Nyheder • 18/11/2014

Vinder af Tietgenprisen 2014 er Henrik Damsgaard

Henrik Damsgaard, områdedirektør for Nordea Fyn, vandt Tietgenprisen 2014 tirsdag aften til et udsolgt arrangement på Restaurant Pasfall i Odense. “Som tilflytter, der kun har været på øen i syv år, er jeg meget beæret over denne pris,” sagde Henrik Damsgaard efter uddelingen.

Det blev den fynske Nordea-områdedirektør Henrik Damsgaard, som tirsdag aften løb med den mest prestigefyldte, fynske erhvervspris, Tietgenprisen.

Prisen uddeles hvert år til en fynsk forretningsmand, der har bemærket sig indenfor innovation og nytænkning, og som har gjort noget ekstraordinært for såvel sin forretning som for det omkringliggende samfund.

Det er Tietgen-komiteen, som består af formanden for Fynsk Erhverv, chefredaktøren for Fyens Stiftstidende, Formand for Udvikling Fyn og formand for Tietgenskolen, nu Tietgen, der vælger årets prismodtager, og det var netop Tietgens bestyrelsesformand, Peter Zinck, som også sidder i Fynsk Erhvervs bestyrelse, der tirsdag aften afslørede, at årets vinder blev Henrik Damsgaard.

– Årets prismodtager er som en delfin. Du kan svømme alene, men ses oftest i flok, da du forstår, at så bliver resultatet bedre. Du er intelligent, kan springe højt, og har dermed altid et godt overblik. Du er social og tager ansvar, der går langt ud over dine og din virksomheds interesser. Du er udholden, og du når dine mål. Jo, der er mange lighedspunkter mellem årets prismodtager og en delfin, sagde Peter Zinck bl.a. i sin nomineringstale.

God for Nordea – og med blik for Fyn
Tietgen-komiteen lagde vægt på, at Henrik Damsgaard både har været en stor gevinst for sit eget firma og for det fynske samfundsliv bredt.

– Dit engagement ses i Talent Fyn, bestyrelsen for Young Enterprise samt bestyrelsen for Professionshøjskolen Lillebælt, sagde Peter Zinck, og fortsatte:

– Forretningsmæssigt stod du i spidsen for den svære fusion af Fionia ind i Nordea. Det var ikke let, da der netop i denne sag var mange følelser på spil på Fyn. Du gjorde det forretningsmæssigt dygtigt, netop fordi du havde og har fokus på alle interessenter. Mange i forretningsverden har ikke disse evner. De har kun fokus på parter, der har direkte eller indirekte forretningsmæssige relationer til virksomheden.

– Du fremhæver ikke dig selv, men bliver alligevel set og bemærket. Du er kreativ og ser muligheder, men har ikke behov for selv at få æren. Det er væsentligere for dig at få lagt den rigtige strategi og få de rigtige kompetencer med og de rigtige ambassadører for at sikre ideen succes.

Fyn i fremgang
Henrik Damsgaard var meget beæret over at vinde Tietgenprisen, og han lagde både i sin tale og i en snak med Fynsk Erhverv efterfølgende vægt på, at han mener, der er grund til optimisme på fyn.

– Der bliver investeret ca. 25 milliarder kroner i store infrastrukturprojekter i Odense frem til 2020. Det vil rundt regnet sige, at der
investeres 10 millioner kroner i Odense per kalenderdag. Det er rigtig meget, og i mine syv år på Fyn har jeg aldrig tidligere følt så stor optimisme og fremskridtstro, som jeg fornemmer lige nu, fortalte Henrik Damsgaard.

Årets Tietgenprisvinder fik udover et diplom som bevis også en bronceskulptur af Den lille havfrue på skødet af H. C. Andersen. Skulpturen er udført  af den anerkendte kunstner Ole Ahlberg, der særligt er berømt for sine Tintin-billeder.

Fynsk Erhverv vil gerne sige tak for et fantastisk vellykket arrangement – ikke mindst tak til Hans Christian Munck, som leverede et spændende oplæg om sin imponerende fynske forretningssucces, og stort tillykke til Henrik Damsgaard med den meget velfortjente pris.

Tildelingsgrundlaget for Tietgenprisen:

  1. Der vil blive lagt vægt på personens evne til at formidle visioner, der samtidig er begrundet i faktisk gennemførelse, som andre kan drage nytte af.
  2. Personen spiller en aktiv rolle indenfor dennes brancheområde etc., dette være sig både gennem engagement i foreninger og interesseorganisationer.
  3. Personen kan have spillet en aktiv rolle for at få dennes virksomhed til at vinde indpas på Fyn eller på anden måde have bidraget til en udvikling på Fyn.
  4. Personen har udvist forretningsmæssig etik og adfærd, dvs. er en foregangsmand-/kvinde for nye generationer af erhvervsfolk.

