Det kan være svært at vide, hvad man får, hvis man vælger at hyre udenlandsk arbejdskraft, men der er en række ting, man kan gøre, for på forhånd at undersøge en udenlandsk medarbejder.
Nye tal fra Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering viser, at antallet af udenlandske arbejdere på det danske arbejdsmarked er steget med 21 procent på tre år – fra 107.000 fuldtidsstillinger til 130.000.
Der er især sket en stigning i antallet af arbejdere fra Polen, Rumænien, Italien, Filippinerne, Bulgarien og Spanien, mens der er sket et lille fald fra Tyskland, Norge og Sverige. Polen, Tyskland og Sverige er top tre på listen.
Mange danske virksomheder rekrutterer altså medarbejdere fra udlandet, men der er også mange, som stadig er en smule nervøse ved det. For hvordan ved man, hvilket niveau en udenlandsk uddannelse ligger på sammenlignet med en dansk? Og hvordan er (arbejds)kulturen i Estland, Tjekkiet eller Tyskland anderledes end i Danmark?
Uddannelser
Der kan være store forskelle på niveauet på forskellige uddannelsesinstitutioner og uddannelser verden over, og man kan ikke nødvendigvis sige noget generelt om niveauet i hele regioner eller baseret på de pågældende landes BNP og økonomiske udvikling. Ens fordomme er med andre ord ikke nødvendigvis rigtige på det her område.
Uddannelses- og Forskningsministeriet har sammenfattet oplysninger om en lang række uddannelsesinstitutioner og udenlandske uddannelser på deres hjemmeside.
Vurder en udenlandsk eksamen her.
Find lande og uddannelser her.
Findes den udenlandske uddannelse eller uddannelsesinstitution i ministeriets database, kan man læse deres nyeste vurdering af niveauet ift. den tilsvarende danske der.
Det er samme sted, de danske universiteter bruger som vejledning, når de skal vurdere en ansøger til en dansk uddannelse fra udlandet.
Hvad du skal vide som arbejdsgiver
På hjemmesiden Nyidanmark.dk kan man læse mere om, hvordan man forholder sig til forskellige myndigheder som udlænding i Danmark, og hvilke rettigheder og pligter man har.
For Regler vedr. arbejde kan man som arbejdsgiver læse mere her.
Søg en udlænding
For direkte at søge efter bestemte typer udenlandsk arbejdskraft kan man bruge Danmarks officielle hjemmeside for international rekruttering og jobsøgning, Work in Denmark, som en række statslige styrelser står bag. Man kan enten søge efter udlændinge, der allerede er oprettet inde på deres database, eller man kan oprette sig selv, ligge et jobopslag online, og så ellers vente på, at der kommer ansøgere.
Hjemmesiden er nem at bruge, og der er lige nu ca. 5.850 tilmeldte jobsøgere og lidt over 1.500 job slået op derinde.
Work in Denmark har kontorer i landets fire største byer, hvor man kan rette henvendelse vedr. rekruttering af udenlandsk arbejdskraft. I Odense er adressen:
Dannebrogsgade 3
5000 Odense C
Tlf: +45 72223330 / E-mail: workindenmark@workindenmark.dk
Åbent: Mandag til torsdag 8.30 til 15.30 og fredag 8.30 til 15.00
Kulturelle forskelle
Der findes ingen dansk institution, som systematisk samler information om forskellige arbejdsmarkedskulturer og evt. udfordringer, de kan give på et dansk arbejdsmarked.
Men der er forsket en del i forskellige kulturer og deres påvirkning af arbejdslivet, og på et studie som f.eks. International Virksomhedskommunikation på Syddansk Universitet er interkulturelle møder og udfordringer på arbejdspladsen en fast del af pensum.
En omdiskuteret men også meget anvendt metode til at vurdere et lands kultur i meget generelle og brede termer er den hollandske kulturanalytiker Geert Hofstedes seks kulturdimensioner (den sjette dimension, ’tilfredsstillelse’, er forholdsvis ny.)
