Nyheder • 06/08/2015

Direktør for Syddansk Erhvervsskole: Godt vi har fået adgangskrav

Det første år med adgangskrav på de danske erhvervsskoler er nu igang, og indtil videre er Lars Bregnehøj, direktør for Syddansk Erhvervsskole, begejstret for tiltaget: “Det sender et vigtigt signal om, at det kræver noget at tage en erhvervsuddannelse,” siger han.

Erhvervsskolereformen blev vedtaget sidste år af alle Folketingets partier undtagen Enhedslisten. Et af hovedpunkterne i reformen var adgangskrav til erhvervsskolerne.

Daværende undervisningsminister Christine Antorini (S) sagde dengang til TV 2 News, at hun var begejstret for aftalen og det brede forlig.

– Det er en stor ambitiøs reform af erhvervsuddannelserne. Den gør en kæmpeforskel og løfter kvaliteten på det faglige niveau, fortalte hun.

På Syddansk Erhvervsskole har man taget hul på første år med reformen, og allerede nu kan man se ændringer. 

– Det endelige optag er ikke færdiggjort endnu, men det tyder på, at vi får omkring 10 procent færre ind i år, fortæller Lars Bregnehøj, direktør for Syddansk Erhvervsskole, til Fynsk Erhverv.

– Vi har haft ca. 100 til optagelsesprøve, og 28 har modtaget ekstra undervisning i tre uger henover sommeren, så de kan kvalificere sig til optagelsesprøven. Det er særligt kravene til matematik, der har voldt problemer, siger han.

– Men de har været enormt motiverede og glade for undervisningen. Det er virkelig en god mulighed for dem.

Bedre de møder kravene tidligt 
Syddansk Erhvervsskole opstod som en fusion mellem Odense Tekniske Skole og Vejle Tekniske Skole i 2008, som hver har mere end 150 års erfaring i at uddanne unge danskere. Den er med 5.600 elever Danmarks største tekniske skole, men vil altså skrumpe med nogle hundrede elever i år som følge af erhvervsskolereformen.

Men det er ikke nødvendigvis en dårlig ting, fortæller Lars Bregnehøj.

– Mange af de unge mennesker, som ikke klarer optagelseskravene, kommer fra 9. klasse og kan nå at rette op på det i 10. Desuden er det også kun her på første årgang, kravene kommer som noget nyt for de ældste folkeskoleelever – dem der går i 7. klasse nu, de kender jo til de nye forhold, siger han og fortsætter:

– Vi synes, det er en god ting, der er krav allerede fra optaget af. Det sender et signal om, at det kræver noget at tage en erhvervsuddannelse.

Brancherne stiller krav
Lars Bregnehøj forklarer, at uddannelserne på Erhvervsskolerne sætter både boglige og tekniske krav og kræver dedikation og fokus. Og det kommer eleverne under alle omstændigheder til at mærke.

– Kravene på vores hovedforløb sættes i samarbejde med de brancher, forløbene retter sig mod. De krav er der altså af en årsag; der er brug for kundskaber ude i det virkelige liv. Derfor er det positivt, at den nye reform sigter mod at styrke fagligheden, bl.a. gennem optagelseskrav. Vi bakker op om reformen, slutter Lars Bregnehøj.

DEIF-direktør: Når det går godt, skal man læne sig frem

DEIF producerer elektronik til energisystemer over hele verden fra sin fabrik i Skive. Samtidig har virksomheden bygget en global salgs- og serviceorganisation op tæt på kunderne. For koncernchef Christian Nielsen hænger konkurrencekraften tæt sammen med evnen til at holde fast i det, virksomheden er bedst til – og investere benhårdt i netop det. På Fynsk […]

AI tvang Ecreo til at gentænke forretningen

For godt et år siden var kunstig intelligens først og fremmest en nyttig assistent hos det fynske udviklingshus Ecreo. Så tog teknologien et spring, og på ganske kort tid begyndte AI at kunne levere kode, der i nogle sammenhænge kunne matche det, virksomhedens egne udviklere lavede. For direktør og medejer Casper Stendal blev det et […]

Bestyrelsen skal lede digitaliseringen – ikke vælge systemerne

Digitalisering er blevet et strategisk bestyrelsesansvar – og stiller nye krav til dem, der sidder omkring bordet. En målrettet bestyrelsesuddannelse hjælper med at træffe bedre beslutninger, styrke risikostyringen og skabe reel forretningsværdi.

International Svendborg-virksomhed skruer op for lokal forankring

SBS Friction A/S har valgt at investere i produktionen i Svendborg frem for at flytte aktiviteter ud af landet. Med flere medarbejdere, øget kapacitet og nye teknologier satser den internationalt ejede virksomhed på, at nærheden mellem udvikling og produktion kan styrke konkurrenceevnen.

Forsker: Bestyrelser skal skabe den værdi, virksomheden har brug for

"Et professionelt bestyrelsesarbejde er en nødvendig forudsætning for at skabe værdi. Men værdien opstår ikke, fordi årshjulet er på plads eller møderne er velforberedte. Den opstår først, når bestyrelsen bruger sin tid på de strategiske spørgsmål, der er afgørende for netop virksomhedens udvikling,"

Vejen til endnu større succes: Kvalitet sælger ikke sig selv

På Fyn lever mange virksomheder af at være verdensmestre i en niche. Derfor er evnen til at omsætte specialiseret viden til stærke kunderelationer afgørende.

Lyt til erhvervslivet

I 13 spændende episoder deler fynske ledere, virksomhedsejere, iværksættere og eksperter deres perspektiver på emner som ledelse, netværk, bestyrelsesarbejde, bæredygtighed, karriereudvikling og forretningsvækst.

Lifa Digital-direktør fik et nyt blik på moderne bestyrelsesarbejde

En akademisk tilgang til bestyrelseslokalet har givet Morten Lennert et stærkere teoretisk fundament og har samtidig givet ham mere mod på samarbejdet mellem universiteter og erhvervsliv

Mark Blæsbjerg styrker bestyrelsesarbejdet med faglig tyngde

På bestyrelsesuddannelsen ved Aarhus Universitet fik Chili Securitys CEO nye værktøjer, nye perspektiver og et skarpere blik på virksomhedens næste skridt.