Nyheder • 03/06/2025

Stærke pointer og skarpe trends på Den Fynske E-handelskonference 2025

Temaet for Den fynske E-handelskonference 2025 var ’Tættere på kunderne’. Konferencen blev afholdt tirsdag den 27. maj i samarbejde mellem Hesehus og Fynsk Erhverv og bød på flere inspirerende oplæg, hvor både praktiske erfaringer og strategiske perspektiver blev delt med en engageret skare fra de fynske virksomheder.

Et af dagens højdepunkter var altid skarpe Lars Hedal, CEO i Hesehus, som præsenterede de 11 vigtigste trends inden for e-handel netop nu. Hans oplæg gav deltagerne et klart overblik over, hvordan virksomheder kan forblive relevante i en tid med hastige forandringer og stigende krav til kundeoplevelser. Se den komplette liste herunder.

Konferencen bød også på inspirerende cases fra virksomheder som Lasse Roth fra Davidsen og Mads Reiflin Johannesen fra Micro Matic, der begge demonstrerede, hvordan digitale værktøjer og globale platforme kan bruges til at skabe stærke kundeoplevelser og sikre loyalitet.

Et andet tankevækkende og berigende indlæg kom fra professor Dannie Kjeldgaard fra Syddansk Universitet. Under overskriften ’Forbrug og politik i brydningstider’ satte han fokus på den moderne forbruger, som ofte handler i spændingsfeltet mellem bæredygtighed, økonomi og identitet. Han mindede os om, at

’For enden af enhver værdikæde står, der en forbruger’,

og at vi i dag befinder os i et skifte fra Pax Americana til Bellum Americana – fra en tid præget af stabilitet til en tid præget af konflikt og usikkerhed. Han beskrev således, hvordan forbrugsmønstre i dag formes af komplekse samfundsmæssige strømninger, og hvordan virksomheder må navigere i dette landskab for at forblive relevante.

Konferencen efterlod deltagerne med ny viden, inspiration og konkrete værktøjer til at styrke deres digitale tilstedeværelse og relationen til kunderne. Alt i alt en dag fyldt med inspiration, indsigt og konkrete værktøjer til at komme tættere på kunderne i en digital tidsalder. Vi arbejder allerede på at få næste års konference i kalenderen.

11 aktuelle e-handelstrends fra Lars Hedal

På Den Fynske E-handelskonference præsenterede Hesehus og Lars Hedal 11 vigtige e-handelstrends, som er samlet her:

  1. Generationsskiftet inden for B2B-køb: Flertallet af B2B-indkøbere er nu vokset op med computere, og deres foretrukne købskanal er e-handel. Hele 85% af B2B-indkøberne er tilmed klar til at skifte til en konkurrent, hvis deres digitale behov ikke bliver imødekommet.
  2. Kunderne forventer mere, end de tilbydes: B2B-kunderne forventer bl.a. opdateret lagerstatus, mulighed for download af tidligere fakturaer og hurtig genbestilling af tidligere ordrer, men langt fra alle B2B-webshops lever op til ønskerne.
  3. Forståelse af kunderejsen: De største e-handelssucceser bygger på en dyb forståelse af kunderejsen, så elementer, der ellers kan virke ”bøvlede”, fjernes gennem digitale værktøjer. Davidsen og Micro Matic gav på konferencen flere eksempler på det.
  4. Connected Composable: Trenden med selv at sammensætte e-handelsløsninger af en masse elementer er fortid. Det har givet for stor kompleksitet og en mangel på klart ansvar. Trenden peger nu på en kerne, der bygges rundt om – kendt som Connected Composable.
  5. Indholdsbaseret e-handel: I stedet for at fokusere alene på produkter bliver ekspertviden sat i spil med mere inspirerende indhold som f.eks. short form videoer, der kendes fra reels og Tiktok.
  6. Retail Media: Marketingsføringstilskuddet er rykket online, hvor plads i webshoppen kan sælges til leverandørerne. Det er et kraftigt stigende forretningsområde, der i sig selv bidrager positivt til bundlinjen.
  7. Bæredygtighed: Både forbrugerne og det professionelle marked har fokus på bæredygtige indkøb. Det er især bæredygtig produktion og bæredygtig leverance, der tæller, og på B2B-markedet er lavere CO2-forbrug m.m. tilmed reelle indkøbsparametre. Derfor skal kunderne hjælpes til at handle bæredygtigt – uden at det bliver greenwashing.
  8. Kunstig intelligens: AI – kunstig intelligens – er en kæmpe trend. Hvis man husker, at det ikke er perfekt, og at man stadig skal have mennesket med i loopet, er mulighederne enorme: For at lave indhold mere effektivt, for at gøre rådgivningen hurtigere og mere kvalificeret – og meget mere.
  9. Optimering: Det er måske en lidt sjov ”trend”, men det at skabe værdi af allerede gennemførte investering har fået større fokus de seneste år med den mere usikre verden. De lavest hængende frugter er ofte på søgefunktionen, hvor der kan hentes et stort mersalg gennem forbedringer.
  10. Direct-to-Consumer: Det direkte salg fra producent til slutkunde eller forbruger er i kraftig stigning. Fordelene er mange, men der er også eksisterende salgskanaler at tage hensyn til. Derfor er det ofte på nye, internationale markeder, det bliver rullet ud, da der ikke er kanalkonflikter at tage med i betragtning.
  11. Kina: Hvis man ser bort fra problemer med varernes kvalitet, er der interessant inspiration at hente fra kinesiske spillere som Temu og Shein. Det gælder bl.a. den udbredte brug af AI og data til at forecaste efterspørgsel og brugen af sociale medier, liveshopping og gamification til at gøre e-handel til en oplevelse.

