Nyheder • 09/04/2015

Nyt medlem: “Man udvikler eller afvikler”

Bentsen Emballage A/S er både nyt Fynsk Erhverv-medlem og nye på Fyn. Virksomheden startede for snart 25 år siden i Valby, men flyttede i 2013 til Odense. De er i stærk vækst og er i øjeblikket ved at implementere en professionel bestyrelse, som skal hjælpe med det strategiske overblik. “Vi oplevede nærmest ikke finanskrisen, og vi har generelt haft fremgang de seneste år, men det skal man passe på med, ikke bliver en sovepude,” udtaler Rikke Polenz Gohlke, der er partner i Bentsen Emballage.

Bentsen Emballage forhandler alle former for bølgepapemballage i alle kvaliteter samt pappaller, rullevarer, hjørnebeskyttelse og diverse specialvarer og leverer særligt meget til fødevareindustrien.

Efter mere end 20 år i Valby flyttede virksomheden i 2013 til Odense.

– Vi er tre partnere, hvor jeg selv bor i Odense, og de to andre i hhv. Jylland og Næstved, så for os tre var Odense det mest praktiske sted at placere virksomheden. Men det er også det bedste sted at ligge i forhold til forretningen, for vi sælger til hele landet, og rigtig mange af vores opgaver består i at køre ud og tale med vores kunder, så vi kan levere den bedste løsning til dem. Der ligger Fyn rigtig godt placeret midt i landet, fortæller Rikke Gohlke, og fortsætter:

– Men vi har også været meget tilfredse med erhvervsklimaet i byen og med den måde vi er blevet taget imod af både kommunen igennem Erhvervskontakten og af lokale ejendomsmæglere, da vi skulle finde lokaler, og af andre samarbejdspartnere. Nu forsøger vi så at udvide vores netværk herovre, bl.a. ved at blive medlem af Fynsk Erhverv.

Trofaste kunder i en hård branche
Bentsen Emballage er en virksomhed i fremgang, og det har den været i flere år.

– Der er meget hård konkurrence i emballagebranchen, men vi har klaret os godt. Vi mærkede f. eks. ikke meget til finanskrisen, og vi har haft kontinuerlig fremgang i flere år. Det, der gør os attraktive på markedet, er, at vi både er gode købmænd og teknisk dygtige, og det kommer af vores erfaring. Vi kan rent faktisk snakke med vores kunder om, hvilke behov de har, og vi kan finde den bedste løsning til dem. Vi er ikke kun sælgere, der er ude på at prakke dem produkter på ærmet. Derfor har vi også meget trofaste kunder, som bruger os som fast leverandør gennem mange år, fortæller Rikke Gohlke.

– Og så får vi vores varer fra tyske leverandører, som vi må sige, lever op til de nationale stereotyper: De er altid punktlige og præcise, og det er altid solide kvalitetsprodukter, vi modtager.

Hjælp til strategi og vækst
Virksomhedens succes betyder, at Bentsen Emballage både regner med øget omsætning og flere ansatte i de kommende år. Bl.a. derfor er de nu ved at etablere en professionel bestyrelse.

– Det går godt for os, og vi vil væksten – så vi vil gerne have nogle dygtige folk tilknyttet, som kan have fokus på fremtiden og den langsigtede strategi, så vi ikke fortaber os i hverdagen. Derfor er vi i færd med at stable en professionel bestyrelse på benene, siger Rikke Gohlke, og fortsætter:

– Man udvikler eller afvikler sin virksomhed, det er vores klare holdning, at vi konstant skal udvikle vores.

Dyr transport
Bentsen Emballage er glade for de lokale netværk, Fynsk Erhverv kan tilbyde en relativt ny Odense-virksomhed, og de bakker også op om organisationens kampagne for lavere broafgifter over Storebælt.

– Vi er en meget transporttung virksomhed, og transport er på alle måder meget dyrt i Danmark. Så alt fra olieafgifter til Storebæltsafgifter er noget, vi holder øje med. Generelt har infrastruktur vores interesse, for det er også både dyrt og irriterende, hver gang vi skal holde i kø henover den fynske motorvej – eller ved Køge Bugt-motorvejen for den sags skyld, fortæller Rikke Gohlke.

DEIF-direktør: Når det går godt, skal man læne sig frem

DEIF producerer elektronik til energisystemer over hele verden fra sin fabrik i Skive. Samtidig har virksomheden bygget en global salgs- og serviceorganisation op tæt på kunderne. For koncernchef Christian Nielsen hænger konkurrencekraften tæt sammen med evnen til at holde fast i det, virksomheden er bedst til – og investere benhårdt i netop det. På Fynsk […]

AI tvang Ecreo til at gentænke forretningen

For godt et år siden var kunstig intelligens først og fremmest en nyttig assistent hos det fynske udviklingshus Ecreo. Så tog teknologien et spring, og på ganske kort tid begyndte AI at kunne levere kode, der i nogle sammenhænge kunne matche det, virksomhedens egne udviklere lavede. For direktør og medejer Casper Stendal blev det et […]

Bestyrelsen skal lede digitaliseringen – ikke vælge systemerne

Digitalisering er blevet et strategisk bestyrelsesansvar – og stiller nye krav til dem, der sidder omkring bordet. En målrettet bestyrelsesuddannelse hjælper med at træffe bedre beslutninger, styrke risikostyringen og skabe reel forretningsværdi.

International Svendborg-virksomhed skruer op for lokal forankring

SBS Friction A/S har valgt at investere i produktionen i Svendborg frem for at flytte aktiviteter ud af landet. Med flere medarbejdere, øget kapacitet og nye teknologier satser den internationalt ejede virksomhed på, at nærheden mellem udvikling og produktion kan styrke konkurrenceevnen.

Forsker: Bestyrelser skal skabe den værdi, virksomheden har brug for

"Et professionelt bestyrelsesarbejde er en nødvendig forudsætning for at skabe værdi. Men værdien opstår ikke, fordi årshjulet er på plads eller møderne er velforberedte. Den opstår først, når bestyrelsen bruger sin tid på de strategiske spørgsmål, der er afgørende for netop virksomhedens udvikling,"

Vejen til endnu større succes: Kvalitet sælger ikke sig selv

På Fyn lever mange virksomheder af at være verdensmestre i en niche. Derfor er evnen til at omsætte specialiseret viden til stærke kunderelationer afgørende.

Lyt til erhvervslivet

I 13 spændende episoder deler fynske ledere, virksomhedsejere, iværksættere og eksperter deres perspektiver på emner som ledelse, netværk, bestyrelsesarbejde, bæredygtighed, karriereudvikling og forretningsvækst.

Lifa Digital-direktør fik et nyt blik på moderne bestyrelsesarbejde

En akademisk tilgang til bestyrelseslokalet har givet Morten Lennert et stærkere teoretisk fundament og har samtidig givet ham mere mod på samarbejdet mellem universiteter og erhvervsliv

Mark Blæsbjerg styrker bestyrelsesarbejdet med faglig tyngde

På bestyrelsesuddannelsen ved Aarhus Universitet fik Chili Securitys CEO nye værktøjer, nye perspektiver og et skarpere blik på virksomhedens næste skridt.