Nyheder • 16/04/2015

Nyt medlem: “Fynboer kan sælge til både jyder og sjællændere”

RR Marketing er nyt medlem af Fynsk Erhverv. Virksomheden startede for fire år siden og leverer mødebooking, telefonsalg, markedsundersøgelser og rådgivning. “Jeg har virkelig fået respekt for håndværket i faget. Det er en langt hårdere branche, end alt andet jeg har været i, og jeg har været mange steder,” fortæller Jørgen Stig Bårris, adm. direktør i RR Marketing. 

Jørgen Stig Bårris har en fortid som én af de første medarbejdere i Sonofon, som landedirektør for LG Electronics i Danmark, som salgschef i en lang række virksomheder og som selvstændig konsulent. For to år siden blev han administrerende direktør i det odenseanske firma RR Marketing, der blev startet op af Rikke Marie Hansen.

– Rikke var en succesfuld iværksætter, som var, og er, helt uovertruffen til salg, men hun havde efterhånden brug for hjælp til at taklerr2 stadig flere kunder og ansatte, så hu hentede mig ind som først konsulent og sidenhen direktør, fortæller Jørgen Stig Bårris.

RR Marketing leverer mødebooking for virksomheder, telemarketing, markedsundersøgelser og rådgivning. Mødebooking står for ca. 60 procent af omsætningen, og virksomheden fordoblede den samlede omsætning sidste år alene.

– Vi skiller os ud fra vores konkurrenter på kvalitet, og på at vi har flere ben at gå på. Vi kan tilbyde vores kunder flere forskellige ydelser på én gang, og vi sigter bevidst efter at få langvarige kunderelationer. De fleste firmaer i vores branche ansætter studerende på korte kontrakter, som afhænger af, hvor mange kunder de har lige nu. Vi forsøger at oplære professionelle medarbejdere, som kan lære faget ordentligt, og få at få den stabilitet har vi brug for trofaste kunder, siger Jørgen Stig Bårris.

Første fynske kunde
RR Marketing er en virksomhed i kraftig vækst, men deres kunder kommer fortrinsvis fra Jylland og Sjælland. Først for nylig fik de deres første fynske kunde.

– Ja, det er lidt pudsigt, men vores branche lider generelt under en del fordomme, og disse er måske stærkere på Fyn, for det ligner heller ikke, at vores fynske konkurrenter har mange kunder her på øen. Jeg kommer selv fra andre brancher, og jeg havde da også mine tanker om telemarketing, da jeg blev ansat, men jeg har virkelig fået respekt for håndværket i faget. Det er en langt hårdere branche, end alt andet jeg har været i, og jeg har været mange steder, fortæller Jørgen Stig Bårris, og fortsætter:

– Vi skal på troværdig og saglig vis fremstå som virksomhedernes forlængede arm. Kun på den måde kan vi booke relevante møder for dem og sælge ordentligt for dem, og vi skal også kende virksomheden godt for at kunne rådgive dem ordentligt. Mange fynske virksomheder ved måske ikke, hvor mange penge de kan spare ved at hyre os til at lave deres kontaktopsøgende arbejde for dem.

RR Marketing har kunder fra vidt  forskellige brancher: fra affaldshåndtering til luftfoto og digitale kirkebøger.

Fynboer sælger godt
Telemarketing er et fag, der kræver et bestemt håndelag. Tydelig diktion og behagelig stemmeføring er et plus, og så har en fynsk beliggenhed en særlig fordel.

– Fynboer kan sælge til både jyder og sjællændere. Sådan er det faktisk. En ærkekøbenhavner ville have svært ved at sælge til kunder i Lemvig og den anden vej ryndt, men den fynske dialekt bliver taget godt imod over hele landet, forklarer Jørgen Stig Bårris, der selv har vestjyske aner, men er bosat på Fyn med sin fynske kone.

DEIF-direktør: Når det går godt, skal man læne sig frem

DEIF producerer elektronik til energisystemer over hele verden fra sin fabrik i Skive. Samtidig har virksomheden bygget en global salgs- og serviceorganisation op tæt på kunderne. For koncernchef Christian Nielsen hænger konkurrencekraften tæt sammen med evnen til at holde fast i det, virksomheden er bedst til – og investere benhårdt i netop det. På Fynsk […]

AI tvang Ecreo til at gentænke forretningen

For godt et år siden var kunstig intelligens først og fremmest en nyttig assistent hos det fynske udviklingshus Ecreo. Så tog teknologien et spring, og på ganske kort tid begyndte AI at kunne levere kode, der i nogle sammenhænge kunne matche det, virksomhedens egne udviklere lavede. For direktør og medejer Casper Stendal blev det et […]

Bestyrelsen skal lede digitaliseringen – ikke vælge systemerne

Digitalisering er blevet et strategisk bestyrelsesansvar – og stiller nye krav til dem, der sidder omkring bordet. En målrettet bestyrelsesuddannelse hjælper med at træffe bedre beslutninger, styrke risikostyringen og skabe reel forretningsværdi.

International Svendborg-virksomhed skruer op for lokal forankring

SBS Friction A/S har valgt at investere i produktionen i Svendborg frem for at flytte aktiviteter ud af landet. Med flere medarbejdere, øget kapacitet og nye teknologier satser den internationalt ejede virksomhed på, at nærheden mellem udvikling og produktion kan styrke konkurrenceevnen.

Forsker: Bestyrelser skal skabe den værdi, virksomheden har brug for

"Et professionelt bestyrelsesarbejde er en nødvendig forudsætning for at skabe værdi. Men værdien opstår ikke, fordi årshjulet er på plads eller møderne er velforberedte. Den opstår først, når bestyrelsen bruger sin tid på de strategiske spørgsmål, der er afgørende for netop virksomhedens udvikling,"

Vejen til endnu større succes: Kvalitet sælger ikke sig selv

På Fyn lever mange virksomheder af at være verdensmestre i en niche. Derfor er evnen til at omsætte specialiseret viden til stærke kunderelationer afgørende.

Lyt til erhvervslivet

I 13 spændende episoder deler fynske ledere, virksomhedsejere, iværksættere og eksperter deres perspektiver på emner som ledelse, netværk, bestyrelsesarbejde, bæredygtighed, karriereudvikling og forretningsvækst.

Lifa Digital-direktør fik et nyt blik på moderne bestyrelsesarbejde

En akademisk tilgang til bestyrelseslokalet har givet Morten Lennert et stærkere teoretisk fundament og har samtidig givet ham mere mod på samarbejdet mellem universiteter og erhvervsliv

Mark Blæsbjerg styrker bestyrelsesarbejdet med faglig tyngde

På bestyrelsesuddannelsen ved Aarhus Universitet fik Chili Securitys CEO nye værktøjer, nye perspektiver og et skarpere blik på virksomhedens næste skridt.