Debat • 27/02/2020

Storebælt skal med i udligningsreformen

Mette Frederiksen og storebæltsbroen fynsk erhverv

Statsminister Mette Frederiksen fik for nylig i Folketingets spørgetime afvist at gøre det gratis at køre over Storebæltsbroen, fordi regeringen har brug for pengene, og der er stadig en forholdsvis stor gæld på broen.

Den udmelding er Fynsk Erhverv yderst kritisk overfor, da det vil betyde, at Storebæltsbroen permanent vil fungere som en malkeko, der skal være med til at finansiere projekter andre steder i Danmark.

Hvis dette står til troende, så må Storebæltsforbindelsen med i udligningsreformen.

Det er helt uacceptabelt, hvis borgere og erhvervsliv i ’Storebæltsregionen’ skal betale kunstigt høje broafgifter for at køre over Storebæltsbroen, for at der for evigt skal kunne trækkes penge ud af betalingsanlægget til andre projekter. I så fald har det karakter af særbeskatning af den mobilitet og samhandel, der binder regionerne sammen på tværs af Storebælt. På sigt ser vi gerne, at broafgifterne bliver helt afskaffet, når broanlægget er tilbagebetalt. Herefter bør omkostningerne til vedligeholdelse m.v. afholdes af staten, og de 21 km over Storebælt sidestilles med øvrige motorvejsstrækninger i Danmark.

På den måde kan vi få realiseret det vækstpotentiale, som eksisterer over en bred front – erhvervsmæssigt, kulturelt, socialt m.v. i Storebæltsregionen på tilsvarende vis, som det sker i Lillebæltsregionen. Det er helt ufatteligt, at vi i Danmark ikke får fjernet denne barriere her over 50 år efter, at det europæiske samarbejde blev en realitet, og hvor varer, tjenesteydelser og arbejdskraftens fri bevægelighed er en selvfølge inden for Europas grænser. For en gang skyld kan vi ikke give skylden på EU, NATO eller andre – her peger pilen indad!

I dag ser vi i mange virksomheder vores konkurrencekraft svækket af en række afgifter, incl. broafgifterne, som vores udenlandske konkurrenter ikke er pålagt. Og som direktør for en af Fyns største turistattraktioner kan jeg konstatere, at broafgifterne også har som konsekvens, at bl.a. svenske og finske turister fravælger Fyn, idet de skal betale afgifter på to broer for at komme til Fyn (Øresund og Storebælt).

Næppe andre politiske tiltag vil med ét åbne op for samarbejde og vækst, forbedre sammenhængskraften mellem Øst- og Vestdanmark og skabe et Danmark i bedre balance end at afskaffe broafgifterne over Storebælt.

 

Og det vil have betydelige samfundsøkonomiske gevinster til følge, jfr. den eksterne analyse, som Fynsk Erhverv fik udarbejdet i 2015.

Lad mig i stedet opfordre statsministeren til at fokusere på at forbedre erhvervslivets rammevilkår og dermed understøtte virksomhedernes konkurrencekraft. Det vil danne grobund for vækst og investeringer og styrket mobilitet og beskæftigelse – med et positivt afkast i form af øgede skatteindtægter til følger. På den måde vil det blive muligt at prioritere flere statslige midler til de mange påtrængende infrastrukturinvesteringer rundt omkring i landet.

Debatindlæg 27. marts 2020 |  Bestyrelsesformand Henrik Neelmeyer

Guldfeldt har gjort service til den vigtigste forretning

Den fynske familievirksomhed har flyttet værdien fra maskiner til drift og ansvar.

Tietgenprisen samler Fyn og kalder på stærke indstillinger

Foto: Tietgenskolens Søren Jan sammen med sidste års modtager: Per Jørgensen – medejer og bestyrelsesformand i 5E Byg A/S, dennes hustru, samt Henrik Neelmeyer, bestyrelsesleder Fynsk Erhverv Hvert forår samles fynsk erhvervsliv til Fynsk ErhvervsTopmøde, hvor Tietgenprisen uddeles til en visionær erhvervsleder. For TietgenSkolen og Fynsk Erhverv er prisen et fælles projekt med dybe historiske […]

ESG: I SMV’erne kommer handling før strategi

I en tid, hvor reglerne bliver skrevet om, forventningerne vokser og folkestemningen skifter med vinden, er det en reel udfordring at holde kursen i det komplekse bæredygtighedslandskab. Det kræver videndeling og erfaring at navigere i.

C.C. Jensen udvikler kerneforretningen i en urolig tid

Verden er blevet mere uforudsigelig. For eksportvirksomheder er geopolitik, toldsatser og økonomiske spændinger ikke længere midlertidige udsving, men et grundvilkår. Det mærker man også hos C.C. Jensen i Svendborg, der udvikler og producerer filtreringsløsninger til hydraulik- og smøreolie og eksporterer omkring 90 procent af sin produktion gennem 15 datterselskaber globalt. Den nye administrerende direktør, Jens […]

Heine Pedersen styrker STV Logistik med professionel bestyrelse

Efter flere års overvejelser etablerer ejerleder Heine Pedersen nu en professionel bestyrelse i STV Logistik. Målet er at skabe skarpere struktur og et stærkere beslutningsgrundlag – og at stå bedst muligt rustet, hvis virksomheden inden for få år får mulighed for at udvide forretningen yderligere.

Glem alt om smalltalk: Netværk er er strategi, og du skal turde investere dig selv

Tid er vores største valuta, og særligt som en lille eller mellemstor virksomhed kan det ofte være svært at se udover driften. Værdien af netværk er større, end du tror – hvis du tør investere dig selv. Det fandt jeg for alvor først ud af, da jeg forlod mit fag som journalist og bevægede mig ud i det fynske erhvervsliv.

Tomas Henneby fortæller åbent om generationsskiftet i 3-2-1 Erhverv

Da Tomas Henneby gæster podcasten 3-2-1 Erhverv, er det for at sætte ord på et generationsskifte, der på ingen måde fulgte en fastlagt plan. Samtalen tager udgangspunkt i den proces, der begyndte længe før overdragelsen af Henneby Nielsen Rådgivende ingeniørfirma A/S til INGENIØR’NE, men som først for alvor blev aktuel, da hans far døde i 2023.

Fortrolig sparring i netværket giver værdi i hverdagen

Når man sidder med det øverste ansvar for økonomi, rapportering og finansielle beslutninger, er det et fagområde, der ofte ikke har mange naturlige sparringspartnere i organisationen. Det har Karina Fussing til gengæld fundet i det netværk i Fynsk Erhverv, som hun engagerer sig i.

Videreuddannelse har aldrig været vigtigere end nu

Kravene til medarbejdernes kompetencer ændrer sig hurtigere, end mange virksomheder er vant til. Opgaver, der tidligere krævede tid, erfaring og rutine, bliver i stigende grad automatiseret, mens forventningen til menneskelig dømmekraft, kreativitet og ansvar vokser.