Den Fynske E-handelskonference 2025 havde temaet ”Tættere på kunderne”, og de 11 trends markerer tydeligt, hvorfor temaet er aktuelt.

Klumme: 11.000 færre hænder behøver ikke gøre Fyn fattigere

Robotter og kunstig intelligens kan hjælpe: 11.000 færre hænder behøver ikke gøre Fyn fattiger3. Om 15 år kan vi være omkring 11.000 færre i den fynske arbejdsstyrke. Men teknologi kan hjælpe os med at skabe mere værdi og stærkere virksomheder.

DEIF-direktør: Når det går godt, skal man læne sig frem

DEIF producerer elektronik til energisystemer over hele verden fra sin fabrik i Skive. Samtidig har virksomheden bygget en global salgs- og serviceorganisation op tæt på kunderne. For koncernchef Christian Nielsen hænger konkurrencekraften tæt sammen med evnen til at holde fast i det, virksomheden er bedst til – og investere benhårdt i netop det. På Fynsk […]

AI tvang Ecreo til at gentænke forretningen

For godt et år siden var kunstig intelligens først og fremmest en nyttig assistent hos det fynske udviklingshus Ecreo. Så tog teknologien et spring, og på ganske kort tid begyndte AI at kunne levere kode, der i nogle sammenhænge kunne matche det, virksomhedens egne udviklere lavede. For direktør og medejer Casper Stendal blev det et […]

Bestyrelsen skal lede digitaliseringen – ikke vælge systemerne

Digitalisering er blevet et strategisk bestyrelsesansvar – og stiller nye krav til dem, der sidder omkring bordet. En målrettet bestyrelsesuddannelse hjælper med at træffe bedre beslutninger, styrke risikostyringen og skabe reel forretningsværdi.

International Svendborg-virksomhed skruer op for lokal forankring

SBS Friction A/S har valgt at investere i produktionen i Svendborg frem for at flytte aktiviteter ud af landet. Med flere medarbejdere, øget kapacitet og nye teknologier satser den internationalt ejede virksomhed på, at nærheden mellem udvikling og produktion kan styrke konkurrenceevnen.

Forsker: Bestyrelser skal skabe den værdi, virksomheden har brug for

"Et professionelt bestyrelsesarbejde er en nødvendig forudsætning for at skabe værdi. Men værdien opstår ikke, fordi årshjulet er på plads eller møderne er velforberedte. Den opstår først, når bestyrelsen bruger sin tid på de strategiske spørgsmål, der er afgørende for netop virksomhedens udvikling,"

Vejen til endnu større succes: Kvalitet sælger ikke sig selv

På Fyn lever mange virksomheder af at være verdensmestre i en niche. Derfor er evnen til at omsætte specialiseret viden til stærke kunderelationer afgørende.

Lyt til erhvervslivet

I 13 spændende episoder deler fynske ledere, virksomhedsejere, iværksættere og eksperter deres perspektiver på emner som ledelse, netværk, bestyrelsesarbejde, bæredygtighed, karriereudvikling og forretningsvækst.

Lifa Digital-direktør fik et nyt blik på moderne bestyrelsesarbejde

En akademisk tilgang til bestyrelseslokalet har givet Morten Lennert et stærkere teoretisk fundament og har samtidig givet ham mere mod på samarbejdet mellem universiteter og erhvervsliv