Nyheder • 03/11/2022

Kriserne kan gøre dig til en bedre leder

Når Fynsk Erhverv den 16. november inviterer til årets topmøde på Severin Konferencecenter i Middelfart, er der garanti for, at de fremmødte får både overblik og håndgribelige ledelsesværktøjer med hjem fra arrangementet.

Det lover oplægsholder Tina Moe, der har en lang karriere som blandt andet direktør i Novo Nordisk, NNE og ALECTIA, professionelt bestyrelsesmedlem og i dag er direktør i Leadership of the Future & Co.

Temaet på hendes oplæg lyder i korte træk “Hvordan skal man lede sin virksomhed igennem og efter en krisetid”, og mens Tina Moe ikke garanterer et quick fix, er hun meget konkret med retningen på løsningsforslaget.

Paradigmeskifte nødvendigt på ledelsesgangen

“Vi har været igennem en Covid-krise, og nu har vi forsynings- og energikrise. Vi ved også, at klimakrisen snart vil blive en stor udfordring, så alle ledere skal vænne sig til at lede på en anden måde, end de har gjort før. Og det er svært, hvis man ikke kan se tydeligt, hvad man skal gøre anderledes, og det er så det jeg har en grundlæggende opskrift på,” siger Tina Moe.

Paradigmeskiftet handler ifølge Tina Moe om at lede i øget uforudsigelighed og accelererende forandring. Vi kan ikke blive succesfulde i fremtiden ved at lede på den måde, der plejede at give succes. Den nye tid kræver en helt anden tankegang på direktionsgangen – og alle andre steder i virksomhederne.

“Før kunne vi planlægge, hvor vi gerne ville hen på en 3 års horisont, men nu skal vi i stedet have et mindset, der handler om at kunne både lede med en retning og reagere hurtigt på ændringer. Hastighed er det nye. Men det handler ikke om at løbe hurtigere – for så står alle af – det handler om at være i stand til hurtigt at gribe en forandring og vælge det bedste i situationen. Det indebærer blandt andet, at der i høj grad skal uddelegeres ansvar og slækkes på den gamle form for kontrol,” fortæller Tina Moe, som er helt på det rene med at det er svært for ledere at afgive kontrollen – for hvad er så deres ansvar? Det fortæller hun mere om i sit foredrag.

Til gengæld er hun overbevist om, at alle parter er godt tjent med de ændringer i ledelsesmindset, som situationen kalder på.

“Mennesket er den grundlæggende faktor i at arbejde anderledes og hurtigere, og løsningen er at fokusere på at have processer og beslutningsprocesser, der gør at alle kan agere klogt og hurtigere. Det giver mere engagerede og mindre stressede medarbejdere. Faktisk vil jeg sige, at hvis folk vidste, hvor meget energi og produktivitet, det frigav, så ville alle virksomheder skynde sig i den retning,” konstaterer Tina Moe.

”Det er selvfølgelig ikke sådan, at den enkelte medarbejder selv skal sidde med alle beslutningerne, men i stedet skal man lave nogle processer, hvor man konsulterer dygtigere eller mere erfarne personer, når man står over for en udfordring. Det kan være en kollega eller en ekstern samarbejdspartner, og på højere niveau kan udfordringerne vendes med bestyrelse eller advisory board,” siger Tina Moe.

”Det fælles tankegods skal i spil, hvis man har brug for at træffe hurtige beslutninger på et tidspunkt, hvor man måske ikke har alle de data, som man godt kunne tænke sig i den traditionelle model. Så kan man bruge det princip, der hedder ”Wisdom of the Crowd” (Flokkens samlede viden), hvor man trækker på den samlede viden og erfaring i gruppen før beslutningen træffes. Samtidig er mulighederne for faktisk at tilvejebringe aktuelle data forbedret, men vanen med at gøre det skal indarbejdes.

Kriserne har gjort os bedre til fremtiden

Tina Moe har koblet sin tunge erfaring fra forretningsledelse med et grundigt kig på de forandringer som teknologi, bæredygtighed og kriser kommer til at give os. Hun har stillet sig spørgsmålet ”hvordan i alverden skal vi som ledere kunne rumme at lede igennem alle disse forandringer, tilmed med en medarbejderskare, der er presset nok i forvejen?”

Svaret har hun skrevet i en bog med den næsten clairvoyante titel “Leadership of the Future – How to lead in a world that looks nothing like the past” (Fremtidens lederskab – Sådan leder du i en verden, hvor alt er forandret, red.)

Men hvor titlen måske synes skræmmende aktuel, så er Tina Moe helt overbevist om, at kriserne hidtil har vist sig at være er en træningsbane for at træne den nye måde at lede virksomheder på. “Covid-19 gav os en række læringer vi skal holde fast i. Den gav først og fremmest en kollektiv oplevelse af, hvor hurtigt vi kan ændre os når vi skal. Den har også fået os til at genopdage menneskeligheden, både som prioriteringsfaktor i ledelse men også værdien af fællesskabets kraft, når der skal findes hurtige løsninger. Og med de efterfølgende nye kriser er der er kommet en fælles opmærksomhed på, at vi skal blive endnu bedre til løbende at skifte retning og opdatere planerne, når det er nødvendigt,” konstaterer Tina Moe, som er helt sikker på, at lederne ikke bliver arbejdsløse af at uddelegere mere ansvar:

“Ledernes todolister bliver hverken længere eller kortere, men de bliver væsentligt anderledes, og det bliver vigtigt, at lederene forstår deres nye rolle for at det kan lykkes at lede i det mindset, der er grundlaget for succes i fremtiden.”

