Nyheder • 27/02/2023

Rutineret netværker beriges af forskelligheden i sin netværksgruppe i Fynsk Erhverv

I mere end 15 år har Dennis Larsen været fast medlem i sin netværksgruppe i Fynsk Erhverv, men han er langt fra færdig med at udvikle sig i fællesskab med ligesindede.

Det siger sig selv, at jeg kun har været med i 15 år, fordi jeg hele tiden har fået noget ud af møderne.

“Jeg har altid været i detailbranchen, men jeg har fået virkelig meget sparring og indsigt fra helt andre brancher, som jeg har kunne bruge dagen efter i mit eget job,” konstaterer Dennis Larsen, der i øjeblikket er jobsøgende efter mere end 20 år som leder i den samme koncern.

Hans aktuelle fravær fra arbejdsmarkedet har kun gjort ønsket om at netværke større, og Dennis Larsen sætter stor pris på den sparring, som han får.

”Alle menneskers udvikling går gennem en række faser, og der kan man lære rigtig meget af andre, som har stået i samme situation. Det gælder også for mig. Jeg har været i den samme branche i 25 år, og det kan godt give tunnelsyn, så jeg har fået fantastisk sparring på min situation. Det har givet nogle nye perspektiver, som jeg slet ikke havde set komme,” fortæller Dennis Larsen, som generelt er glad for den udvikling, han har oplevet i sin tid i netværket.

”Ligesom mennesker gennemgår udvikling, gør virksomheder det samme og her vil sparringen ændre sig i forhold til, hvilken fase virksomheden er i. Desuden er der forskellige netværksgrupper. Der er noget at komme efter, uanset om der er tale om en ung iværksætter med få ansatte, eller ledere fra større virksomheder med 50 medarbejdere,” siger Dennis Larsen

Fynsk Erhverv er blevet meget større, siden jeg kom med på i min første netværksgruppe for 15 år siden, og set-uppet er mere professionelt.

“Vi har haft gode facilitatorer, og konceptet med, at man som udgangspunkt kun sidder i en gruppe sammen med ledere fra andre brancher gør, at vi virkelig får ny viden ud af vores møder. Jeg tror, at vi repræsenterer alle værdikæder i samfundet med detailhandel, logistik, jern og metal, reklame og så videre. Det giver gode indspark til de udfordringer, som man lægger frem på møderne,” beretter Dennis Larsen, der understreger, at hans netværksgruppe aldrig har været indspiste, selvom deltagerne kommer til at kende hinanden godt.

Vi har altid haft et fortroligt rum i vores netværksgruppe, og nye medlemmer falder hurtigt til, fordi præmissen for netværksgruppen er præcist defineret.

“Selvfølgelig går der lige lidt tid, før man har det helt under huden, men de nye medlemmer kan mærke fortroligheden hos de andre med det samme. Det betyder, at de hurtigt føler sig klædt på til at bidrage. Og netop engagement er den vigtigste ingrediens i alt netværksarbejde – du får det igen, som du selv bidrager med,” siger den tidligere varehuschef.

Samarbejde gør virksomheder grønnere og stærkere

Grøn omstilling skal ikke kun kunne ses i klimaregnskabet. Den skal også kunne mærkes på bundlinjen – og i bedste fald åbne nye grønne muligheder og nye markeder for virksomheder. Det er en central tanke i samarbejdet mellem Odense Klimapartnerskab og Fynsk Erhverv, som faciliterer partnerskabets Netværk for salg og forretningsudvikling. ”Når virksomhederne kan tjene […]

Startups skal have bedre rammer på Fyn

Fyn har gode muligheder for at skabe stærke startups, men der mangler stadig kapital, kommerciel erfaring og tættere adgang til de første kunder. Det mener Lisbeth Chawes, techleder, investor, bestyrelsesmedlem i Fynsk Erhverv og CEO i softwarevirksomheden Finari.dk. Det fortæller hun i podcasten 3-2-1 Erhverv, hvor hun mødes med Anne Dyrehauge, direktør i Fynsk Erhverv, […]

Heine Pedersen styrker STV Logistik med professionel bestyrelse

Efter flere års overvejelser etablerer ejerleder Heine Pedersen nu en professionel bestyrelse i STV Logistik. Målet er at skabe skarpere struktur og et stærkere beslutningsgrundlag – og at stå bedst muligt rustet, hvis virksomheden inden for få år får mulighed for at udvide forretningen yderligere.

