Nyheder, Tips og gode råd • 03/12/2014

Undersøgelse: Fynske virksomheder i front på digital salg og markedsføring

En ny undersøgelse, Radius Kommunikation har lavet for Eniro, viser, at fynske virksomheder er et godt stykke foran de jyske og sjællandske, når det handler om digital markedsføring og netsalg. Særligt de små- og mellemstore fynske virksomheder trækker fra resten af landet.

En ny rapport fra Eniro Danmark, der bl.a. står bag Krak, viser, at de små- og mellemstore fynske virksomheder klarer sig imponerende godt mht. netsalg og digital markedsføring.

Se hele rapporten her SME Eniro – Figurraport landsdel.

Jylland topper landsdelslisten, når det gælder antal af webshops, men det er på Fyn, webshopene klarer sig bedst. Således har 69 procent af de fynske SMV’er (små- og mellemstore virksomheder, red.) oplevet, at salget i webshoppen er vokset i det seneste år, mens det samme kun gælder for 58 procent af de jydske og 43 procent af de sjællandske virksomheder.

Der er ikke overraskende et sammenfald mellem, hvem der satser mest på digital markedsføring, og hvem der oplever det bedste salg i webshoppen, siger Stefan Kercza, koncernchef hos Eniro, om undersøgelsen.

– Med en målrettet lokal og digital markedsføringsindsats kan mindre virksomheder nå langt for selv små budgetter. Omvendt risikerer man at tabe kampen om kunderne, hvis man ikke er til stede online. Det gælder om både at være søgbar, så potentielle kunder kan finde de informationer, de har brug for, og at kende målgruppen og så sætte ind med markedsføring over for dem.

I Jylland bruger SMV’er primært deres Facebook-side som et udstillingsvindue for nye produkter, og på Sjælland bliver den mest brugt til kundeservice, men på Fyn bruger virksomhederne først og fremmest Facebook som et salgsværktøj. For 68 procent af de fynske SMV’er er Facebook et middel til at øge kendskabet til virksomheden, og over halvdelen bruger deres Facebook-side til at skaffe nye kunder, skriver Eniro.

Fakta: Fynske virksomheder i den digitale førertrøje

  •  På Fyn bruger SMV’erne i højere grad end i de andre landsdele digitale kanaler. De digitale aktiviteter tæller bl.a. annoncering på sociale medier, reklamebannere og mobil markedsføring. 50 procent af de fynske SMV’er forventer desuden at bruge ekstra ressourcer på tilstedeværelse på sociale medier. På Sjælland er tallet 43 procent, og i Jylland er det kun 29 procent.
  •  På Fyn svarer 39 procent af SMV’erne, at virksomhedens forbrug af markedsføring og annoncering har været stigende de seneste 12 måneder. I Jylland er tallet 26 procent, mens det på Sjælland kun er 23 procent.
  •  På Fyn oplever 69 procent af SMV’erne, at salget i deres webshop er steget i det seneste år. I Jylland er tallet 58 procent, og på Sjælland er det kun 45 procent, der har haft stigende onlinesalg.
  •  På Fyn bruger SMV’erne i højere grad end i de andre landsdele Facebook-siden som et salgsværktøj: 68 procent brugen siden til at øge opmærksomheden på virksomheden, og 55 procent bruger den til at skaffe kunder.

Om analysen
Analysen er baseret på 613 webinterview med danske ledere og topledere i små og mellemstore private
virksomheder. Interviewene er foretaget via Userneeds’ lederpanel i perioden fra den 30. juni til den 9. juli
2014. De er gennemført med henblik på at opnå en repræsentativ fordeling på landsdel og branche.

Vejen til endnu større succes: Kvalitet sælger ikke sig selv

På Fyn lever mange virksomheder af at være verdensmestre i en niche. Derfor er evnen til at omsætte specialiseret viden til stærke kunderelationer afgørende.

Lyt til erhvervslivet

I 13 spændende episoder deler fynske ledere, virksomhedsejere, iværksættere og eksperter deres perspektiver på emner som ledelse, netværk, bestyrelsesarbejde, bæredygtighed, karriereudvikling og forretningsvækst.

Lifa Digital-direktør fik et nyt blik på moderne bestyrelsesarbejde

En akademisk tilgang til bestyrelseslokalet har givet Morten Lennert et stærkere teoretisk fundament og har samtidig givet ham mere mod på samarbejdet mellem universiteter og erhvervsliv

Mark Blæsbjerg styrker bestyrelsesarbejdet med faglig tyngde

På bestyrelsesuddannelsen ved Aarhus Universitet fik Chili Securitys CEO nye værktøjer, nye perspektiver og et skarpere blik på virksomhedens næste skridt.

Hotel Christiansminde: Tv-serie skal løfte Sydfyn hele året

Svendborg Kommunes tv-satsning kan styrke både turismen, erhvervslivet og det lokale samarbejde, mener direktør Tom Pedersen

Egeskov-direktør: Vi skal give gæsterne nye grunde til at komme

Henrik Neelmeyer ser et Fyn med fuld gang i idebanken. Nære naturoplevelser, glamping og store events skal være med til at udvikle oplevelsesøkonomien på øen.

Storebælt Sinatur Hotel & Konference udvikler værtskabet indefra

Medarbejdernes arbejdsglæde er fundamentet for succesen, når Danmarks Bedste Venue 2026 udvikler gæsteoplevelsen.

Sommerrevy tiltrækker rekordmange gæster og flere virksomheder

Med 21.000 gæster og voksende virksomhedssalg går Odense Sommerrevy ind i 2027 med medvind og nye ambitioner.

Legat sender SDU-studerende fra Fyn til Pavia

Et legatophold i Norditalien giver SDU-studerende Frederik Kildemoes både akademisk ballast og konkret erhvervserfaring – mens et fynsk gartneri får en konkret rapport om mulighederne på det italienske marked.