Nyheder • 17/09/2015

Tre gode råd: Sådan spotter du selv fremtidens tendenser

Torsdag d. 3. september holdt fremtidsforsker Liselotte Lyngsø seminar om trends og tendenser på arbejdsmarkedet og i vores samfund. Arrangementet ‘Fremtidens lederskab’ blev afholdt i samarbejde med Lederne Fyn, og deltagerne var blevet bedt om selv at komme med forudsigelser om fremtiden før dagen. For som Liselotte Lyngsø forklarede: “Ingen kan spå om fremtiden alene”. 

Fynsk Erhverv og Lederne Fyn afholdt torsdag d. 3. september seminaret ‘Fremtidens lederskab’ med fremtidsforsker Liselotte Lyngsø fra Future Navigator. Deltagerne havde forinden fået besked på selv at komme med et bud på en tendens i fremtiden, som vil have betydning for arbejdsmarkedet – for én af Lyngsøs væsentligste pointer er, at man ikke kan forberede sig på fremtiden alene, og at man ikke længere kan regne med, at f.eks. en fremtidsforsker kan nå at varsko om forandringer, før de slår igennem.

– Førhen kunne vi som fremtidsforskere meget groft sagt bare se på tendenser fra USA og så vente x antal år på, at den samme udvikling kommer til Danmark. Sådan er det slet ikke længere. Udviklingen går lynhurtigt og kommer fra alle mulige steder. Tag en ting som Mobile Pay, der kom på markedet fra den ene dag til den anden og nu allerede er så integreret en del af vores hverdag, at vi næsten ikke kan forestille os et samfund uden, fortæller Liselotte Lyngsøe.

Af samme årsag er hun en smule tøvende, da Fynsk Erhverv beder om tre gode råd til virksomhedslederen, der gerne vil være på forkant med fremtidens udvikling, men hun kan nævne følgende forudsætninger, som er nødvendige:

1. Det vigtigste er faktisk, at man ikke læner sig tilbage og overlader fremtidskiggeriet til autoriteter som mig. Man bliver i stigende grad nødt til selv at være opsøgende og lede efter tendenser – og at gøre det sammen med andre. Hvis man vil have fingeren på pulsen, er det en evne, man skal oparbejde, fordi tendenserne dukker så hurtigt op i dag, fortæller Liselotte Lyngsø.

2. Brug irritation som noget positivt. Den næste forandring kommer sikkert der, hvor noget er irriterende. Det er f.eks. irriterende at stå og vente ved kassekøen i et supermarked, og derfor er det næsten helt sikkert en funktion, som bliver ændret, så snart den teknologiske udvikling tillader det.

3. Mød fremtiden uden fordomme. Man skal passe på med at lade egne holdninger til, hvad der er godt eller skidt, stå i vejen for et realistisk blik for, hvad der rent faktisk kommer til at ske. Fremtidens tendenser kommer, uanset om man bryder sig om dem eller ej.

Deltagernes egne forudsigelser
‘Fremtidens lederskab’ var et interaktivt seminar, der skulle forberede de deltagende på at blive deres egne fremtidsforskere, så deltagerne havde før dagen lavet deres egne såkaldte ‘trendkort’, hvor en deltagers bud på en mulig kommende tendens stod beskrevet.

Blandt de indsendte kort var der bl. a. en deltager, der havde skrevet, at 3D-print har potentiale til at blive en markant forandring for hele produktionssektoren, og en anden mente, at ‘self tracking’, altså det at vi i stigende grad har mulighed for at måle både præstationer, helbred og andet kommer til at fylde mere, og én skrev, at vores digitale fodspor bliver mere og mere afgørende for succes og rigdom, hvilket har potentiale til at starte en nypuritansk bølge, da ingen tør træde forkert af frygt for at få et fejltrin foreviget online.

Udviklingen sker eksponentielt
Ifølge Liselotte Lyngsø er det en kendt risiko, at mennesker undervurderer hastigheden af en bestemt udvikling.

– Vi tænker lineært, men ofte sker udviklingen eksponentielt. Og det gør, at virksomheder pludselig kan blive overrumplet. Det skete f.eks. med firmaet Kodak. De første digitalfotografier var i så dårlig kvalitet, at Kodak ikke anerkendte truslen. De troede, udviklingen ville ske lineært. Men så var digital fotobehandling lige pludselig i så høj en kvalitet og så billigt, at alle gjorde det.

