Nyheder • 14/07/2020

Tværfagligt netværk inspirerer Infowise-direktør

Administrerende direktør og partner i Infowise, Kenneth Rossau, har mere end 25 års erfaring fra IT-branchen på sit C.V., og han har desuden tjent som mentor og som bestyrelsesformand i forskellige virksomheder.

Ikke desto mindre mødes han månedligt med ligesindede erhvervsledere for at blive klogere i Fynsk Erhvervs netværk Business Challenge Golf. Og Kenneth Rossau er ikke i tvivl, når han skal gøre op, hvorfor han deltager i netværket på fjerde år.

“Det inspirerer mig rigtig meget, at det er et tværfagligt netværk, hvor jeg får nogle input, som jeg måske aldrig selv havde tænkt over”, fortæller Kenneth Rossau og fortsætter:

Her er jeg sammen med advokater og værktøjsproducenter og mange andre ejerledere, som har andre løsninger på de problemstillinger, som jeg også løber ind i. Det giver mig muligheden for at kigge ud af kassen og se på vores forretning på en ny måde.”

I forbindelse med coronakrisen flyttede de 16 deltagere for en stund netværksmøder online, men da det igen blev muligt, samledes netværket atter på golfbanen for at mødes.

“Online har vi haft en meget spændende løbende dialog. Blandt andet om krisekommunikation og om, hvad lederens rolle er i sådan en situation. På grund af vores gode og tætte relationer er det værdifuld sparring for mig. Vi har haft hinandens fortrolighed i en årrække, og jeg synes, at det siger en del, at så mange mennesker i ledende stillinger prioriterede at sætte en arbejdsdag af til netværksmøde,” pointerer Kenneth Rossau.

Infowise helskindet gennem krisen

Mens nogle af Kenneth Rossaus netværksfæller sidder i virksomheder, der har været hårdt ramt med den globale nedlukning, er det anderledes for Infowise, som blandt andet arbejder med IT-sikkerhed, , IT-infrastruktur og drift.

“Der er selvfølgelig mange virksomheder, som har fået øjnene op for vores specialer, og vi kan jo blandt andet hjælpe med sikkerhed i forhold til hjemmearbejde samt sikre at medarbejderne har de rigtige værktøjer til at udføre deres arbejde. Vi har selv kunne arbejde næsten helt almindeligt hjemmefra, men vi er da påvirket, fordi vores kunder er påvirkede,” fortæller Kenneth Rossau, der måtte øge beredskabet i en periode for at sikre leverancerne.

“Vi har blandt andet en antenneforening som kunde, og hvis de gik ned, var der måske et par tusinde mennesker, der mistede muligheden for at kunne arbejde hjemmefra. Så vi havde travlt, inden coronakrisen ramte, og vi har også haft det efter. I forhold til nogle af de andre medlemmer af netværket, ved jeg, at jeg bestemt ikke skal beklage mig, for det gør de heller ikke, selvom de har meget mere grund til det,” konstaterer Infowise-direktøren.

Læs mere om Infowise på Den fynske virksomhedsportal

Fynske direktører finder nyt ledelsesmæssigt overskud i naturen

Uden dagsordener, mødelokaler og driftsstøj opstod der et andet overblik. Direktører deler erfaringer fra et lederforløb med jordforbindelse.

Fynsk industrivirksomhed skaber løsninger til klimatilpasningsprojekter

I en verden, hvor klimaændringerne bliver mere tydelige for hvert år, og hvor regnvandsmængder, overløb og udledningsgrænser udfordrer den danske infrastruktur, spiller WaterCare i Assens en stadig større rolle. Virksomheden udvikler og producerer plasttanke og brønde til håndtering og rensning af regnvand og spildevand, og løsningerne bliver efterspurgt i takt med, at kommuner, forsyninger og […]

PwC: Fynske ejerledere sætter markant aftryk på landkortet

Fynske ejerledere spiller en afgørende rolle i dansk erhvervsliv – dét blev for alvor slået fast, da PwC ved en velbesøgt landskåring netop har kåret Dorte og Jan Milling fra Milling Hotels som Årets Ejerleder 2025 og Benny Graff Mortensen fra IFAD TS som modtager af Årets Temapris 2025. Det er første gang, at begge […]

Genbrug og gåpåmod: Direktøren, der samlede stumperne op

Freebee i Nyborg er specialiseret i at genbruge fluorbaserede inorganiske salte til metalindustrien – men det er ikke kemi, der fylder mest hos direktør Jørgen R. Kildegaard. Det er mennesker, løsninger og evnen til at få ting til at ske. Det begyndte i 2006, da Koppers i Nyborg lukkede sin trading-aktivitet. Jørgen R. Kildegaard, der […]

Stærke erhvervsfællesskaber styrker Fyens Væddeløbsbane

Fyens Væddeløbsbane ser markante gevinster i at dele viden og indgå i stærke netværk. Direktør Annette Lylover Jensen oplever, at de vigtigste perspektiver ofte opstår på tværs af brancher.

Efter 12 år siger direktør farvel til C.C. Jensen – og til en helt særlig kultur

Den 5. december 2025 går Stig Due på pension efter 12 år som direktør i den sydfynske industrivirksomhed C.C. Jensen. Han efterlader sig et stærkt regnskab til afløseren Jens Kjell Larsen – men endnu vigtigere, mener han selv, en kultur, der ikke kan måles i nøgletal. Da Stig Due trådte ind ad døren hos C.C. […]

Bureaukrati kan bremse virksomhederne – men optimismen spirer

Der var både valgflæsk, debat og klare erhvervspolitiske budskaber, da Fynsk Erhverv og Middelfart Erhverv samlede lokale virksomhedsledere og borgmesterkandidater til dialog om fremtidens rammer for erhvervslivet.

Kommunalvalget sætter rammerne for virksomhedernes hverdag

Når fynboerne går til stemmeurnerne i november, bliver det også et valg om erhvervslivets rammevilkår, vurderer Roger Buch, forskningslektor og centerleder ved Danmarks Medie- og Journalisthøjskole, der fremhæver skoler, dagtilbud og infrastruktur som afgørende for virksomhedernes adgang til arbejdskraft.

Kansas skaber forspring med bæredygtighed og digital styrke

Fristads Kansas står i en branche, hvor prisen ofte er et parameter, og konkurrencen er intensiv. Alligevel fastholder virksomheden sin position gennem en kombination af digitalisering, stærke bæredygtighedstiltag og ordentlighed.

HCA Marathon satte deltagerrekord med støtte fra hele Fyn

Søndag den 28. september 2025 satte HCA Marathon rekord med 8.940 løbere fra ind- og udland. Blikket er allerede rettet mod næste år, hvor målet er at gøre 2026 til en endnu større byfest, hvor hele Odense er involveret.

Nordea: Pessimismen afløst af optimisme i det fynske erhvervsliv

For blot et år siden var bekymringerne mange. Inflationen pressede, renterne steg, og udsigten til en opbremsning i verdensøkonomien på grund af krigen i Ukraine og usikkerhed omkring Donald Trumps’ og USA's kurs ...

Bcompany.dk satser på vækst med AI og trivsel

Efter en sanering har direktør Tanja Bluhme sat kursen mod vækst, hvor stærkere netværk og et kompromisløst fokus på trivsel skal styrke bcompany.dk’s konkurrencekraft.