Hvis du ikke allerede har tilmeldt dig Fynsk ErhvervsTopmøde den 16. november 2022, så kan du gøre det på denne side, hvor du også kan læse mere om programmet.

Læs også økonomiprofessor Philipp Schröders bud på, hvordan vi håndterer krisen her

Ordblinde-kursus kan løse en stigende udfordring på arbejdspladsen

Medarbejdere med ordblindhed kan bruge meget energi på at skjule deres problemer med at læse og skrive. Samtidig betyder stigende krav til dokumentation og digital kommunikation, at skriftlighed fylder mere på mange arbejdspladser. Det er baggrunden for, at TietgenSkolen har sat fokus på ordblindhed i arbejdslivet. Skolen arbejder både med opsøgende virksomhedskontakt og undervisning af […]

GF vil vokse gennem bedre dialog – ikke flere pistolsælgere

Da GF Forsikring blev stiftet i 1967, var det med bilforsikringer til private som omdrejningspunkt. Først 50 år senere begyndte det medlemsejede selskab at forsikre mindre erhvervsvirksomheder. Nu skal der skrues op. I GF’s femårsstrategi fra 2024 til 2028 er opbygningen af erhvervsforretningen et af tre hovedområder, og på Fyn ligger opgaven hos Thomas Nissen, […]

Klumme: 11.000 færre hænder behøver ikke gøre Fyn fattigere

Robotter og kunstig intelligens kan hjælpe: 11.000 færre hænder behøver ikke gøre Fyn fattiger3. Om 15 år kan vi være omkring 11.000 færre i den fynske arbejdsstyrke. Men teknologi kan hjælpe os med at skabe mere værdi og stærkere virksomheder.

DEIF-direktør: Når det går godt, skal man læne sig frem

DEIF producerer elektronik til energisystemer over hele verden fra sin fabrik i Skive. Samtidig har virksomheden bygget en global salgs- og serviceorganisation op tæt på kunderne. For koncernchef Christian Nielsen hænger konkurrencekraften tæt sammen med evnen til at holde fast i det, virksomheden er bedst til – og investere benhårdt i netop det. På Fynsk […]

AI tvang Ecreo til at gentænke forretningen

For godt et år siden var kunstig intelligens først og fremmest en nyttig assistent hos det fynske udviklingshus Ecreo. Så tog teknologien et spring, og på ganske kort tid begyndte AI at kunne levere kode, der i nogle sammenhænge kunne matche det, virksomhedens egne udviklere lavede. For direktør og medejer Casper Stendal blev det et […]

Bestyrelsen skal lede digitaliseringen – ikke vælge systemerne

Digitalisering er blevet et strategisk bestyrelsesansvar – og stiller nye krav til dem, der sidder omkring bordet. En målrettet bestyrelsesuddannelse hjælper med at træffe bedre beslutninger, styrke risikostyringen og skabe reel forretningsværdi.

International Svendborg-virksomhed skruer op for lokal forankring

SBS Friction A/S har valgt at investere i produktionen i Svendborg frem for at flytte aktiviteter ud af landet. Med flere medarbejdere, øget kapacitet og nye teknologier satser den internationalt ejede virksomhed på, at nærheden mellem udvikling og produktion kan styrke konkurrenceevnen.

Forsker: Bestyrelser skal skabe den værdi, virksomheden har brug for

"Et professionelt bestyrelsesarbejde er en nødvendig forudsætning for at skabe værdi. Men værdien opstår ikke, fordi årshjulet er på plads eller møderne er velforberedte. Den opstår først, når bestyrelsen bruger sin tid på de strategiske spørgsmål, der er afgørende for netop virksomhedens udvikling,"

Vejen til endnu større succes: Kvalitet sælger ikke sig selv

På Fyn lever mange virksomheder af at være verdensmestre i en niche. Derfor er evnen til at omsætte specialiseret viden til stærke kunderelationer afgørende.

Lyt til erhvervslivet

I 13 spændende episoder deler fynske ledere, virksomhedsejere, iværksættere og eksperter deres perspektiver på emner som ledelse, netværk, bestyrelsesarbejde, bæredygtighed, karriereudvikling og forretningsvækst.

Lifa Digital-direktør fik et nyt blik på moderne bestyrelsesarbejde

En akademisk tilgang til bestyrelseslokalet har givet Morten Lennert et stærkere teoretisk fundament og har samtidig givet ham mere mod på samarbejdet mellem universiteter og erhvervsliv

Mark Blæsbjerg styrker bestyrelsesarbejdet med faglig tyngde

På bestyrelsesuddannelsen ved Aarhus Universitet fik Chili Securitys CEO nye værktøjer, nye perspektiver og et skarpere blik på virksomhedens næste skridt.