– Hvis man forestiller sig et helt vandtæt fodboldstadion, hvor der det første minut falder én dråbe vand, det næste minut to dråber, minuttet efter fire dråber osv. – så ville det blot tage 48 minutter at fylde hele stadionet med vand. Men det ville omvendt så også tage 47 minutter at fylde det halvt. Sådan virker eksponentiel vækst, forklarer Liselotte Lyngsø.

Hun fortalte også til deltagerne, at fremtiden ofte allerede findes på bestemte steder eller i bestemte brancher eller hjørner af samfundet – hvorfra den så bare ikke er udbredt endnu.

– Fremtiden eksisterer allerede, den er bare ujævnte fordelt. I visse brancher er det allerede i dag helt almindeligt, at lederen ikke har et fast kontor, men rejser rundt fra afdeling til afdeling og fra kunde til kunde, ligesom 3D-print jo alleredes anvendes i begrænset omfang visse steder. Som eksempel er der en tydelig tendens, der allerede nu gør sig gældende bestemte steder og i visse brancher, og som sandsynligvis også vil tage om sig i fremtiden, idéen om at arbejde ikke kun skal være profitabelt, det skal også være nyttigt. Fra ‘successful’ til ‘useful’, fortlate Liselotte Lyngsø

Efter seminaret var der netværk og socialt samvær med mad og god vin.

Startups skal have bedre rammer på Fyn

Fyn har gode muligheder for at skabe stærke startups, men der mangler stadig kapital, kommerciel erfaring og tættere adgang til de første kunder. Det mener Lisbeth Chawes, techleder, investor, bestyrelsesmedlem i Fynsk Erhverv og CEO i softwarevirksomheden Finari.dk. Det fortæller hun i podcasten 3-2-1 Erhverv, hvor hun mødes med Anne Dyrehauge, direktør i Fynsk Erhverv, […]

Fynsk Erhverv og Fynske Bank samler netværk i Masterclass

Da Fynsk Erhverv og Fynske Bank samlede virksomheder til Fynske Masterclass med militærpsykolog Anders Kjærgaard, skete det som en del af Fynsk Erhvervs Topmøde på Frederik VI’s Hotel. Her blev deltagerne præsenteret for erfaringer fra ekstreme miljøer, men også for pointer, der rammer direkte ind i en travl ledelseshverdag. For Anne Dyrehauge, direktør i Fynsk […]

Når verden rykker sig – og virksomheder skal følge med

Forårets Fynsk ErhvervsTopmøde satte spot på en verden i bevægelse og på, hvordan fynske virksomheder navigerer i den. Der er perioder i historien, hvor udviklingen føles næsten stillestående. Og så er der perioder, hvor alting pludselig accelererer.

Tietgenprismodtager bygger videre på ejerfamiliernes værdier

Dorthe Lund Kaack har ikke haft for vane at stille sig selv forrest. Som direktør i C.C.N. Holding, bestyrelsesmedlem i Micro Matic og en del af den ene ejerfamilie bag den globale Odense-virksomhed kommer hun fra et ejerskab, hvor fællesskabet traditionelt har fyldt mere end den enkelte person.

Dorthe Lund Kaack modtager Tietgenprisen 2026

Direktør i C.C.N. Holding og bestyrelsesmedlem i Micro Matic, Dorthe Lund Kaack, modtager Tietgenprisen 2026 fra Fynsk Erhverv og TietgenSkolen.

Sirius-leder vil skærpe erhvervslivets mentale parathed

Forventningsafstemning, samarbejde, ærlig feedback og restitution er ifølge tidligere Sirius-leder og militærpsykolog afgørende, hvis mennesker og organisationer skal holde til pres over tid

Tænk jer om – beslutningen kan have meget store konsekvenser

Når Odense Byråd 29. april skal tage stilling til reservationszonen for Ring 3 Vest, handler det om mere end en vej. Det handler om, hvorvidt vi som by vælger at bevare vores strategiske handlemuligheder, eller om vi én gang for alle lukker en dør, som vi senere kan få brug for.

Podcast: Kvinder i bestyrelser handler om forretning og ikke om køn

Der mangler kvinder i de danske bestyrelser. Det er Mille Lindskrog Knudsen, professionelt bestyrelsesmedlem og leder af Bestyrelseskvinder, ikke i tvivl om. Men hun bruger ikke kønsdiskussionen til at åbne døren til bestyrelseslokalerne.

Ny medlemsportal og digital transformation i støbeskeen

Fynsk Erhverv er i fuld gang med en omfattende digital transformation, der skal løfte servicen til medlemsvirksomhederne, styrke organisationens interne effektivitet og skabe et stærkt fundament for fremtidens medlemsdrevne erhvervsorganisation.