Lykke Friis: Den gamle verden vender aldrig tilbage

Handelskonflikter, krig i Europa og et mere konfronterende USA har ændret de grundlæggende vilkår for europæisk politik og økonomi. Det er baggrunden for, at Lykke Friis gæster Fynsk ErhvervsTopmødet den 30. april, hvor hun indleder med et perspektiv på den nye handelspolitiske virkelighed og dens betydning for danske virksomheder. Forud for topmødet sætter hun ord på den situation, Europa og erhvervslivet står i.

Lykke Friis er direktør i Tænketanken Europa og en af Danmarks mest markante stemmer i europæisk politik og internationale relationer. Ifølge hende befinder Europa sig i en historisk brydningstid, hvor de gamle spilleregler ikke længere kan tages for givet, og hvor både politikere og virksomheder må gentænke deres strategiske udgangspunkt.

“Det nye er, at vi ikke længere står over for én systemrival, men tre forskellige magtpoler – et aggressivt Rusland, voksende Kina og et stadigt mere fjendtligt USA– med hver deres dagsorden, og Europa kan ikke føre konflikt på tre fronter samtidig. Alligevel er det den strategiske virkelighed, vi skal navigere i,” siger Lykke Friis og understreger, at mens Europa i årevis har arbejdet med at de-riske i forhold til Rusland og Kina, er USA nu også kommet på listen over relationer, der kræver ny strategisk tænkning.

Udviklingen har samtidig haft en samlende effekt internt i EU, hvor flere lande i stigende grad orienterer sig mod hinanden i erkendelsen af, at afhængigheder skal håndteres anderledes end tidligere.

“Det betyder, at vi er begyndt at holde mere med os selv. Flere og flere bakker op om det, man kan kalde Team Europa, og tiltroen til EU er faktisk steget voldsomt i mange lande. EU er blevet stærkere,” siger hun.

Men ifølge Lykke Friis viser udviklingen omkring Mercosur-aftalen også, hvordan den nye geopolitiske dagsorden kolliderer med den gamle. På den ene side søger EU nye handelsaftaler for at mindske afhængigheden af stormagterne, på den anden side støder ambitionerne mod nationale interesser og indenrigspolitiske hensyn, som da Frankrig markerede sig med modstand og veto med henvisning til landbruget.

“Mercosur er et godt eksempel på, hvordan den nye og den gamle dagsorden kolliderer. Geopolitisk giver det mening at styrke samarbejdet med andre regioner, men vi har stadig nationale hensyn og indenrigspolitik, der spiller ind. Det forsvinder ikke,” siger Lykke Friis.

Den styrkede sammenhængskraft ændrer derfor ikke ved, at EU fortsat er præget af interne spændinger og forskellige nationale interesser, som blandt andet kommer til udtryk i diskussionerne om Ukraine og i relationen til USA.

“EU er jo EU, og der vil altid være turbulens og kompromiser. Vi ser tydelige spændinger med lande som Ungarn og Slovakiet, og samtidig har USA nu som målsætning at drive kiler ind i EU, blandt andet gennem relationerne til Polen, Ungarn, Slovakiet, Italien og Tjekkiet. Derfor handler det også om at beskytte demokratiet internt i unionen,” siger Lykke Friis og peger på, at Europa bevæger sig i retning af et samarbejde i flere hastigheder, hvor ikke alle lande nødvendigvis går frem i samme tempo.

Ifølge hende er situationen ikke et midlertidigt udsving, men et opbrud i den internationale orden, hvor forestillingen om en stabil og regelbaseret verden har vist sig mere skrøbelig, end mange havde troet.

“Den gamle orden er død, men vi har endnu ikke fundet den nye. Vi lever i en brydningstid. Vi har haft en lykkelig parentes i den europæiske historie, og vi må nok erkende, at den regelbaserede orden, som vi har taget for givet, ikke fungerer på samme måde længere. Det har blandt andet Trump demonstreret,” siger Lykke Friis.

