Nyheder • 01/03/2012

RedWEB – når ‘world wide web’ tages bogstaveligt

Du kender dem måske som hovedsponsorer for FC Fyn. Men ellers gør den fynske webudbyder og it-konsulentvirksomhed redWEB ikke meget væsen af sig.
Men faktisk er redWEB pt. verdens største webbureau, når det gælder speciale i det brugervenlige styresystem Joomla. Virksomheden har konsulenter siddende i bl.a. Holland, England, Indien, Frankrig og USA, og de i alt 55 medarbejderne hos redWEB er således fordelt i Odense, Århus og rundt omkring i verden, hvor de arbejder med alt fra almindelige websites til integrerede webshops samt specialudviklede webportaler, udvikling af apps til iPhone og søgemaskineoptimmering.
Blandt redWEBs danske kunder er bl.a. Mærsk, IBC, Kolding Kommune og Odense Marcipan.

RedWEB regner med at nå en fordobling af omsætningen i indværende år, og har som en del af vækststrategien netop åbnet nyt kontor i Vietnam med fem mand ansat.

Læs hvorfor virksomheden tager begrebet ‘world wide web’ alvorligt og ser hele verden som sin elektroniske arbejdsplads i nedenstående interview med salgsdirektør og partner i redWEB, Anders Trans Sørensen:

Hvor adskiller redWEB sig fra andre webudbydere?
Der er rigtig mange om buddet – Men vi adskiller os primært på tre områder: Vi er en ret stor virksomhed med mere end 50 ansatte. Vi laver unikke og komplicerede – såkaldte high-end løsninger. Vi arbejder kun med det brugervenlige Joomla CMS – og så er redWEB jo et af de største konsulentbureauer i verden inden for dette specifikke CMS system.  

Der er ikke så mange “almindelige” mennesker, der kender redWEB – hvad tror du, det skyldes?
Vi er en forholdsvis ”ung” virksomhed, som er vækstet rigtig meget inden for specielt det sidste år. Vores kendskabsgrad er nu også steget rigtig meget, og jeg tror, at inden for det næste år, vil vi være væsentlig mere ”kendte”.

Hvorfor har I valgt at åbne kontorer i Vietnam og i Indien?
Formentlig af samme grund som mange andre virksomheder: Lønningerne er væsentligt lavere, og kvaliteten er faktisk ret høj. Vi har dog en klar filosofi om, at der ikke bliver lavet noget offshore, som vi ikke også kan herhjemme. Desuden giver det vores produktionsapparat en kæmpe fleksibilitet ved spidsbelastninger.

Vi er jo glade for at have jer her på Fyn – men hvorfor har I valgt at have base her i Odense?
Ronni, som er stifter af redWEB er Fynbo, og derfor var det naturligt at vælge Odense som base. Men når vi arbejder med software, er geografien næsten lige meget, hvilket jo også gør, at vi har kunder over hele verden.

Hvem er jeres typiske kunder?
Vores kunder er ikke den virksomhed, som tror at discountløsningen er lige så god som high-end løsningen. Vores kunder ved, hvad kvalitet er, og de vil gerne inspireres og bruge os som sparringspartner. Vores kunder er trofaste, og det er ofte langvarige samarbejdsforhold, vi har med vores kunder, da webløsninger som oftest er dynamiske, og teknologien udvikler sig lynhurtigt. F.eks. lavede vi kun integration til sociale medie på ca. 5 % af vores løsninger for to år siden – I dag er det over 80% som har en eller anden form for integration til sociale medier. I dag er det meget App’s og mobile websites som er på dagsordenen. Størrelsen på vores kunder varierer bredt. Vi har store kunder som Mærsk og Radiometer i portefolie men også mange små og mellemstore virksomheder, som kender vigtigheden af en ordentlig web marketings platform, som en hjemmeside jo bør være i dag.

I har lige landet en stor ordre hos Kolding Kommune – har I planer om at få flere kommunale kunder?
Ja, det har vi bestemt. Kommuneløsninger er både store og komplekse løsninger, som kræver stor usabillity og brugervenlighed. Og det er bl.a. inden for dette felt, at vi er ret stærke og syntes, det er sjovt at arbejde. E-handels løsninger er et helt andet område, som vi også arbejder rigtig meget med.

Læs meget mere på bl.a. www.redweb.dk , www.redhost.dk og www.redcomponent.com

 

 

Vejen til endnu større succes: Kvalitet sælger ikke sig selv

På Fyn lever mange virksomheder af at være verdensmestre i en niche. Derfor er evnen til at omsætte specialiseret viden til stærke kunderelationer afgørende.

Lyt til erhvervslivet

I 13 spændende episoder deler fynske ledere, virksomhedsejere, iværksættere og eksperter deres perspektiver på emner som ledelse, netværk, bestyrelsesarbejde, bæredygtighed, karriereudvikling og forretningsvækst.

Lifa Digital-direktør fik et nyt blik på moderne bestyrelsesarbejde

En akademisk tilgang til bestyrelseslokalet har givet Morten Lennert et stærkere teoretisk fundament og har samtidig givet ham mere mod på samarbejdet mellem universiteter og erhvervsliv

Mark Blæsbjerg styrker bestyrelsesarbejdet med faglig tyngde

På bestyrelsesuddannelsen ved Aarhus Universitet fik Chili Securitys CEO nye værktøjer, nye perspektiver og et skarpere blik på virksomhedens næste skridt.

Hotel Christiansminde: Tv-serie skal løfte Sydfyn hele året

Svendborg Kommunes tv-satsning kan styrke både turismen, erhvervslivet og det lokale samarbejde, mener direktør Tom Pedersen

Egeskov-direktør: Vi skal give gæsterne nye grunde til at komme

Henrik Neelmeyer ser et Fyn med fuld gang i idebanken. Nære naturoplevelser, glamping og store events skal være med til at udvikle oplevelsesøkonomien på øen.

Storebælt Sinatur Hotel & Konference udvikler værtskabet indefra

Medarbejdernes arbejdsglæde er fundamentet for succesen, når Danmarks Bedste Venue 2026 udvikler gæsteoplevelsen.

Sommerrevy tiltrækker rekordmange gæster og flere virksomheder

Med 21.000 gæster og voksende virksomhedssalg går Odense Sommerrevy ind i 2027 med medvind og nye ambitioner.

Legat sender SDU-studerende fra Fyn til Pavia

Et legatophold i Norditalien giver SDU-studerende Frederik Kildemoes både akademisk ballast og konkret erhvervserfaring – mens et fynsk gartneri får en konkret rapport om mulighederne på det italienske marked.