Tidligere modtagere af Tietgenprisen:

2013 – Bestyrelsesformand Claes Nylandssted Andersen

2012 – Adm.direktør Jørgen Dirksen, Rynkeby Foods A/S

2011 – Direktør Kristian Madsen, Gartneriet PKM A/S

2010 – Direktør Mads Pedersen, Gartneriet Alfred Pedersen & Søn

2009 – Adm. direktør Lars Hedal, Hedal Kruse Brohus A/S

2008 – Adm. direktør Hans Bøgh-Sørensen, Orifarm A/S

2007 – Adm. direktør C. C. Nielsen, Nielsen & Nielsen Holding A/S

2006 – Centerdirektør Preben Thomasen, Rosengårdcentret

Ordblinde-kursus kan løse en stigende udfordring på arbejdspladsen

Medarbejdere med ordblindhed kan bruge meget energi på at skjule deres problemer med at læse og skrive. Samtidig betyder stigende krav til dokumentation og digital kommunikation, at skriftlighed fylder mere på mange arbejdspladser. Det er baggrunden for, at TietgenSkolen har sat fokus på ordblindhed i arbejdslivet. Skolen arbejder både med opsøgende virksomhedskontakt og undervisning af […]

GF vil vokse gennem bedre dialog – ikke flere pistolsælgere

Da GF Forsikring blev stiftet i 1967, var det med bilforsikringer til private som omdrejningspunkt. Først 50 år senere begyndte det medlemsejede selskab at forsikre mindre erhvervsvirksomheder. Nu skal der skrues op. I GF’s femårsstrategi fra 2024 til 2028 er opbygningen af erhvervsforretningen et af tre hovedområder, og på Fyn ligger opgaven hos Thomas Nissen, […]

Klumme: 11.000 færre hænder behøver ikke gøre Fyn fattigere

Robotter og kunstig intelligens kan hjælpe: 11.000 færre hænder behøver ikke gøre Fyn fattiger3. Om 15 år kan vi være omkring 11.000 færre i den fynske arbejdsstyrke. Men teknologi kan hjælpe os med at skabe mere værdi og stærkere virksomheder.

DEIF-direktør: Når det går godt, skal man læne sig frem

DEIF producerer elektronik til energisystemer over hele verden fra sin fabrik i Skive. Samtidig har virksomheden bygget en global salgs- og serviceorganisation op tæt på kunderne. For koncernchef Christian Nielsen hænger konkurrencekraften tæt sammen med evnen til at holde fast i det, virksomheden er bedst til – og investere benhårdt i netop det. På Fynsk […]

AI tvang Ecreo til at gentænke forretningen

For godt et år siden var kunstig intelligens først og fremmest en nyttig assistent hos det fynske udviklingshus Ecreo. Så tog teknologien et spring, og på ganske kort tid begyndte AI at kunne levere kode, der i nogle sammenhænge kunne matche det, virksomhedens egne udviklere lavede. For direktør og medejer Casper Stendal blev det et […]

Bestyrelsen skal lede digitaliseringen – ikke vælge systemerne

Digitalisering er blevet et strategisk bestyrelsesansvar – og stiller nye krav til dem, der sidder omkring bordet. En målrettet bestyrelsesuddannelse hjælper med at træffe bedre beslutninger, styrke risikostyringen og skabe reel forretningsværdi.

International Svendborg-virksomhed skruer op for lokal forankring

SBS Friction A/S har valgt at investere i produktionen i Svendborg frem for at flytte aktiviteter ud af landet. Med flere medarbejdere, øget kapacitet og nye teknologier satser den internationalt ejede virksomhed på, at nærheden mellem udvikling og produktion kan styrke konkurrenceevnen.

Forsker: Bestyrelser skal skabe den værdi, virksomheden har brug for

"Et professionelt bestyrelsesarbejde er en nødvendig forudsætning for at skabe værdi. Men værdien opstår ikke, fordi årshjulet er på plads eller møderne er velforberedte. Den opstår først, når bestyrelsen bruger sin tid på de strategiske spørgsmål, der er afgørende for netop virksomhedens udvikling,"

Vejen til endnu større succes: Kvalitet sælger ikke sig selv

På Fyn lever mange virksomheder af at være verdensmestre i en niche. Derfor er evnen til at omsætte specialiseret viden til stærke kunderelationer afgørende.