Debat • 17/09/2020

Uden bredbåndspuljen forsvinder jobs

Det er et paradoks, at regeringen i sit finanslovsforslag for 2021 har sløjfet bredbåndspuljen samtidig med, at corona-pandemien aktuelt ad flere omgange har vist, at det er nødvendigt for voksne at kunne passe deres arbejde og børn og unge deres studier og skole hjemmefra.

Forsyningsselskaber m.fl. har udrullet fibernet på store dele af Fyn, men der er brug for støtte fra det offentlige i de områder, hvor det ikke er rentabelt for de private aktører på markedet.  Adgang til lynhurtigt internet er et rammevilkår anno 2020, på lige fod med rent vand og elektricitet.

Derfor må jeg på det kraftigste rette en appel til regeringen og vores fynske folketingspolitikere om at sikre bredbåndspuljens videreførelse til vi alle har adgang til fibernet.

Lynhurtigt internet er omdrejningspunktet for den digitale udvikling i virksomhederne og for udnyttelse af de teknologier, der skal gøre virksomhederne endnu mere konkurrencedygtige.   Hvad nytter det f.eks. at have udviklet en fantastisk webshop, hvis ordrerne går tabt undervejs.  Eller hvis opdateringerne fra ’de kørende medarbejdere’ bliver forsinket, og diverse varer og forsyninger ikke bliver bestilt.  Det er direkte kontraproduktivt og står i skærende kontrast til erhvervslivets konstante jagt på øget produktivitet, indtjening og jobskabelse.

Fleksibilitet står højt på agendaen overalt – det gælder både i virksomhederne og hos de ansatte. Mange virksomheder har i hast fået installeret udstyr og internetforbindelser hjemme hos deres ansatte igennem det seneste halve år, så deres medarbejdere kan arbejde hjemmefra. Det er ikke kun en konsekvens af corona-pandamien, men en trend i tiden, der understøtter den fleksibilitet, der efterspørges.

Fleksibilitet er ikke kun efterspurgt i erhvervslivet. Vores børn og unge er også dybt afhængige af lynhurtigt internet for at kunne passe deres skole og studier. Det ser vi ikke mindst i de perioder, hvor skoler og institutioner er lukket ned.   Hvad nytter det, når fire børn på forskellige uddannelsestrin i samme husstand samtidig skal følge undervisning og forelæsninger via Teams – og internetforbindelsen er ustabil og langsom?  Det er en klar forudsætning fra skolernes og uddannelsesinstitutionernes side, at den enkelte elev kan deltage digitalt uden tekniske udfald.

Derfor har vi brug for bredbåndspuljen, så vi hurtigst muligt får udbygget den digitale infrastruktur med de sidste 7.693 tilskudsberettigede adresser på Fyn, får uddannet fremtidens arbejdskraft og løst opgaverne, så vi kan fastholde de gode jobs i de fynske virksomheder.

Debatindlæg af Henrik Neelmeyer, formand for Fynsk Erhverv, publiceret i Fyens Stiftstidende mandag, den 21. september 2020

Vejen til endnu større succes: Kvalitet sælger ikke sig selv

På Fyn lever mange virksomheder af at være verdensmestre i en niche. Derfor er evnen til at omsætte specialiseret viden til stærke kunderelationer afgørende.

Lyt til erhvervslivet

I 13 spændende episoder deler fynske ledere, virksomhedsejere, iværksættere og eksperter deres perspektiver på emner som ledelse, netværk, bestyrelsesarbejde, bæredygtighed, karriereudvikling og forretningsvækst.

Lifa Digital-direktør fik et nyt blik på moderne bestyrelsesarbejde

En akademisk tilgang til bestyrelseslokalet har givet Morten Lennert et stærkere teoretisk fundament og har samtidig givet ham mere mod på samarbejdet mellem universiteter og erhvervsliv

Mark Blæsbjerg styrker bestyrelsesarbejdet med faglig tyngde

På bestyrelsesuddannelsen ved Aarhus Universitet fik Chili Securitys CEO nye værktøjer, nye perspektiver og et skarpere blik på virksomhedens næste skridt.

Hotel Christiansminde: Tv-serie skal løfte Sydfyn hele året

Svendborg Kommunes tv-satsning kan styrke både turismen, erhvervslivet og det lokale samarbejde, mener direktør Tom Pedersen

Egeskov-direktør: Vi skal give gæsterne nye grunde til at komme

Henrik Neelmeyer ser et Fyn med fuld gang i idebanken. Nære naturoplevelser, glamping og store events skal være med til at udvikle oplevelsesøkonomien på øen.

Storebælt Sinatur Hotel & Konference udvikler værtskabet indefra

Medarbejdernes arbejdsglæde er fundamentet for succesen, når Danmarks Bedste Venue 2026 udvikler gæsteoplevelsen.

Sommerrevy tiltrækker rekordmange gæster og flere virksomheder

Med 21.000 gæster og voksende virksomhedssalg går Odense Sommerrevy ind i 2027 med medvind og nye ambitioner.

Legat sender SDU-studerende fra Fyn til Pavia

Et legatophold i Norditalien giver SDU-studerende Frederik Kildemoes både akademisk ballast og konkret erhvervserfaring – mens et fynsk gartneri får en konkret rapport om mulighederne på det italienske marked.