Nyheder • 09/01/2017

Skal 2017 blive året, der for alvor gør en forskel for dig og din virksomhed?

Netop nu inviterer vi flere fynske virksomhedsledere med ind i vores professionelt faciliterede netværk. Ejvind Mørtz fra Alphalyse A/S og Molly Franch Fletcher fra inCaptiva A/S er ikke i tvivl om, at netværk gør en forskel – og de har valgt at være aktive i hver deres netværk i Fynsk Erhverv. Grib muligheden nu og kom med i en netværksgruppe – og du er godt på vej ind i 2017.

Som ejerleder eller leder i en fynsk virksomhed står udfordringerne i kø.  Ikke mindst på grund af det globale gearskifte, som i disse år trænger sig på i form af øget digitalisering og kompleksitet. Det betyder, at der skal træffes vigtige, strategiske beslutninger samtidig med, at hverdagens udfordringer skal tackles og nye muligheder udnyttes.

Vi kender det alle sammen – der er pres på kalenderen og svært at finde tid til at få tænkt de store tanker og planlagt næste træk.  Løsningen er næppe at fortsætte i samme spor.  Mange fynske virksomhedsledere henter god sparring og inspiration igennem Fynsk Erhvervs netværk, hvor de også velvilligt stiller egne erfaringer og kontakter til rådighed for deres netværksfæller.

Jeg får utrolig god sparring og energi af at være sammen med de andre fynske ejerledere i Fynsk Erhvervs Vækstejerledernetværk. Jeg bliver virkelig tanket op, og det har helt sikkert indflydelse på vores virksomheds succes. Vores forretningsmodel og vort stærke fokus på, hvordan vi skaber værdi for vores kunder rundt omkring i hele verden, er virkelig blevet skarp af de mange gode diskussioner og input, jeg har fået fra de andre ejerledere, selvom de kommer fra helt andre brancher.

Ejvind Mørtz, direktør i Alphalyse A/S og med i Vækstledernetværket

Flere netværksgrupper har åbent for nye medlemmer

Skal 2017 blive året, der for alvor gør en forskel for dig og din virksomhed, så inviterer vi netop nu flere fynske virksomhedsledere med ind i vores professionelt faciliterede netværk. Her mødes ledere fra fynske virksomheder regelmæssigt i et fortroligt forum og hjælper hinanden med viden og erfaringer og åbner deres respektive netværk for hinanden, så hver enkelt får værdifuld sparring og tilstrækkelige ”kærlige knubs” til at rykke på de udfordringer, man står med, og får truffet de rigtige beslutninger. En positiv sidegevinst af at få skabt endnu stærkere relationer i det fynske erhvervsliv er nye kunder og samarbejdspartnere, sågar har vi set nye virksomheder blive etableret som en direkte udløber af netværket.

Det er oplagt for mig at være i Direktørnetværket.  Denne etablerede gruppe har taget godt imod mig, og jeg føler allerede efter optagelse i november 2016, at de er mine foretrukne sparringspartnere. I Direktørnetværket får jeg og inCaptiva nye input, ideer og den hjælp til strategisk sparring, som jeg ikke har fundet i andre netværksgrupper. 

Molly Franch Fletcher, direktør i inCaptiva A/S og med i Direktørnetværket

Hvilke netværk skal man vælge?

I en tid, hvor svaret på stort set alle spørgsmål er NETVÆRK, er det vigtigt at vælge sig det rette forum og set-up.  I Fynsk Erhverv er der garanti for stort udbytte for både dig personligt og din virksomhed, ligesom din viden, erfaring og kontakter kan være værdifuld for andre fynske virksomhedsledere.  Grib muligheden nu – og du er godt på vej ind i 2017.

Jytte Reinholdt
Direktør i Fynsk Erhverv

 

 

 

 

 

 

 

Munck Gruppen sætter fokus på barrierer i arbejdslivet

Flere krav til dokumentation betyder, at skriftlighed fylder mere i job, hvor de faglige kompetencer ligger et helt andet sted. Hos Munck Gruppen, der er en landsdækkende og internationalt funderet entreprenørkoncern med omkring 1.700 medarbejdere, har det skærpet opmærksomheden på medarbejdere med ordblindhed – og på, hvordan virksomheden kan fjerne nogle af de barrierer, de […]

Ordblinde-kursus kan løse en stigende udfordring på arbejdspladsen

Medarbejdere med ordblindhed kan bruge meget energi på at skjule deres problemer med at læse og skrive. Samtidig betyder stigende krav til dokumentation og digital kommunikation, at skriftlighed fylder mere på mange arbejdspladser. Det er baggrunden for, at TietgenSkolen har sat fokus på ordblindhed i arbejdslivet. Skolen arbejder både med opsøgende virksomhedskontakt og undervisning af […]

GF vil vokse gennem bedre dialog – ikke flere pistolsælgere

Da GF Forsikring blev stiftet i 1967, var det med bilforsikringer til private som omdrejningspunkt. Først 50 år senere begyndte det medlemsejede selskab at forsikre mindre erhvervsvirksomheder. Nu skal der skrues op. I GF’s femårsstrategi fra 2024 til 2028 er opbygningen af erhvervsforretningen et af tre hovedområder, og på Fyn ligger opgaven hos Thomas Nissen, […]

Klumme: 11.000 færre hænder behøver ikke gøre Fyn fattigere

Robotter og kunstig intelligens kan hjælpe: 11.000 færre hænder behøver ikke gøre Fyn fattiger3. Om 15 år kan vi være omkring 11.000 færre i den fynske arbejdsstyrke. Men teknologi kan hjælpe os med at skabe mere værdi og stærkere virksomheder.

DEIF-direktør: Når det går godt, skal man læne sig frem

DEIF producerer elektronik til energisystemer over hele verden fra sin fabrik i Skive. Samtidig har virksomheden bygget en global salgs- og serviceorganisation op tæt på kunderne. For koncernchef Christian Nielsen hænger konkurrencekraften tæt sammen med evnen til at holde fast i det, virksomheden er bedst til – og investere benhårdt i netop det. På Fynsk […]

AI tvang Ecreo til at gentænke forretningen

For godt et år siden var kunstig intelligens først og fremmest en nyttig assistent hos det fynske udviklingshus Ecreo. Så tog teknologien et spring, og på ganske kort tid begyndte AI at kunne levere kode, der i nogle sammenhænge kunne matche det, virksomhedens egne udviklere lavede. For direktør og medejer Casper Stendal blev det et […]

Bestyrelsen skal lede digitaliseringen – ikke vælge systemerne

Digitalisering er blevet et strategisk bestyrelsesansvar – og stiller nye krav til dem, der sidder omkring bordet. En målrettet bestyrelsesuddannelse hjælper med at træffe bedre beslutninger, styrke risikostyringen og skabe reel forretningsværdi.

International Svendborg-virksomhed skruer op for lokal forankring

SBS Friction A/S har valgt at investere i produktionen i Svendborg frem for at flytte aktiviteter ud af landet. Med flere medarbejdere, øget kapacitet og nye teknologier satser den internationalt ejede virksomhed på, at nærheden mellem udvikling og produktion kan styrke konkurrenceevnen.

Forsker: Bestyrelser skal skabe den værdi, virksomheden har brug for

"Et professionelt bestyrelsesarbejde er en nødvendig forudsætning for at skabe værdi. Men værdien opstår ikke, fordi årshjulet er på plads eller møderne er velforberedte. Den opstår først, når bestyrelsen bruger sin tid på de strategiske spørgsmål, der er afgørende for netop virksomhedens udvikling,"