Nyheder, Tips og gode råd • 05/11/2014

Sikkerhedschefer: Sådan sikrer du dig mod tyveri fra byggepladser

Tyveri fra byggepladser er et stort problem i Danmark og en enorm udgift for det danske erhvervsliv. Men der er ting, man kan gøre for at sikre sig bedst muligt. “Man kan kombinere mekanisk og elektronisk sikring”, siger sikkerhedschef fra Stark – “og husk at fordele ansvaret over byggepladsen,” supplerer lederen af Rigspolitiets Nationale Forebyggelsescenter. 

Dansk Byggeri lavede sidste år en rapport, som viste, at tyverier fra danske byggepladser koster Danmark 600 mio. kr. om året. 60 procent af det beløb bruges på nyindkøb og 40 procent på spildtid, hvor byggepladserne står stille.

Der stjæles alt fra brændstof og kabler til store gravemaskiner, og det er ifølge politiet i stigende grad professionelle bander fra både udlandet og Danmark, der står bag.

Antallet af anmeldelser om tyverier fra byggepladser er faktisk faldet fra ca. 2.000 om året i 2008 til ca. 1.200 nu, fortæller politiinspektør Jørgen Kjær, chef for Rigspolitiets Nationale Forebyggelsescenter, til Fynsk Erhverv, men han betvivler ikke branchens tal om selve værdien af det stjålne, og han understreger, at der kan ligge mange ting til grund for faldet i anmeldelser – de store tyverier kan f.eks. være i stigning – det ved han ikke.

Jørgen Kjær oplyser også, at politiet opklarer omkring 11-12 procent af tyverierne fra byggepladser.

Hos Fynsk Erhverv hører vi ofte om medlemmer, som har store problemer med tyverier – både fra byggepladser og fra lagre og opmagasineringspladser – og vi taler jævnligt med Folketingspolitikere om problemstillingen, som slet ikke er ukendt på Christiansborg. Men der er kun så meget, politikerne og politiet kan gøre ved sagen; virksomheder er nødt til selv at gøre alt, hvad de kan, for at sikre sig mod tyverier.

Både mekanisk og elektronisk sikring
Jan Lindegaard, sikkerhedschef i byggekoncernen Stark, fortæller til Fynsk Erhverv, at mange byggepladser med fordel kan kombinerer mekanisk sikring, som stærke låse og tunge hegn, med elektroniske systemer, som overvågning, lys på pladsen og alarmer. (Se Stark og vagtselskabet G4S’ 12 gode råd mod tyveri fra byggepladser nederst i artiklen.)

– Der kommer hele tiden ny teknologi til, som f.eks. GPS-signaler, man kan implementere i værdifulde ting eller usynligt DNA-blæk, man kan putte på sit værktøj. Der kan sagtens komme gode og effektive innovationer, men de almindelige mekaniske og elektriske sikringssystemer er stadig grundstammen, når man vil forhindre tyverier, fortæller Jan Lindegaard, og fortsætter:

“Især på store byggeprojekter, hvor der er mange entreprenører i gang på ét sted, kan det være svært at bevare overblikket over, hvem der kommer og går, og med hvem der ejer hvilke maskiner og hvilket værktøj. Der kan det være en kæmpe fordel at udpege en hovedansvarlig for hele pladsen, også selvom der er mange forskellige virksomheder til stede på den.”

– På samme måder er en vagt nok blandt de mest effektive måder til at afskrække tyve, men det er så også én af de dyreste. Man kan så overveje, om det giver mening med en vagt på bestemte tidspunkter af byggefasen. F.eks. hvis man skal have installeret køkkener i en ny bygning, så kan en fysisk vagt være en god idé, når elementerne er ankommet til pladsen, for tyvene ved godt, hvornår der er noget værdifuldt at komme efter.

Hvem har overblikket?
Politiinspektør og leder af Rigspolitiets Nationale Forebyggelsescenter, Jørgen Kjær, mener også, at det kan være en idé med periodevis vagtbemanding, da de organiserede tyvebander holder øje med pladser og sagtens kan finde på at vente med at bryde ind, til der er nok værdifulde ting at stjæle.

Men han siger også, at man generelt kommer langt i forebyggelsen ved at tage nogle generelle forholdsregler, som ofte bliver glemt.

– Især på store byggeprojekter, hvor der er mange entreprenører i gang på ét sted, kan det være svært at bevare overblikket over, hvem der kommer og går, og med hvem der ejer hvilke maskiner og hvilket værktøj. Der kan det være en kæmpe fordel at udpege en hovedansvarlig for hele pladsen, også selvom der er mange forskellige virksomheder til stede på den, siger han.

– Belysning er et andet simpelt, men vigtigt redskab. Hvis alle kan kigge ind på pladsen, så kan alle også se, hvis nogen er ved at stjæle noget, og det virker meget forebyggende – ligesom ordentlig belysning på villaveje virker forebyggende mod indbrud.

Jørgen Kjær opfordrer også til, at alle på en byggeplads mærker deres værktøj og deres maskiner, og til at store maskiner parkeres, så de ikke uden videre kan flyttes ubemærket – og til at man generelt tænker sig om, før man går hjem.

12 gode råd fra Stark og G4S

1. Sørg for, at sikringsforanstaltningerne fra starten tænkes ind i logistik og planlægning.
Så undgår du, at de besværliggør produktionen eller i værste fald forsinker den.