Munck Gruppen sætter fokus på barrierer i arbejdslivet

Flere krav til dokumentation betyder, at skriftlighed fylder mere i job, hvor de faglige kompetencer ligger et helt andet sted. Hos Munck Gruppen, der er en landsdækkende og internationalt funderet entreprenørkoncern med omkring 1.700 medarbejdere, har det skærpet opmærksomheden på medarbejdere med ordblindhed – og på, hvordan virksomheden kan fjerne nogle af de barrierer, de […]

Ordblinde-kursus kan løse en stigende udfordring på arbejdspladsen

Medarbejdere med ordblindhed kan bruge meget energi på at skjule deres problemer med at læse og skrive. Samtidig betyder stigende krav til dokumentation og digital kommunikation, at skriftlighed fylder mere på mange arbejdspladser. Det er baggrunden for, at TietgenSkolen har sat fokus på ordblindhed i arbejdslivet. Skolen arbejder både med opsøgende virksomhedskontakt og undervisning af […]

GF vil vokse gennem bedre dialog – ikke flere pistolsælgere

Da GF Forsikring blev stiftet i 1967, var det med bilforsikringer til private som omdrejningspunkt. Først 50 år senere begyndte det medlemsejede selskab at forsikre mindre erhvervsvirksomheder. Nu skal der skrues op. I GF’s femårsstrategi fra 2024 til 2028 er opbygningen af erhvervsforretningen et af tre hovedområder, og på Fyn ligger opgaven hos Thomas Nissen, […]

Klumme: 11.000 færre hænder behøver ikke gøre Fyn fattigere

Robotter og kunstig intelligens kan hjælpe: 11.000 færre hænder behøver ikke gøre Fyn fattiger3. Om 15 år kan vi være omkring 11.000 færre i den fynske arbejdsstyrke. Men teknologi kan hjælpe os med at skabe mere værdi og stærkere virksomheder.

DEIF-direktør: Når det går godt, skal man læne sig frem

DEIF producerer elektronik til energisystemer over hele verden fra sin fabrik i Skive. Samtidig har virksomheden bygget en global salgs- og serviceorganisation op tæt på kunderne. For koncernchef Christian Nielsen hænger konkurrencekraften tæt sammen med evnen til at holde fast i det, virksomheden er bedst til – og investere benhårdt i netop det. På Fynsk […]

AI tvang Ecreo til at gentænke forretningen

For godt et år siden var kunstig intelligens først og fremmest en nyttig assistent hos det fynske udviklingshus Ecreo. Så tog teknologien et spring, og på ganske kort tid begyndte AI at kunne levere kode, der i nogle sammenhænge kunne matche det, virksomhedens egne udviklere lavede. For direktør og medejer Casper Stendal blev det et […]

Bestyrelsen skal lede digitaliseringen – ikke vælge systemerne

Digitalisering er blevet et strategisk bestyrelsesansvar – og stiller nye krav til dem, der sidder omkring bordet. En målrettet bestyrelsesuddannelse hjælper med at træffe bedre beslutninger, styrke risikostyringen og skabe reel forretningsværdi.

International Svendborg-virksomhed skruer op for lokal forankring

SBS Friction A/S har valgt at investere i produktionen i Svendborg frem for at flytte aktiviteter ud af landet. Med flere medarbejdere, øget kapacitet og nye teknologier satser den internationalt ejede virksomhed på, at nærheden mellem udvikling og produktion kan styrke konkurrenceevnen.

Forsker: Bestyrelser skal skabe den værdi, virksomheden har brug for

"Et professionelt bestyrelsesarbejde er en nødvendig forudsætning for at skabe værdi. Men værdien opstår ikke, fordi årshjulet er på plads eller møderne er velforberedte. Den opstår først, når bestyrelsen bruger sin tid på de strategiske spørgsmål, der er afgørende for netop virksomhedens udvikling,"