Nyheder • 02/06/2014

Tax-free-penge kan komme alle til gode

Et stadigt stigende antal udenlandske gæster i Odense vælger at få deres moms-penge retur, inden de forlader byen, og den udvikling kan bogstaveligt blive guld værd for mange fynske virksomheder. Det mener Magasin-chef Johnny Buchgraitz, der har turisterne på nærmeste hold i processen.

Systemet bag Tax Free-tilbagebetalingen er organiseret sådan, at Magasin i Odense som den eneste fynske virksomhed har mulighed for på stedet at give turisterne momspengene tilbage i stedet for, at de først får dem i lufthavnen. Set med fynske øjne er det interessant, fordi langt de fleste turister går ud og bruger de tilbagebetalte penge igen med det samme.

“Formentlig er det 80-90 procent af de penge, der bliver udbetalt i vores butik, som bliver brugt igen inden turisterne rejser. I gennemsnit har vi 10 transaktioner om dagen, men i højsæsonen for turister uden for EU når vi måske op på 50-100 udbetalinger,” siger Johnny Buchgraitz, der opfordrer alle fynske virksomheder med kontakt til turisterne til at sætte sig ind i mulighederne.

Når Fynsk Erhverv den 27. juni er vært ved en Business Brunch omkring emnet mener han derfor, at det blandt andet ville være oplagt, at repræsentanter fra hoteller, kulturinstitutioner som H. C. Andersens Hus, Egeskov Slot og lignende kom for at blive oplyst om emnet på linje med butiksejerne:

“De møder turisterne på nærmeste hånd ved deres informationsskranker, i butikkerne og ved receptionerne, og det er dem, der først og fremmest har mulighed for at oplyse gæsterne om, at de kan få pengene tilbage mens de er på Fyn”.

Tilgængelighed giver flere penge til Fyn
At der er penge at hente på området, mener Johnny Buchgraitz er hævet over enhver tvivl. For det første er der mange butikker, der ikke ved, at de faktisk også kan sælge Tax Free til turisterne, og for det andet har de eksisterende virksomheder i ordningen mærket stærk fremgang på området.

“Vi regner med, at der i 2014 er en vækst i tilbagebetalingen af moms på 100 procent i forhold til sidste år – alene fra de kinesiske turister kan vi se en vækst på 62 procent, og der er helt sikkert et stort potentiale i at få de penge i spil i Odense og på Fyn,” siger Johnny Buchgraitz, der også fast, at det er nødvendigt at være klar til at møde turisterne, når de er.

Han understreger, at det er vigtigt, at turisterne ikke går forgæves, og det har Magasin forsøgt at undgå ved at holde åbent for Tax Free-returneringen alle ugens dage fra 10.00 – 20.00. Det gælder således også i weekenderne, da turisterne ifølge Buchgraiz ofte kommer på andre tidspunkter end de normale shoppere – blandt andet i weekenderne.

AI binder design og forretning sammen i JABS Group

Når Fynsk Erhverv og Hesehus 28. maj afholder Den Fynske E-handelskonference, bliver AI og digital transformation sat ind i en konkret forretningsmæssig ramme. Arrangementet samler beslutningstagere, digitale ledere og e-handelsprofessionelle til en formiddag med cases, keynote, paneldebat og netværk om, hvordan nye teknologier kan skabe reel værdi i virksomhedernes hverdag.

Startups skal have bedre rammer på Fyn

Fyn har gode muligheder for at skabe stærke startups, men der mangler stadig kapital, kommerciel erfaring og tættere adgang til de første kunder. Det mener Lisbeth Chawes, techleder, investor, bestyrelsesmedlem i Fynsk Erhverv og CEO i softwarevirksomheden Finari.dk. Det fortæller hun i podcasten 3-2-1 Erhverv, hvor hun mødes med Anne Dyrehauge, direktør i Fynsk Erhverv, […]

Fynsk Erhverv og Fynske Bank samler netværk i Masterclass

Da Fynsk Erhverv og Fynske Bank samlede virksomheder til Fynske Masterclass med militærpsykolog Anders Kjærgaard, skete det som en del af Fynsk Erhvervs Topmøde på Frederik VI’s Hotel. Her blev deltagerne præsenteret for erfaringer fra ekstreme miljøer, men også for pointer, der rammer direkte ind i en travl ledelseshverdag. For Anne Dyrehauge, direktør i Fynsk […]

Når verden rykker sig – og virksomheder skal følge med

Forårets Fynsk ErhvervsTopmøde satte spot på en verden i bevægelse og på, hvordan fynske virksomheder navigerer i den. Der er perioder i historien, hvor udviklingen føles næsten stillestående. Og så er der perioder, hvor alting pludselig accelererer.

Tietgenprismodtager bygger videre på ejerfamiliernes værdier

Dorthe Lund Kaack har ikke haft for vane at stille sig selv forrest. Som direktør i C.C.N. Holding, bestyrelsesmedlem i Micro Matic og en del af den ene ejerfamilie bag den globale Odense-virksomhed kommer hun fra et ejerskab, hvor fællesskabet traditionelt har fyldt mere end den enkelte person.

Dorthe Lund Kaack modtager Tietgenprisen 2026

Direktør i C.C.N. Holding og bestyrelsesmedlem i Micro Matic, Dorthe Lund Kaack, modtager Tietgenprisen 2026 fra Fynsk Erhverv og TietgenSkolen.

Sirius-leder vil skærpe erhvervslivets mentale parathed

Forventningsafstemning, samarbejde, ærlig feedback og restitution er ifølge tidligere Sirius-leder og militærpsykolog afgørende, hvis mennesker og organisationer skal holde til pres over tid

Tænk jer om – beslutningen kan have meget store konsekvenser

Når Odense Byråd 29. april skal tage stilling til reservationszonen for Ring 3 Vest, handler det om mere end en vej. Det handler om, hvorvidt vi som by vælger at bevare vores strategiske handlemuligheder, eller om vi én gang for alle lukker en dør, som vi senere kan få brug for.

Podcast: Kvinder i bestyrelser handler om forretning og ikke om køn

Der mangler kvinder i de danske bestyrelser. Det er Mille Lindskrog Knudsen, professionelt bestyrelsesmedlem og leder af Bestyrelseskvinder, ikke i tvivl om. Men hun bruger ikke kønsdiskussionen til at åbne døren til bestyrelseslokalerne.