Nyheder • 20/05/2016

Rynkeby solgt: “Det er meget positivt”

Arla Foods har indgået aftale om at sælge datterselskabet Rynkeby Foods A/S til tyske Eckes-Granini Group GmbH, som er Europas førende producent af mærkevare-drikke baseret på frugt. Handlen er gennemført og træder i kraft med øjeblikkelig virkning. Jørgen Dirksen, adm. direktør i Rynkeby og formand i Fynsk Erhverv, er meget positiv over for salget. 

Rynkeby er Nordens største juice- og saftproducent med et årligt salg på mere end 130 millioner liter til forbrugere i primært Danmark, Sverige og Finland under varemærkerne Rynkeby® og God Morgon®. Virksomheden blev grundlagt i 1934 og har været 100 procent ejet af Arla siden 1998.

Den nye tyske ejer, Eckes-Granini Group, har meldt ud, at der ikke er planer om at lukke fabrikken i Danmark eller skære i antallet af medarbejdere, siger Jørgen Dirksen.

– De tager den platform, de har købt, og bygger videre på den. De har meddelt, at de vil tage udgangspunkt i vores kultur og med respekt for den forretning, vi har bygget op i Rynkeby, og det er vi rigtig glade for. Jeg kan vist godt sige på de ansattes vegne, at de er positive, siger Jørgen Dirksen.

“De tager den platform, de har købt, og bygger videre på den. De har meddelt, at de vil tage udgangspunkt i vores kultur og med respekt for den forretning, vi har bygget op i Rynkeby, og det er vi rigtig glade for. Jeg kan vist godt sige på de ansattes vegne, at de er positive.”

Han er meget tilfreds med salget, og han oplyser, at han fortsat skal drive og lede Rynkeby – ligesom cykelholdet Team Rynkeby fortsætter. Der er ikke forelagt planer endnu, men han forventer ikke, at de tyske ejere vil investere i at udvide den danske produktion. Både Jørgen Dirksen og Rynkebys medarbejderrepræsentant, Pierre Gydesen, forventer, at det tyske opkøb vil styrke Rynkeby.

Povl Krogsgaard, vice-adm. direktør i Arla, er overbevist om, at Eckes-Granini er det rette strategiske match for Rynkeby i fremtiden:

– I Arla har vi gennem de seneste to årtier frasolgt datterselskaber, som ikke har nogen direkte tilknytning til produktionen af mejeriprodukter, da vi ønsker at fokusere på vores kerneforretning. Rynkeby er det sidste tilbageværende datterselskab i Arla-koncernen, som ikke relaterer sig til mælk, og vi mener, at Rynkeby rent forretningsmæssigt passer bedre til Eckes-Granini, fordi de fremadrettet kan bringe virksomheden op på næste trin.

Thomas Hinderer, bestyrelsesformand og CEO for Eckes-Granini Group, fortæller:

– Opkøbet af Rynkeby er endnu en vigtig milepæl i Eckes-Graninis internationale vækststrategi. Vi er stolte over at kunne byde Rynkeby og de engagerede medarbejdere velkommen og er glade for at kunne tilføre Eckes-Granini to nye stærke brands. De to brands, Rynkeby® og God Morgon®, passer perfekt ind i vores produktsortiment. Vi ligger nu placeret som nummer ét i otte europæiske lande i vores fortsatte bestræbelser på at blive den førende leverandør af frugtdrikke.

Som en del af aftalen er parterne blevet enige om en struktur, der viderefører den nuværende distributionsordning.

Om Rynkeby:
Rynkeby Foods A/S har hovedsæde i Danmark og sælger årligt mere end 130 millioner liter juice og saft til forbrugere i primært Danmark, Sverige og Finland. Omsætningen i 2015 var på ca. 1 mia. DKK (130 mio. euro). Virksomheden har 200 ansatte med hovedsæde i Ringe, hvor størstedelen af produktionen også foregår.

Om Eckes-Granini:
Eckes-Granini Group GmbH med hovedsæde i Nieder-Olm, tæt på Mainz (Tyskland), er førende inden for mærkevaredrikke baseret på frugt i Europa med 15 nationale organisationer, omkring 1.500 ansatte og eksport til 70 lande. Med sine internationalt kendte kvalitetsbrands Granini og Pago og de lokale favoritter hohes C, Joker, Marli, Brämhults, Elmenhorster, Sió og YO er virksomheden repræsenteret i detailfødevarehandlen og out-of-home-markedet.

DEIF-direktør: Når det går godt, skal man læne sig frem

DEIF producerer elektronik til energisystemer over hele verden fra sin fabrik i Skive. Samtidig har virksomheden bygget en global salgs- og serviceorganisation op tæt på kunderne. For koncernchef Christian Nielsen hænger konkurrencekraften tæt sammen med evnen til at holde fast i det, virksomheden er bedst til – og investere benhårdt i netop det. På Fynsk […]

AI tvang Ecreo til at gentænke forretningen

For godt et år siden var kunstig intelligens først og fremmest en nyttig assistent hos det fynske udviklingshus Ecreo. Så tog teknologien et spring, og på ganske kort tid begyndte AI at kunne levere kode, der i nogle sammenhænge kunne matche det, virksomhedens egne udviklere lavede. For direktør og medejer Casper Stendal blev det et […]

Bestyrelsen skal lede digitaliseringen – ikke vælge systemerne

Digitalisering er blevet et strategisk bestyrelsesansvar – og stiller nye krav til dem, der sidder omkring bordet. En målrettet bestyrelsesuddannelse hjælper med at træffe bedre beslutninger, styrke risikostyringen og skabe reel forretningsværdi.

International Svendborg-virksomhed skruer op for lokal forankring

SBS Friction A/S har valgt at investere i produktionen i Svendborg frem for at flytte aktiviteter ud af landet. Med flere medarbejdere, øget kapacitet og nye teknologier satser den internationalt ejede virksomhed på, at nærheden mellem udvikling og produktion kan styrke konkurrenceevnen.

Forsker: Bestyrelser skal skabe den værdi, virksomheden har brug for

"Et professionelt bestyrelsesarbejde er en nødvendig forudsætning for at skabe værdi. Men værdien opstår ikke, fordi årshjulet er på plads eller møderne er velforberedte. Den opstår først, når bestyrelsen bruger sin tid på de strategiske spørgsmål, der er afgørende for netop virksomhedens udvikling,"

Vejen til endnu større succes: Kvalitet sælger ikke sig selv

På Fyn lever mange virksomheder af at være verdensmestre i en niche. Derfor er evnen til at omsætte specialiseret viden til stærke kunderelationer afgørende.

Lyt til erhvervslivet

I 13 spændende episoder deler fynske ledere, virksomhedsejere, iværksættere og eksperter deres perspektiver på emner som ledelse, netværk, bestyrelsesarbejde, bæredygtighed, karriereudvikling og forretningsvækst.

Lifa Digital-direktør fik et nyt blik på moderne bestyrelsesarbejde

En akademisk tilgang til bestyrelseslokalet har givet Morten Lennert et stærkere teoretisk fundament og har samtidig givet ham mere mod på samarbejdet mellem universiteter og erhvervsliv

Mark Blæsbjerg styrker bestyrelsesarbejdet med faglig tyngde

På bestyrelsesuddannelsen ved Aarhus Universitet fik Chili Securitys CEO nye værktøjer, nye perspektiver og et skarpere blik på virksomhedens næste skridt.