Nyheder • 12/01/2016

Flere Fynsk Erhverv-medlemmer blandt årets største overskud

Det var den fynske virksomhed Dan Foam, der havde størst overskud per medarbejder i det seneste regnskabsår. Adskillige andre Fynsk Erhverv-medlemmer var også på listen. 

Fyens Stiftstidende offentliggør hvert år en samlet liste over de 25 fynske virksomheder med mindst 30 ansatte, der har haft størst overskud det forgangne år – både per medarbejder og totalt. Det er virksomhedernes ‘resultat før skat’, der er anvendt.

Virksomheden med det størst samlede overskud er oliekoncernen Selfinvest fra Middelfart, mens virksomheden med størst overskud per ansat er madrasfabrikken Dan Foam fra Aarup. Virksomheden, der er kendt for sine Tempur-produkter, har de seneste 10 år fået førstepladsen syv gange og en andenplads tre gange og har i perioden i alt haft et overskud på 5,2 milliarder kroner, hvilket gør den til årtiets bedst indtjenende virksomhed på Fyn.

– Listen over de fynske virksomheder med størst overskud i seneste regnskabsår viser en række imponerende bedrifter i de enkelte virksomheder. Men den er også udtryk for den positive tendens, som Fynsk Erhvervs arbejdskraftsundersøgelse fra november 2015 bekræfter, nemlig at krisen har sluppet sit tag i Fyn, siger Jytte Reinholdt, direktør i Fynsk Erhverv, og fortsætter:

– Tillykke til de 25 virksomheder med størst overskud i det seneste regnskabsår – og god vind til alle fynske virksomheder i 2016.

Fynske virksomheder, der er medlem af Fynsk Erhverv, med størst overskud per ansat i seneste regnskabsår:

– Dan Foam: 1.805.000 kr.

– Energi Fyn: 590.000 kr.

–  Sikane (holdingselskab for bl.a. Sika Design): 568.000 kr.

– Fayard: 443.000 kr.

Fynske virksomheder, der er medlemmer af Fynsk Erhverv, med størst samlede overskud:

– Dan Foam: 628 mio. kr.

– 3C Holding (L’easy, Inspiration, OB m.fl.): 302 mio. kr.

– Micro Matic: 244 mio. kr.

– Marius Pedersen: 183 mio. kr. / 303 mio. kr. (læs her.)

– Energi Fyn: 152 mio. kr.

– GF Forsikring: 84 mio. kr.

– Rynkeby Foods A/S: 69 mio. kr.

Se hele listen her (kræver log in) eller her. 

AI giver Marketingfabrikken mere plads til nærhed

Hos Marketingfabrikken i Odense har kunstig intelligens gjort det muligt at bygge sin egen marketingplatform – den slags teknologi, der tidligere var forbeholdt langt større virksomheder

Fynsk ErhvervsTopmøde med konkurrencekraft

Forårets Fynsk ErhvervsTopmøde satte spot på en verden i bevægelse og på, hvordan fynske virksomheder navigerer i den. Der er perioder i historien, hvor udviklingen føles næsten stillestående. Og så er der perioder, hvor alting pludselig accelererer.

Samarbejde gør virksomheder grønnere og stærkere

Grøn omstilling skal ikke kun kunne ses i klimaregnskabet. Den skal også kunne mærkes på bundlinjen – og i bedste fald åbne nye grønne muligheder og nye markeder for virksomheder. Det er en central tanke i samarbejdet mellem Odense Klimapartnerskab og Fynsk Erhverv, som faciliterer partnerskabets Netværk for salg og forretningsudvikling. ”Når virksomhederne kan tjene […]

Udlandsophold kan blive et nyt værktøj til at udvikle unge håndværkere

Studerende på universiteter og professionshøjskoler rejser verden rundt som en del af deres uddannelse. For lærlinge og unge håndværkere er det langt mindre almindeligt. Det potentiale undersøger Sarah Thorsager lige nu fra Australien med Kolster A/S som case. Hvordan udvikler og fastholder man unge medarbejdere i en branche, hvor virksomhederne samtidig konkurrerer om arbejdskraften? Et […]

Munck Gruppen sætter fokus på barrierer i arbejdslivet

Flere krav til dokumentation betyder, at skriftlighed fylder mere i job, hvor de faglige kompetencer ligger et helt andet sted. Hos Munck Gruppen, der er en landsdækkende og internationalt funderet entreprenørkoncern med omkring 1.700 medarbejdere, har det skærpet opmærksomheden på medarbejdere med ordblindhed – og på, hvordan virksomheden kan fjerne nogle af de barrierer, de […]

Ordblinde-kursus kan løse en stigende udfordring på arbejdspladsen

Medarbejdere med ordblindhed kan bruge meget energi på at skjule deres problemer med at læse og skrive. Samtidig betyder stigende krav til dokumentation og digital kommunikation, at skriftlighed fylder mere på mange arbejdspladser. Det er baggrunden for, at TietgenSkolen har sat fokus på ordblindhed i arbejdslivet. Skolen arbejder både med opsøgende virksomhedskontakt og undervisning af […]

GF vil vokse gennem bedre dialog – ikke flere pistolsælgere

Da GF Forsikring blev stiftet i 1967, var det med bilforsikringer til private som omdrejningspunkt. Først 50 år senere begyndte det medlemsejede selskab at forsikre mindre erhvervsvirksomheder. Nu skal der skrues op. I GF’s femårsstrategi fra 2024 til 2028 er opbygningen af erhvervsforretningen et af tre hovedområder, og på Fyn ligger opgaven hos Thomas Nissen, […]

Klumme: 11.000 færre hænder behøver ikke gøre Fyn fattigere

Robotter og kunstig intelligens kan hjælpe: 11.000 færre hænder behøver ikke gøre Fyn fattiger3. Om 15 år kan vi være omkring 11.000 færre i den fynske arbejdsstyrke. Men teknologi kan hjælpe os med at skabe mere værdi og stærkere virksomheder.

DEIF-direktør: Når det går godt, skal man læne sig frem

DEIF producerer elektronik til energisystemer over hele verden fra sin fabrik i Skive. Samtidig har virksomheden bygget en global salgs- og serviceorganisation op tæt på kunderne. For koncernchef Christian Nielsen hænger konkurrencekraften tæt sammen med evnen til at holde fast i det, virksomheden er bedst til – og investere benhårdt i netop det. På Fynsk […]