- Individualisme/kollektivisme (Individualism)
Beskriver, i hvor høj grad folk opfatter sig selv som individ eller som medlem af en gruppe.
- Maskulinitet/femininitet (Masculinity/femininity)
I en maskulin kultur prioriteres ting som karriere, succes, konkurrence og fremskridt højt. I en feminin kultur er solidaritet, livskvalitet og velfærd centralt, og det forventes, at man er omsorgsfuld over for andre.
- Struktureringsbehov (Uncertainty avoidance)
Hvorvidt folk i en kultur bekymrer sig om det ukendte. I en kultur med højt struktureringsbehov har man f.eks. det samme job i længere tid, da man helst forsøger at undgå usikkerhed.
- Magtdistance (Power distance)
Beskriver, hvordan folk har det med hierarkier. I lande med høj magtdistance accepterer man nemmere meget strenge hierarkier og meget ulige fordelt magt og materiel velstand. I arbejdsforhold er denne kulturdimension ofte den, der skaber flest udfordringer – særligt for danskere, da vi har en exceptionelt lav magtdistance i vores kultur, hvilket forvirrer mange udlændinge.
- Langsigtet/kortsigtet orientering (Pragmatism)
Beskriver, hvor meget vægt man tillægger hhv. fortiden og nutiden kontra fremtiden. I kulturer med langsigtet orientering vægter folk fremtiden højest. Dette betyder, at sparsommelighed og udholdenhed er velanset. I kulturer med kortsigtet orientering lægges vægt på fortiden og nutiden.
- Tilfredsstillelse/eftergivenhed (Indulgence)
Beskriver, i hvor høj grad børn i en kultur opdrages og socialiseres til at lægge bånd på dem selv og deres drifter og impulser eller til at give efter for dem.
Den ekstreme danske kultur
Danmark scorer ekstremt lavt på magtdistance, meget højt på individualisme og tilfredsstillelse/eftergivenhed, meget lavt på maskulinitet og struktureringsbehov og forholdsvist lavt på langsigtet/kortsigtet orientering.
I forhold til resten af verdens nationale kulturer er Danmark faktisk et ret ekstremt land, der enten scorer meget højt eller meget lavt i de seks dimensioner, og som dermed kun ligner meget få andre kulturer. At det forholder sig sådan, er vigtigt at huske på i mødet med udlændinge, for de fleste mennesker har en tendens til at tage sit eget kulturelle udgangspunkt som en selvfølge.
Helt lavpraktisk kan det f.eks. betyde, at man som arbejdsgiver er nødt til at give mere klare ordre – og flere af dem – overfor folk fra kulturer med højere magtdistance end Danmark, hvilket vil sige stort set alle andre end danskere.
Det skal dog understreges, at Hofstedes kulturdimensioner er generaliseringer, der ikke nødvendigvis fortæller noget om den enkelte person fra et land.
Legat sender SDU-studerende fra Fyn til Pavia
Et legatophold i Norditalien giver SDU-studerende Frederik Kildemoes både akademisk ballast og konkret erhvervserfaring – mens et fynsk gartneri får en konkret rapport om mulighederne på det italienske marked.
3-2-1 Erhverv: “Jeg er ikke Morten – jeg er Torsten”
Hvad gør du, når du overtager ledelsen efter en institution? Den tidligere landsholdsspiller og nuværende formand for Dansk Håndbold, Torsten Laen, har det første svar klar: Dan dit eget billede – og vær ikke bange for at stå i det uvisse.
Jacob Petz: Salgsledere skal måle mindre på fortiden og mere på fremtiden
De fleste virksomheder følger omsætning, pipeline, hitrate og ordreindgang tæt. Men hvis salgsledelsen kun interesserer sig for resultaterne, risikerer den at overse det, der skaber dem.
