Nyheder • 28/06/2020

5 skarpe til: Advokaten

Coronakrisen har ramt dansk erhvervsliv på flere parametre, og det gælder også de fynske virksomheder. Selvom hverdagen så småt er på vej tilbage kan krisen stadig mærkes, og for mange virksomheder betyder det både små og store ændringer hvad angår drift og strategi.

Men hvordan er din virksomhed stærkest stillet til at håndtere krise og forandring?

De virksomheder som er agile og omstillingsparate, er som regel også dem, der kommer stærkest ud af en krise. Og det gælder også i Coronakrisens tilfælde. Det handler om at kunne dykke ned i skuffen og gentænke strategien, der hvor der er behov for det – og det inden for kort tid. Derfor centrerer Christian hans fem råd omkring de områder, du som virksomhedsejer altid bør have fokus på. Så er du bedst muligt stillet når en ny krise rammer:

1. Sørg for orden i penalhuset

Det handler i bund og grund om, at virksomheden skal sørge for, at der er styr på eget hus. Penalhuset omfatter i denne sammenhæng dokumentation for alt fra den basale drift af virksomheden til strategi, regnskaber, budgetter, aftaler, forsikringsforhold, complianceforhold osv. Har man styr på alle disse forhold, minimeres risici, og virksomheden sikrer sig det bedst mulige juridiske fundament at drive virksomhed på.

2. Tænk skriftlighed

Tænk skriftlighed ind i alle led af virksomheden, også ejerne imellem. Alt starter i udgangspunktet med stor grad af enighed, men forskellige forhold udvikler sig ofte. Når først en uenighed er opstået, er det i mange tilfælde vanskeligt at finde en løsning, og en ellers god relation kan dermed være ødelagt. Sørg derfor altid for at tænke skriftlighed ind, så der ikke er tvivl om aftalerne i tilfælde af uenighed og konflikt. Det opleves desværre ofte, at en række forhold er baseret på mundtlige aftaler, som er vanskelige at dokumentere, ligesom parterne efterfølgende vil have forskellige opfattelser af, hvad der egentlig blev aftalt. Fastlæg derfor en intern procedure for håndtering af dokumenter og eksempelvis mails, så man sikrer, at alle aftaler findes på skrift eller er bekræftet skriftligt.

3. Forventningsafstem

Træf velovervejede og velfunderede valg i forhold til virksomhedens behov for udførlige skriftlige aftaler. Dette med henblik på at sikre en tilstrækkelig forventningsafstemning i forhold til samarbejdsrelationer, kunder, leverandører, medarbejdere, investorer, en eventuel udlejer mv. Og man bør overveje at søge professionel rådgivning i denne forbindelse. Værdien vil vise sig i undgåede tvister, og når en tvist alligevel opstår, vil virksomheden stå med bedre muligheder for en tilfredsstillende løsning.

4. Ret fokus mod de kommercielle forhold

Overvej altid de kommercielle forhold i alle aftaleforhold. Opstår der en tvist, så hold øjnene på den kommercielt bedst mulige løsning og tilsidesæt så vidt muligt de personlige følelser. Tænk på virksomhedens bedste på den lange bane. Det kan gøre ondt at være kompromissøgende, men det lønner sig ofte i form af bedre, mere nuancerede og hurtigere løsninger.

5. Følg op – særligt efter ændringer i f.eks. drift og strategi

Sørg for at der løbende følges op på alle indgåede aftaler. På den måde sikres det, at de også efterleves i praksis – ellers er de ikke meget værd. Efterleves de ikke af den ene eller anden årsag, er der behov for, at dette bliver håndteret behørigt. Dette punkt glemmes ofte, og aftaler lægges i skuffen for først at blive taget frem den dag, der er opstået en tvist. Som konsekvens af Corona og eventuelle ændringer i virksomheden, skal der også tænkes over mulig revision af aftaler, da virksomheden måske befinder sig på et andet stadie. Og det vil ofte medføre et behov for at opdatere de juridiske forhold.

Vi ser desværre ofte, at der er for lidt fokus rettet mod ovenstånde overvejelser, og derfor kan man risikere at komme på bagkant. Rettidig omhu er altid at foretrække.

