Nyheder • 09/08/2022

Sommerhilsen fra formanden

Kære fynske erhvervsliv

Velkommen tilbage fra sommerferie.

Tilbage på jobbet kan vi spørge os selv: Skal vi nu se på skyfri himmel og sol eller mørke skyer i horisonten?

Det kan anskues på flere måder. Jeg vælger den positive anskuelse trods en omverden af bekymringer, ikke mindst i medierne.

Der forventes trods alt vækst i den danske økonomi de kommende to år, selv om den nok kun lander omkring 2%.

Hvorfor? Fordi vi blandt de fynske virksomheder er omstillingsparate, og det går generelt godt for så vidt omsætningen og indtjeningen i de fleste erhverv.

Ja vist har vi alle udfordringer med at skaffe kvalificeret personale og må i nogle tilfælde sige nej til planlagt vækst. Alligevel formår vi at klare os relativt godt.

Selv om medierne og politikerne råber ’ulven kommer’ og måske i virkeligheden forstærker risikoen for recession, er der lyspunkter i horisonten. F.eks. ser vi nu tegn på, at inflationen har nået toppen. Oliepriserne er kommet betydeligt ned i løbet af juni, tømmer- og jernpriserne falder, og hvedepriserne er faldet betydeligt.

Det er med til at lempe inflationspresset, men det tager tid, før det rammer forbrugerpriserne. Ifølge økonomer skal vi formentlig helt hen til efteråret, før pilen for alvor peger nedad igen. Jeg tror dog på, at vi kan navigere gennem efteråret og komme styrket ud på den anden side. Bundlinjen er jo heldigvis stadig positiv for langt de fleste virksomheder.

Virksomhederne accelererer de grønne tiltag og vores know-how på dette område er efterspurgt. Vi har i Fynsk Erhverv i Det fynske Vækstbarometer identificeret fem megatrends, som alle har potentiale til at drive fremtidens vækst, uanset uro i Ukraine, nedlukninger i Kina m.v.

Det handler om at fokusere og investere ressourcer i bl.a. digitalisering/nye teknologier, om at sætte fart på den grønne omstilling og om at se mulighederne og ekspandere på nye markeder.

Herudover er der åbenbare gevinster ved at professionalisere sin virksomhed ved f.eks. at etablere et advisory board eller en professionel bestyrelse og ved at sikre sig adgang til væsentlige kerneressourcer som f.eks. dygtige ledere og medarbejdere.

Du kan hente sparring og inspiration og herigennem styrke din virksomheds muligheder ved at deltage i Fynsk Erhvervs arrangementer og faciliterede netværkstilbud. Her møder du ligesindede fra forskellige fynske virksomheder på tværs af brancher, og det er netop her, du kan finde inspirationen og drivkraften til at løse de udfordringer, som I står med i din virksomhed, på nye måder.

Vi har stadig gode muligheder for vækst. Kig blot på vore nærmarkeder, der vækster langsommere end os. De har behov for vore produkter og ikke mindst vor viden, bl.a. indenfor green tech, digitalisering, health care, og specialproduktioner som underleverandører til industrien. Derfor skal vi, også selv om du repræsenterer en SMV-virksomhed, tro på og turde satse på udlandet, det er ofte der, mulighederne er.

Virksomhederne tvinges til at tænke nyt over hele Europa.

Heldigvis viser erfaringerne fra de seneste 10-15 år, at vi er gode til at tilpasse os og finde nye veje sammen. Så velkommen tilbage og tro på det. Vi kan godt, især hvis vi deler vores viden, erfaringer og kontakter med hinanden.

Find gerne mere inspiration på fynskerhverv.dk

Endnu engang velkommen tilbage til dig, som har haft ferie – og os andre, som har holdt ’butikken i gang’ i juli. Ferien venter forude ligesom de nye forretningsmuligheder!

Bedste sommerhilsener

Henrik Neelmeyer

Fynsk Erhverv og Fynske Bank samler netværk i Masterclass

Da Fynsk Erhverv og Fynske Bank samlede virksomheder til Fynske Masterclass med militærpsykolog Anders Kjærgaard, skete det som en del af Fynsk Erhvervs Topmøde på Frederik VI’s Hotel. Her blev deltagerne præsenteret for erfaringer fra ekstreme miljøer, men også for pointer, der rammer direkte ind i en travl ledelseshverdag. For Anne Dyrehauge, direktør i Fynsk […]

Når verden rykker sig – og virksomheder skal følge med

Forårets Fynsk ErhvervsTopmøde satte spot på en verden i bevægelse og på, hvordan fynske virksomheder navigerer i den. Der er perioder i historien, hvor udviklingen føles næsten stillestående. Og så er der perioder, hvor alting pludselig accelererer.

Tietgenprismodtager bygger videre på ejerfamiliernes værdier

Dorthe Lund Kaack har ikke haft for vane at stille sig selv forrest. Som direktør i C.C.N. Holding, bestyrelsesmedlem i Micro Matic og en del af den ene ejerfamilie bag den globale Odense-virksomhed kommer hun fra et ejerskab, hvor fællesskabet traditionelt har fyldt mere end den enkelte person.

Dorthe Lund Kaack modtager Tietgenprisen 2026

Direktør i C.C.N. Holding og bestyrelsesmedlem i Micro Matic, Dorthe Lund Kaack, modtager Tietgenprisen 2026 fra Fynsk Erhverv og TietgenSkolen.

Sirius-leder vil skærpe erhvervslivets mentale parathed

Forventningsafstemning, samarbejde, ærlig feedback og restitution er ifølge tidligere Sirius-leder og militærpsykolog afgørende, hvis mennesker og organisationer skal holde til pres over tid

Tænk jer om – beslutningen kan have meget store konsekvenser

Når Odense Byråd 29. april skal tage stilling til reservationszonen for Ring 3 Vest, handler det om mere end en vej. Det handler om, hvorvidt vi som by vælger at bevare vores strategiske handlemuligheder, eller om vi én gang for alle lukker en dør, som vi senere kan få brug for.

Podcast: Kvinder i bestyrelser handler om forretning og ikke om køn

Der mangler kvinder i de danske bestyrelser. Det er Mille Lindskrog Knudsen, professionelt bestyrelsesmedlem og leder af Bestyrelseskvinder, ikke i tvivl om. Men hun bruger ikke kønsdiskussionen til at åbne døren til bestyrelseslokalerne.

Ny medlemsportal og digital transformation i støbeskeen

Fynsk Erhverv er i fuld gang med en omfattende digital transformation, der skal løfte servicen til medlemsvirksomhederne, styrke organisationens interne effektivitet og skabe et stærkt fundament for fremtidens medlemsdrevne erhvervsorganisation.

Tillykke – og nu: Mindre bøvl, tak!

Direktør i Fynsk Erhverv Anne Dyrehauge taler på vegne af tusindvis af arbejdspladser på Fyn: Her er hendes store ønske. Fjern unødvendigt bureaukrati, som rammer de små og mellemstore virksomheder ekstra hårdt. Det skal være nemmere at drive virksomhed.