper, kan man godt tillade sig at være mere modig. Og endelig vil der være virksomheder, som får nye muligheder, fordi deres konkurrenter er blevet presset ud af markedet,” fortæller Philipp Schröder, før han atter opfordrer erhvervslederne til at rykke et skridt højere op på stigen:

Mit indtryk er, at der er mange erhvervsledere, der er meget involveret i den daglige drift, og det er ikke der, de skal være i krisetider.

“Der skal de stille skarpt på det makroøkonomiske søkort, og så skal de begynde med at gentænke – og gennemtænke – de strategiske satsninger. Det er aldrig alle virksomheder i en sektor, der bliver ramt, men de dårligt drevne og lavproduktive, de ryger.”

Udfordringer var ventede – ikke omfanget

Ifølge Philipp Schröder har corona-pandemien og krigen i Ukraine forstærket en uundgåelig udvikling, som ville have vist sig under alle omstændigheder. Men fordi lignende kriser ligger langt tilbage, har usikkerheden bredt sig hastigt.

”Der havde opbygget sig nogle tektoniske spændinger under verdensøkonomien, og inflationsproblemet havde vi fået uanset hvad. Måske ikke med 10 procent, men i hvert fald med mere end to procent, og der er også en større risiko for en lidt længere recession, end der ellers havde været. Men i USA, hvor krigen ikke har påvirket erhvervslivet i lignende grad, er der alligevel tilsvarende problemer med økonomien. Mit bud er, at vi står over for en mindre recession, men at inflationspresset aftager i løbet af det kommende år.”

Hør Phillipp Schröders analyse af den aktuelle situation på Fynsk ErhvervsTopmøde den 16. november. Er du endnu ikke tilmeldt, så kan du få din billet her

Læs også vores interview med direktør i Leadership of the Future & Co. Tina Moe, der giver et indblik i hendes oplæg her

Virksomheder får nye perspektiver på HR gennem Fynsk Erhverv-forløb

Nye generationer, længere arbejdsliv og kamp om kvalificerede medarbejdere får HR til at fylde mere i virksomhederne. Fynsk Erhverv-forløb skal bringe akademikernes kompetencer tættere på de opgaver.

Fyn må ikke miste troen på fremtiden

Fyn må ikke miste troen på fremtiden. Der er ingen tvivl om, at mange lige nu følger udviklingen på Fyn med stor alvor. Historierne om Vestas’ nedskæringer på Lindø og Novo Nordisks beslutning om at trække i bremserne i Odense giver grund til bekymring. Ikke kun på grund af arbejdspladserne her og nu – men fordi de minder os om, hvor hurtigt verden omkring os kan ændre sig.

Velatir vil gøre Odense til afsæt for europæisk AI-vækst

Da Velatir meldte sig ind i Fynsk Erhverv, handlede det ikke kun om at blive en del af endnu et netværk. For den odenseanske softwarevirksomhed er medlemskabet også en mulighed for at komme tættere på det fynske erhvervsliv og bruge sin egen viden om kunstig intelligens, teknologi og digital sikkerhed i en lokal sammenhæng. Virksomheden […]

AI binder design og forretning sammen i JABS Group

Når Fynsk Erhverv og Hesehus 28. maj afholder Den Fynske E-handelskonference, bliver AI og digital transformation sat ind i en konkret forretningsmæssig ramme. Arrangementet samler beslutningstagere, digitale ledere og e-handelsprofessionelle til en formiddag med cases, keynote, paneldebat og netværk om, hvordan nye teknologier kan skabe reel værdi i virksomhedernes hverdag.

Startups skal have bedre rammer på Fyn

Fyn har gode muligheder for at skabe stærke startups, men der mangler stadig kapital, kommerciel erfaring og tættere adgang til de første kunder. Det mener Lisbeth Chawes, techleder, investor, bestyrelsesmedlem i Fynsk Erhverv og CEO i softwarevirksomheden Finari.dk. Det fortæller hun i podcasten 3-2-1 Erhverv, hvor hun mødes med Anne Dyrehauge, direktør i Fynsk Erhverv, […]

Fynsk Erhverv og Fynske Bank samler netværk i Masterclass

Da Fynsk Erhverv og Fynske Bank samlede virksomheder til Fynske Masterclass med militærpsykolog Anders Kjærgaard, skete det som en del af Fynsk Erhvervs Topmøde på Frederik VI’s Hotel. Her blev deltagerne præsenteret for erfaringer fra ekstreme miljøer, men også for pointer, der rammer direkte ind i en travl ledelseshverdag. For Anne Dyrehauge, direktør i Fynsk […]

Når verden rykker sig – og virksomheder skal følge med

Forårets Fynsk ErhvervsTopmøde satte spot på en verden i bevægelse og på, hvordan fynske virksomheder navigerer i den. Der er perioder i historien, hvor udviklingen føles næsten stillestående. Og så er der perioder, hvor alting pludselig accelererer.

Tietgenprismodtager bygger videre på ejerfamiliernes værdier

Dorthe Lund Kaack har ikke haft for vane at stille sig selv forrest. Som direktør i C.C.N. Holding, bestyrelsesmedlem i Micro Matic og en del af den ene ejerfamilie bag den globale Odense-virksomhed kommer hun fra et ejerskab, hvor fællesskabet traditionelt har fyldt mere end den enkelte person.

Dorthe Lund Kaack modtager Tietgenprisen 2026

Direktør i C.C.N. Holding og bestyrelsesmedlem i Micro Matic, Dorthe Lund Kaack, modtager Tietgenprisen 2026 fra Fynsk Erhverv og TietgenSkolen.

Sirius-leder vil skærpe erhvervslivets mentale parathed

Forventningsafstemning, samarbejde, ærlig feedback og restitution er ifølge tidligere Sirius-leder og militærpsykolog afgørende, hvis mennesker og organisationer skal holde til pres over tid

Tænk jer om – beslutningen kan have meget store konsekvenser

Når Odense Byråd 29. april skal tage stilling til reservationszonen for Ring 3 Vest, handler det om mere end en vej. Det handler om, hvorvidt vi som by vælger at bevare vores strategiske handlemuligheder, eller om vi én gang for alle lukker en dør, som vi senere kan få brug for.

Podcast: Kvinder i bestyrelser handler om forretning og ikke om køn

Der mangler kvinder i de danske bestyrelser. Det er Mille Lindskrog Knudsen, professionelt bestyrelsesmedlem og leder af Bestyrelseskvinder, ikke i tvivl om. Men hun bruger ikke kønsdiskussionen til at åbne døren til bestyrelseslokalerne.