Nyheder • 11/08/2023

Vigtigt at kunne trykprøve ideer i sit netværk

Muligheden for faglig sparring og idéudvikling står øverst på listen over de gode argumenter, når Martin Murrekilde, som er HR-manager i virksomheden JABS Group, skal fortælle, hvorfor han var med fra starten, da Fynsk Erhverv lancerede et HR-netværk for godt to år siden. Og han er ikke blevet skuffet.

“I min position har man ikke nødvendigvis mange fagfæller at vende sine idéer med i hverdagen, og derfor er det rigtig godt at have et fagligt netværk til at vende de problematikker og idéer, man står over for på jobbet. Her har jeg en mulighed for at vende mine tanker og idéer, og det synes jeg er meget værdifuldt,” siger Martin Murrekilde, der også beriges af, at netværksdeltagerne kommer fra forskellige brancher:

Det er superspændende, fordi HR ikke bare er HR.

Der kan være stor forskel på, hvordan virksomheder og brancher driver HR, og jeg er ofte kommet hjem med en inspiration til nye mulige HR-tiltag i JABS Group.”

Best practise og gode idéer

Ud over muligheden for generel faglig sparring, har HR-netværket også givet Martin Murrekilde flere konkrete gevinster, han har ført ud i livet efterfølgende.

Vi har allesammen en travl hverdag, og derfor er det rigtig godt, når vi kan drage nytte af andres gode og dårlige erfaringer.

Det kan for eksempel være inspiration til, hvordan andre virksomheder driver deres onboarding- og offboarding-forløb, men det kan også handle om værktøjer, og der er det virkelig effektivt til at indsnævre feltet, så man kan fokusere på de systemer, som andre har gode erfaringer med,” lyder det fra HR-manageren, der sætter pris på nærheden og fortroligheden i netværket.

“Størrelsen på netværket passer mig rigtig godt, fordi vi ikke er flere, end at vi kan lære hinanden godt at kende, og at vi kan tale på kryds og tværs. For mig har det også været meget inspirerende at have mulighed for at give viden og erfaringer videre til andre, og det synes jeg også er en vigtig del af et netværk, at man selv kan bidrage.”

Samarbejde gør virksomheder grønnere og stærkere

Grøn omstilling skal ikke kun kunne ses i klimaregnskabet. Den skal også kunne mærkes på bundlinjen – og i bedste fald åbne nye grønne muligheder og nye markeder for virksomheder. Det er en central tanke i samarbejdet mellem Odense Klimapartnerskab og Fynsk Erhverv, som faciliterer partnerskabets Netværk for salg og forretningsudvikling. ”Når virksomhederne kan tjene […]

Startups skal have bedre rammer på Fyn

Fyn har gode muligheder for at skabe stærke startups, men der mangler stadig kapital, kommerciel erfaring og tættere adgang til de første kunder. Det mener Lisbeth Chawes, techleder, investor, bestyrelsesmedlem i Fynsk Erhverv og CEO i softwarevirksomheden Finari.dk. Det fortæller hun i podcasten 3-2-1 Erhverv, hvor hun mødes med Anne Dyrehauge, direktør i Fynsk Erhverv, […]

Heine Pedersen styrker STV Logistik med professionel bestyrelse

Efter flere års overvejelser etablerer ejerleder Heine Pedersen nu en professionel bestyrelse i STV Logistik. Målet er at skabe skarpere struktur og et stærkere beslutningsgrundlag – og at stå bedst muligt rustet, hvis virksomheden inden for få år får mulighed for at udvide forretningen yderligere.

Ordblinde-kursus kan løse en stigende udfordring på arbejdspladsen

Medarbejdere med ordblindhed kan bruge meget energi på at skjule deres problemer med at læse og skrive. Samtidig betyder stigende krav til dokumentation og digital kommunikation, at skriftlighed fylder mere på mange arbejdspladser. Det er baggrunden for, at TietgenSkolen har sat fokus på ordblindhed i arbejdslivet. Skolen arbejder både med opsøgende virksomhedskontakt og undervisning af […]

GF vil vokse gennem bedre dialog – ikke flere pistolsælgere

Da GF Forsikring blev stiftet i 1967, var det med bilforsikringer til private som omdrejningspunkt. Først 50 år senere begyndte det medlemsejede selskab at forsikre mindre erhvervsvirksomheder. Nu skal der skrues op. I GF’s femårsstrategi fra 2024 til 2028 er opbygningen af erhvervsforretningen et af tre hovedområder, og på Fyn ligger opgaven hos Thomas Nissen, […]

Klumme: 11.000 færre hænder behøver ikke gøre Fyn fattigere

Robotter og kunstig intelligens kan hjælpe: 11.000 færre hænder behøver ikke gøre Fyn fattiger3. Om 15 år kan vi være omkring 11.000 færre i den fynske arbejdsstyrke. Men teknologi kan hjælpe os med at skabe mere værdi og stærkere virksomheder.

DEIF-direktør: Når det går godt, skal man læne sig frem

DEIF producerer elektronik til energisystemer over hele verden fra sin fabrik i Skive. Samtidig har virksomheden bygget en global salgs- og serviceorganisation op tæt på kunderne. For koncernchef Christian Nielsen hænger konkurrencekraften tæt sammen med evnen til at holde fast i det, virksomheden er bedst til – og investere benhårdt i netop det. På Fynsk […]

AI tvang Ecreo til at gentænke forretningen

For godt et år siden var kunstig intelligens først og fremmest en nyttig assistent hos det fynske udviklingshus Ecreo. Så tog teknologien et spring, og på ganske kort tid begyndte AI at kunne levere kode, der i nogle sammenhænge kunne matche det, virksomhedens egne udviklere lavede. For direktør og medejer Casper Stendal blev det et […]

Bestyrelsen skal lede digitaliseringen – ikke vælge systemerne

Digitalisering er blevet et strategisk bestyrelsesansvar – og stiller nye krav til dem, der sidder omkring bordet. En målrettet bestyrelsesuddannelse hjælper med at træffe bedre beslutninger, styrke risikostyringen og skabe reel forretningsværdi.

International Svendborg-virksomhed skruer op for lokal forankring

SBS Friction A/S har valgt at investere i produktionen i Svendborg frem for at flytte aktiviteter ud af landet. Med flere medarbejdere, øget kapacitet og nye teknologier satser den internationalt ejede virksomhed på, at nærheden mellem udvikling og produktion kan styrke konkurrenceevnen.

Forsker: Bestyrelser skal skabe den værdi, virksomheden har brug for

"Et professionelt bestyrelsesarbejde er en nødvendig forudsætning for at skabe værdi. Men værdien opstår ikke, fordi årshjulet er på plads eller møderne er velforberedte. Den opstår først, når bestyrelsen bruger sin tid på de strategiske spørgsmål, der er afgørende for netop virksomhedens udvikling,"

Vejen til endnu større succes: Kvalitet sælger ikke sig selv

På Fyn lever mange virksomheder af at være verdensmestre i en niche. Derfor er evnen til at omsætte specialiseret viden til stærke kunderelationer afgørende.