Nyheder • 05/04/2024

Cybersikkerhed skal højere op på agendaen

Cybersikkerhed skal stå højere på agendaen i virksomhederne, da truslerne er konstant stigende – også mod de fynske virksomheder.

Samtidig skal vi i virksomhederne skabe større opmærksomhed hos vores ansatte, da langt de fleste sikkerhedsbrud (72%) stammer fra klik på eller downloads fra falske mails og links’, såkaldt phishing.

Det var to af en lang række relevante gode råd og erfaringer, som både Claus Ravn fra PwC og Martin Larsen fra Chili Security delte ud af ved Brain Boost’en i marts måned.

Claus Ravn, leder af PwC Danmarks Incident Response Team, gav bl.a. en status på det nuværende trusselsbillede:

Hele rapporten kan hentes på https://www.pwc.dk/da/publikationer/2023/cybercrime-survey.html

Martin Larsen, founder og partner sales manager i Chili Security,  delte ud af deres erfaring og indsigt i den digitale verden og gav en række konkrete tiltag, som kan klæde din virksomhed på til en tryg online tilstedeværelse uden afbrydelser, tab af data og økonomiske konsekvenser, herunder en 5-trins beredskabsplan, en handlingsplan og eksempler på god kommunikation, når skaden er sket til hhv. medarbejdere og samarbejdspartnere.

Michael Andersen, foredragsholder, erhvervspsykologisk rådgiver og datagidselsforhandler, gav os indblik i, hvordan han som datagidselsforhandler vinder de kriminelles tillid og lykkes med at minimere skaderne og i bedste fald at få de stjålne data retur uden løsepenge.  Hans klare budskab til alle virksomheder, når skaden er sket, var klar: ”Betal ikke for at få dine data tilbage.  Det stopper aldrig…..”

Se interviewet med Michael Andersen her:

Accepter venligst statistikker, markedsføring cookies for at se denne video.

Tak til partnervirksomhederne PwC og Chili Security for at dele viden med de fremmødte erhvervsledere ved denne Brain Boost.

Næste Brain Boost finder sted den 23. maj, hvor partnervirksomheden Ecreo og H. J. Hansen stiller op under temaet: Styrk din digitale B2B-strategi og skab resiliens i en uforudsigelig tid.  Michael Wilkens deltager med indlæg om resiliens. Det arrangement kan du læse meget mere om her

Hele PwC’s Cybercrime Survey 2023-rapport kan hentes her: https://www.pwc.dk/da/publikationer/2023/cybercrime-survey.html

 

C.C. Jensen udvikler kerneforretningen i en urolig tid

Verden er blevet mere uforudsigelig. For eksportvirksomheder er geopolitik, toldsatser og økonomiske spændinger ikke længere midlertidige udsving, men et grundvilkår. Det mærker man også hos C.C. Jensen i Svendborg, der udvikler og producerer filtreringsløsninger til hydraulik- og smøreolie og eksporterer omkring 90 procent af sin produktion gennem 15 datterselskaber globalt. Den nye administrerende direktør, Jens […]

Heine Pedersen styrker STV Logistik med professionel bestyrelse

Efter flere års overvejelser etablerer ejerleder Heine Pedersen nu en professionel bestyrelse i STV Logistik. Målet er at skabe skarpere struktur og et stærkere beslutningsgrundlag – og at stå bedst muligt rustet, hvis virksomheden inden for få år får mulighed for at udvide forretningen yderligere.

Glem alt om smalltalk: Netværk er er strategi, og du skal turde investere dig selv

Tid er vores største valuta, og særligt som en lille eller mellemstor virksomhed kan det ofte være svært at se udover driften. Værdien af netværk er større, end du tror – hvis du tør investere dig selv. Det fandt jeg for alvor først ud af, da jeg forlod mit fag som journalist og bevægede mig ud i det fynske erhvervsliv.

Tomas Henneby fortæller åbent om generationsskiftet i 3-2-1 Erhverv

Da Tomas Henneby gæster podcasten 3-2-1 Erhverv, er det for at sætte ord på et generationsskifte, der på ingen måde fulgte en fastlagt plan. Samtalen tager udgangspunkt i den proces, der begyndte længe før overdragelsen af Henneby Nielsen Rådgivende ingeniørfirma A/S til INGENIØR’NE, men som først for alvor blev aktuel, da hans far døde i 2023.

Fortrolig sparring i netværket giver værdi i hverdagen

Når man sidder med det øverste ansvar for økonomi, rapportering og finansielle beslutninger, er det et fagområde, der ofte ikke har mange naturlige sparringspartnere i organisationen. Det har Karina Fussing til gengæld fundet i det netværk i Fynsk Erhverv, som hun engagerer sig i.

Videreuddannelse har aldrig været vigtigere end nu

Kravene til medarbejdernes kompetencer ændrer sig hurtigere, end mange virksomheder er vant til. Opgaver, der tidligere krævede tid, erfaring og rutine, bliver i stigende grad automatiseret, mens forventningen til menneskelig dømmekraft, kreativitet og ansvar vokser.

Fynsk Erhverv 3.0 blev sat i spil på nytårskuren

Fynsk Erhverv brugte nytårskuren den 20. januar 2026 til mere end blot at markere starten på et nyt år. Arrangementet blev samtidig brugt til at sætte ord på en ny fase for organisationen, hvor fællesskab, netværk og medlemsvirksomhedernes aktive rolle får en endnu mere central betydning.

Valdemar kobler studieophold i USA med konkret erhvervssamarbejde

Studerende Valdemar Creutz Lyngdal har gennem Fynsk Erhverv gennemført et studieophold på Wharton School ved University of Pennsylvania, koblet direkte til et samarbejde med NewTec A/S.

Nytårshilsen 2026

Verden omkring os er i hastig forandring – og har været det siden corona ramte. Forandringerne er blevet hyppigere, mere komplekse og ofte mere uforudsigelige. Alligevel er der god grund til optimisme. Det fynske erhvervsliv har igen og igen vist, at vi kan omstille os, finde nye veje og stå stærkt – også når rammerne ændrer sig.