Presset på likviditeten som konsekvens af Corona?

Er din virksomhed presset og kniber det med likviditeten, er det vigtigt som ledelse at være opmærksom herpå. Som ledelse i virksomheden er du forpligtet til, til enhver tid, at sikre at virksomheden har et forsvarligt kapitalberedskab (likviditet). Konsekvensen ved en eventuel efterfølgende konkurs kan blive, at ledelsen bliver holdt ansvarlige for ikke at have sikret et forsvarligt kapitalberedskab og have forsat driften længere end de burde. Derved risikerer man at blive holdt ansvarlig for kreditorernes tab.

 

————————————————————————————————————————————————————————————————————

Læs også:

Fem skarpe til erhvervspsykolog Patricia Hammershøj Binggeli, Psykologerne på Torvet

Fem skarpe til revisoren, Claus Damhave, partner i PwC

Fem skarpe til banken, Jan Reifling, områdedirektør i Danske Bank Erhverv Fyn

Genbrug og gåpåmod: Direktøren, der samlede stumperne op

Freebee i Nyborg er specialiseret i at genbruge fluorbaserede inorganiske salte til metalindustrien – men det er ikke kemi, der fylder mest hos direktør Jørgen R. Kildegaard. Det er mennesker, løsninger og evnen til at få ting til at ske. Det begyndte i 2006, da Koppers i Nyborg lukkede sin trading-aktivitet. Jørgen R. Kildegaard, der […]

Stærke erhvervsfællesskaber styrker Fyens Væddeløbsbane

Fyens Væddeløbsbane ser markante gevinster i at dele viden og indgå i stærke netværk. Direktør Annette Lylover Jensen oplever, at de vigtigste perspektiver ofte opstår på tværs af brancher.

Efter 12 år siger direktør farvel til C.C. Jensen – og til en helt særlig kultur

Den 5. december 2025 går Stig Due på pension efter 12 år som direktør i den sydfynske industrivirksomhed C.C. Jensen. Han efterlader sig et stærkt regnskab til afløseren Jens Kjell Larsen – men endnu vigtigere, mener han selv, en kultur, der ikke kan måles i nøgletal. Da Stig Due trådte ind ad døren hos C.C. […]

Bureaukrati kan bremse virksomhederne – men optimismen spirer

Der var både valgflæsk, debat og klare erhvervspolitiske budskaber, da Fynsk Erhverv og Middelfart Erhverv samlede lokale virksomhedsledere og borgmesterkandidater til dialog om fremtidens rammer for erhvervslivet.

Kommunalvalget sætter rammerne for virksomhedernes hverdag

Når fynboerne går til stemmeurnerne i november, bliver det også et valg om erhvervslivets rammevilkår, vurderer Roger Buch, forskningslektor og centerleder ved Danmarks Medie- og Journalisthøjskole, der fremhæver skoler, dagtilbud og infrastruktur som afgørende for virksomhedernes adgang til arbejdskraft.

Kansas skaber forspring med bæredygtighed og digital styrke

Fristads Kansas står i en branche, hvor prisen ofte er et parameter, og konkurrencen er intensiv. Alligevel fastholder virksomheden sin position gennem en kombination af digitalisering, stærke bæredygtighedstiltag og ordentlighed.

HCA Marathon satte deltagerrekord med støtte fra hele Fyn

Søndag den 28. september 2025 satte HCA Marathon rekord med 8.940 løbere fra ind- og udland. Blikket er allerede rettet mod næste år, hvor målet er at gøre 2026 til en endnu større byfest, hvor hele Odense er involveret.

Nordea: Pessimismen afløst af optimisme i det fynske erhvervsliv

For blot et år siden var bekymringerne mange. Inflationen pressede, renterne steg, og udsigten til en opbremsning i verdensøkonomien på grund af krigen i Ukraine og usikkerhed omkring Donald Trumps’ og USA's kurs ...

Bcompany.dk satser på vækst med AI og trivsel

Efter en sanering har direktør Tanja Bluhme sat kursen mod vækst, hvor stærkere netværk og et kompromisløst fokus på trivsel skal styrke bcompany.dk’s konkurrencekraft.