Nyheder • 18/03/2022

Ole Krohn: Nye kriser giver nye muligheder 

Netop som åget fra coronapandemien så ud til at lette, blev verdensøkonomien endnu engang bremset hårdt op  med Ruslands invasion i Ukraine. Men ifølge Ole Krohn, der er finanskommentator på TV2 Business, kan danske virksomhedsejere faktisk komme styrket ud af situationen, hvis de griber udfordringerne rigtigt an.

“Kriser sætter gang i en masse forstyrrelser i markedet, og det betyder, at erhvervslivet skal lære af de megatrends, som opstår undervejs, og på det område ser det ret godt ud for de danske virksomheder, der kom solidt gennem coronapandemien,”

siger Ole Krohn, som dermed løfter en del af sløret for den relativt positive vejrudsigt, han kan præsentere ved Fynsk ErhvervsTopmøde den 30. marts.

“Krigen i Ukraine er selvfølgelig på alle måder forfærdelig, og nogle virksomheder vil blive ramt hårdt på den ene eller anden måde. Men overordnet er den økonomiske indvirkning på Danmark begrænset, fordi vores samhandel med Rusland og Ukraine fylder meget lidt. De økonomiske rapporter, jeg har set indtil videre, viser en pæn vækst i økonomien til trods for krigen i Ukraine,” fortæller Ole Krohn videre.

Ifølge den rutinerede TV 2-journalist lever de danske virksomheder højt på en omstilling i løbet af coronapandemien, som gør, at der præsenteres det ene rekordregnskab efter det andet. Og den udvikling kan sagtens fortsætte.

“Vi går ikke ind i et spildt år. Der er masser af dynamik i erhvervslivet i Danmark, og den store mangel på arbejdskraft understreger, at maskinen kører for fuldt drøn.

Den nye krise er en udfordring, men det er igen noget, vi kan lære af, og noget, som det danske erhvervsliv kan komme ud af på en måde, der generer mere omsætning og skaber overskud,” siger Ole Krohn, der forudser øget regionalisering som følge af den russiske invasion i Ukraine.

“Over de seneste år er en del produktion trukket til Europa fra Fjernøsten, men nu kan vi se, at selv Ukraine kan være for langt væk. Blandt andet er bilindustrien ramt hårdt, fordi Ukraine er storleverandør på en række dele, og derfor ser vi nu lange, lange ventetider på nye biler. På den måde vil erhvervslivet i Danmark og andre vesteuropæiske lande kunne profitere på en trist situation, fordi det simpelthen er mere attraktivt at have leverandører i stabile lande.”

“Udviklingen viser også, at det der med demokrati og menneskerettigheder er ikke bare fin snak. I nogle lande er risikoen ved at drive forretning større end andre, og i den forbindelse er jeg overbevist om, at de danske virksomheder står godt og med vækstpotentiale, fordi der er høj sikkerhed forbundet med at drive virksomhed i Danmark.”

Du kan som partnervirksomhed opleve Ole Krohn, når han præsenterer sin økonomiske vejrudsigt på Fynsk ErhvervsTopmøde den 30. marts 2022. Du kan tilmelde dig arrangementet her

Munck Gruppen sætter fokus på barrierer i arbejdslivet

Flere krav til dokumentation betyder, at skriftlighed fylder mere i job, hvor de faglige kompetencer ligger et helt andet sted. Hos Munck Gruppen, der er en landsdækkende og internationalt funderet entreprenørkoncern med omkring 1.700 medarbejdere, har det skærpet opmærksomheden på medarbejdere med ordblindhed – og på, hvordan virksomheden kan fjerne nogle af de barrierer, de […]

Ordblinde-kursus kan løse en stigende udfordring på arbejdspladsen

Medarbejdere med ordblindhed kan bruge meget energi på at skjule deres problemer med at læse og skrive. Samtidig betyder stigende krav til dokumentation og digital kommunikation, at skriftlighed fylder mere på mange arbejdspladser. Det er baggrunden for, at TietgenSkolen har sat fokus på ordblindhed i arbejdslivet. Skolen arbejder både med opsøgende virksomhedskontakt og undervisning af […]

GF vil vokse gennem bedre dialog – ikke flere pistolsælgere

Da GF Forsikring blev stiftet i 1967, var det med bilforsikringer til private som omdrejningspunkt. Først 50 år senere begyndte det medlemsejede selskab at forsikre mindre erhvervsvirksomheder. Nu skal der skrues op. I GF’s femårsstrategi fra 2024 til 2028 er opbygningen af erhvervsforretningen et af tre hovedområder, og på Fyn ligger opgaven hos Thomas Nissen, […]

Klumme: 11.000 færre hænder behøver ikke gøre Fyn fattigere

Robotter og kunstig intelligens kan hjælpe: 11.000 færre hænder behøver ikke gøre Fyn fattiger3. Om 15 år kan vi være omkring 11.000 færre i den fynske arbejdsstyrke. Men teknologi kan hjælpe os med at skabe mere værdi og stærkere virksomheder.

DEIF-direktør: Når det går godt, skal man læne sig frem

DEIF producerer elektronik til energisystemer over hele verden fra sin fabrik i Skive. Samtidig har virksomheden bygget en global salgs- og serviceorganisation op tæt på kunderne. For koncernchef Christian Nielsen hænger konkurrencekraften tæt sammen med evnen til at holde fast i det, virksomheden er bedst til – og investere benhårdt i netop det. På Fynsk […]

AI tvang Ecreo til at gentænke forretningen

For godt et år siden var kunstig intelligens først og fremmest en nyttig assistent hos det fynske udviklingshus Ecreo. Så tog teknologien et spring, og på ganske kort tid begyndte AI at kunne levere kode, der i nogle sammenhænge kunne matche det, virksomhedens egne udviklere lavede. For direktør og medejer Casper Stendal blev det et […]

Bestyrelsen skal lede digitaliseringen – ikke vælge systemerne

Digitalisering er blevet et strategisk bestyrelsesansvar – og stiller nye krav til dem, der sidder omkring bordet. En målrettet bestyrelsesuddannelse hjælper med at træffe bedre beslutninger, styrke risikostyringen og skabe reel forretningsværdi.

International Svendborg-virksomhed skruer op for lokal forankring

SBS Friction A/S har valgt at investere i produktionen i Svendborg frem for at flytte aktiviteter ud af landet. Med flere medarbejdere, øget kapacitet og nye teknologier satser den internationalt ejede virksomhed på, at nærheden mellem udvikling og produktion kan styrke konkurrenceevnen.

Forsker: Bestyrelser skal skabe den værdi, virksomheden har brug for

"Et professionelt bestyrelsesarbejde er en nødvendig forudsætning for at skabe værdi. Men værdien opstår ikke, fordi årshjulet er på plads eller møderne er velforberedte. Den opstår først, når bestyrelsen bruger sin tid på de strategiske spørgsmål, der er afgørende for netop virksomhedens udvikling,"