2. Tænk over, hvad der betyder mest for dig at miste – ikke bare i kr. og øre, men også hvor lang tid
det tager at skaffe nyt. Gem de værdifulde og tyvetækkelige genstande væk, så de er vanskelige
for tyven at fjerne og komme til.

3. Hvis det er muligt, så lav et prioriteret sikret område på pladsen, hvor værdier opbevares og overvåges.

4. Byggepladsen ændrer sig over tid i takt med byggeriets faser. Tjek derfor, at det, der stod sikkert i går,
også står sikkert i dag.

5. Undlad at have mere stående på pladsen end højst nødvendigt i løbet af hver fase af byggeriet.

6. Prioritér orienteringslys, da lyset skræmmer tyven væk.

7. Brug alarmgivere på skure og container. Tjek, at de er slået til hver dag, når du går.

8. Brug videoovervågning med signal til kontrolcentral. Tjek jævnligt, at overvågningen virker.

9. Skilt med den anvendte alarm og overvågning.

10. Få ting væk fra hegnet, så de ikke bare kan fiskes over.

11. Det kan være din håndværkerkollegas ubetænksomhed, der påkalder tyvens opmærksomhed.
Gør derfor sikkerhed til et fælles projekt på hele pladsen.

12. Ha’ system og orden på tingene under hele byggeriet.

Print din egen tjekliste ud
Byggekoncernen Stark har sammen med sikkerhedsfirmaet G4S lavet en tjekliste, man med fordel kan printe ud og krydse af hver dag inden fyraften.

Er hele tjeklisten krydset af, før sidste mand forlader pladsen, så er du stadig ikke garanteret mod tyverier, men du har gjort rigtig meget for at besværliggøre tyvenes arbejde og for at undgå at friste svage sjæle.

Ordblinde-kursus kan løse en stigende udfordring på arbejdspladsen

Medarbejdere med ordblindhed kan bruge meget energi på at skjule deres problemer med at læse og skrive. Samtidig betyder stigende krav til dokumentation og digital kommunikation, at skriftlighed fylder mere på mange arbejdspladser. Det er baggrunden for, at TietgenSkolen har sat fokus på ordblindhed i arbejdslivet. Skolen arbejder både med opsøgende virksomhedskontakt og undervisning af […]

GF vil vokse gennem bedre dialog – ikke flere pistolsælgere

Da GF Forsikring blev stiftet i 1967, var det med bilforsikringer til private som omdrejningspunkt. Først 50 år senere begyndte det medlemsejede selskab at forsikre mindre erhvervsvirksomheder. Nu skal der skrues op. I GF’s femårsstrategi fra 2024 til 2028 er opbygningen af erhvervsforretningen et af tre hovedområder, og på Fyn ligger opgaven hos Thomas Nissen, […]

Klumme: 11.000 færre hænder behøver ikke gøre Fyn fattigere

Robotter og kunstig intelligens kan hjælpe: 11.000 færre hænder behøver ikke gøre Fyn fattiger3. Om 15 år kan vi være omkring 11.000 færre i den fynske arbejdsstyrke. Men teknologi kan hjælpe os med at skabe mere værdi og stærkere virksomheder.

DEIF-direktør: Når det går godt, skal man læne sig frem

DEIF producerer elektronik til energisystemer over hele verden fra sin fabrik i Skive. Samtidig har virksomheden bygget en global salgs- og serviceorganisation op tæt på kunderne. For koncernchef Christian Nielsen hænger konkurrencekraften tæt sammen med evnen til at holde fast i det, virksomheden er bedst til – og investere benhårdt i netop det. På Fynsk […]

AI tvang Ecreo til at gentænke forretningen

For godt et år siden var kunstig intelligens først og fremmest en nyttig assistent hos det fynske udviklingshus Ecreo. Så tog teknologien et spring, og på ganske kort tid begyndte AI at kunne levere kode, der i nogle sammenhænge kunne matche det, virksomhedens egne udviklere lavede. For direktør og medejer Casper Stendal blev det et […]

Bestyrelsen skal lede digitaliseringen – ikke vælge systemerne

Digitalisering er blevet et strategisk bestyrelsesansvar – og stiller nye krav til dem, der sidder omkring bordet. En målrettet bestyrelsesuddannelse hjælper med at træffe bedre beslutninger, styrke risikostyringen og skabe reel forretningsværdi.

International Svendborg-virksomhed skruer op for lokal forankring

SBS Friction A/S har valgt at investere i produktionen i Svendborg frem for at flytte aktiviteter ud af landet. Med flere medarbejdere, øget kapacitet og nye teknologier satser den internationalt ejede virksomhed på, at nærheden mellem udvikling og produktion kan styrke konkurrenceevnen.

Forsker: Bestyrelser skal skabe den værdi, virksomheden har brug for

"Et professionelt bestyrelsesarbejde er en nødvendig forudsætning for at skabe værdi. Men værdien opstår ikke, fordi årshjulet er på plads eller møderne er velforberedte. Den opstår først, når bestyrelsen bruger sin tid på de strategiske spørgsmål, der er afgørende for netop virksomhedens udvikling,"

Vejen til endnu større succes: Kvalitet sælger ikke sig selv

På Fyn lever mange virksomheder af at være verdensmestre i en niche. Derfor er evnen til at omsætte specialiseret viden til stærke kunderelationer afgørende.