Hun peger på, at autokrater og diktatorer ikke er et nyt fænomen, men at deres globale rækkevidde og teknologiske gennemslagskraft i dag er langt større end tidligere, hvilket gør det vanskeligere at navigere i, hvad der er fakta, og hvad der er strategiske narrativer.

“Autokrater og diktatorer har vi haft før, men de har aldrig haft muligheden for at skabe et hjemligt narrativt via sociale medier, som de fuldt kan kontrollere. Det gør det sværere at gennemskue, hvad der egentlig er op og ned, fordi russerne, amerikanerne og vi selv har hver vores narrativer. Der er ikke én entydig sandhed,” siger Lykke Friis.

I den virkelighed bliver spørgsmålet om afhængighed centralt, både politisk og erhvervsmæssigt, fordi energi, teknologi, forsvar og data ikke længere alene er kommercielle størrelser, men strategiske aktiver, der kan skabe sårbarhed.

“Det gælder om at håndtere afhængigheden i fremtiden,” siger Lykke Friis og peger på diskussioner om LNG-gas, europæiske alternativer på softwareområdet og overvejelser om, hvorvidt datacentre og digitale infrastrukturer i højere grad skal være europæisk forankrede.

“Der bliver i stigende grad talt om at købe europæisk og om, hvorvidt produkter skal indeholde en vis andel europæisk indhold. Det har vi traditionelt ikke brudt os om i Danmark, men på nogle områder kan vi blive tvunget til det, for eksempel inden for energi og software. Det rejser også spørgsmål om nye markeder, om datacentre skal være danske eller europæiske, og om vi i sidste ende kan eje vores egne data,” siger Lykke Friis.

Den nye tyske kurs får her særlig betydning, fordi Tyskland fortsat er Danmarks vigtigste handelspartner og en central motor i europæisk økonomi, og fordi landet nu har afsat betydelige midler til forsvar, energi og infrastruktur, hvilket kan skabe nye dynamikker i de kommende år.

“Det begynder at lysne lidt i Tyskland. Der er afsat betydelige midler til forsvar, energi og infrastruktur, og det er en investeringspakke, der vil kunne mærkes i hele Europa i de kommende år,” siger Lykke Friis.

Når samhandlen med USA bliver mere usikker, bliver nærområderne og alternative markeder mere oplagte, uden at det nødvendigvis indebærer et brud med amerikanerne.

“Når det bliver sværere for os at handle med USA, er det oplagt at se på nabomarkederne. Det handler om at være mindre afhængig. Naturligvis skal vi fortsat handle med USA, men vi skal ikke være så sårbare,” siger Lykke Friis.

Hun peger samtidig på, at den sikkerhedspolitiske dimension ikke forsvinder foreløbig.

“Der er en markant trussel fra Rusland, og den kommer ikke til at stoppe. Derfor vil forsvars- og sikkerhedspolitik fylde meget i EU i næste mange år frem,” siger Lykke Friis.

Begrebet strategisk autonomi er blevet et centralt omdrejningspunkt i europæisk politik, men ifølge Lykke Friis behøver det ikke nødvendigvis at betyde mindre frihandel; det kan også føre til nye handelsrelationer og aftaler med blandt andre Mercosur-landene, Indien og Indonesien, selv om det kan kræve politiske kompromiser.

“Alle taler om strategisk autonomi. Det kan også blive en opblomstring af frihandel, hvis man i højere grad vælger at handle med andre dele af verden. Men det kan kræve, at vi er villige til at sluge nogle kameler,” siger hun.

For danske virksomheder er pointen, at fleksibilitet og omstillingsparathed igen bliver afgørende konkurrenceparametre i en verden, hvor afhængigheder analyseres lige så nøje som omkostninger og markedsandele.

“Dansk erhvervsliv har altid været fleksibelt og omstillingsparat. Man skal overveje, hvilke produkter og markeder der kan gøre én mere uafhængig. Det er dér, vi ser en klar tendens,” siger Lykke Friis.