Nyheder • 16/09/2014

Nyt kæmpe testcenter indviet på Lindø: “Tænk stort og sigt højt”

LORC Nacelle Testing Center på Lindø blev indviet med over 200 indbudte gæster og mange prominente talere. Fynsk Erhverv var tilstede og fik med egne øjne at se, hvordan det gamle værfts faciliteter er perfekte til at teste hovederne på de enorme kæmpevindmøller.

Den boks, der huser vindturbine, gearkasse og de andre mekaniske dele i en vindmølle, kaldes for en ‘nacelle’. Det er herfra, LORCs nye Nacelle Testing Center har sit navn, for det er her, vindmølleproducenter fremover kan teste deres gigantiske produkter, før de tages i brug.

“Det er bygget i samme ånd, som LORC blev oprettet i: tænk stort og sigt højt.”

Tidligere statsminister, Poul Nyrup Rasmussen, som indviede LORC for fem år siden, var blandt talerne til indvielsen, og det samme var Erhvervs- og vækstminister Henrik Sass Larsen og Ane Mærsk Mc-Kinney Uggla, formand for A.P. Møller Fonden og viceformand for A.P. Møller – Mærsk A/S. 

Det var Ane Ugglas farfra, A.P. Møller, der for 55 år siden startede eventyret i Munkebo med indvielsen af Lindøværftet, der blev nedlagt som værft i 2012 og gik over til at være industripark.

Ane Mærsk Mc-Kinney Uggla fortalte, at det var en stor ære for hende at være med til at indvie endnu et stort foretagende i de gamle Lindø-haller og betonede også stedets historie i sin tale, da hun sagde, at Lindø altid havde været hjemsted for visionære projekter. 

– Men min farfra var også altid glad for selve området herude. Han var godt klar over, at han ville være med til at forandre landskabet, men han ville sikre sig, at han ikke gjorde det uskønt, og det er også lykkedes, fortalte Ane Uggla.

Testcenteret er blevet til som et samarbejde mellem industri og forskningsverdenen og er det største og mest realistiske indendørs Nacelle-testcenter i verden med en kapacitet til at afprøve møller på op til 10 megawatt.

– Det er bygget i samme ånd, som LORC blev oprettet i: tænk stort og sigt højt, som Poul Nyrup Rasmussen sagde i sin tale.

Deltagerne fik efter talerne en demonstration i, hvordan Nacelle Testing Center kan afprøve de gigantiske Offshore-møller.

Læs mere om LORC og om Nacelle Testing Center her.

Fynsk ErhvervsTopmøde med konkurrencekraft

Forårets Fynsk ErhvervsTopmøde satte spot på en verden i bevægelse og på, hvordan fynske virksomheder navigerer i den. Der er perioder i historien, hvor udviklingen føles næsten stillestående. Og så er der perioder, hvor alting pludselig accelererer.

Samarbejde gør virksomheder grønnere og stærkere

Grøn omstilling skal ikke kun kunne ses i klimaregnskabet. Den skal også kunne mærkes på bundlinjen – og i bedste fald åbne nye grønne muligheder og nye markeder for virksomheder. Det er en central tanke i samarbejdet mellem Odense Klimapartnerskab og Fynsk Erhverv, som faciliterer partnerskabets Netværk for salg og forretningsudvikling. ”Når virksomhederne kan tjene […]

Udlandsophold kan blive et nyt værktøj til at udvikle unge håndværkere

Studerende på universiteter og professionshøjskoler rejser verden rundt som en del af deres uddannelse. For lærlinge og unge håndværkere er det langt mindre almindeligt. Det potentiale undersøger Sarah Thorsager lige nu fra Australien med Kolster A/S som case. Hvordan udvikler og fastholder man unge medarbejdere i en branche, hvor virksomhederne samtidig konkurrerer om arbejdskraften? Et […]

Munck Gruppen sætter fokus på barrierer i arbejdslivet

Flere krav til dokumentation betyder, at skriftlighed fylder mere i job, hvor de faglige kompetencer ligger et helt andet sted. Hos Munck Gruppen, der er en landsdækkende og internationalt funderet entreprenørkoncern med omkring 1.700 medarbejdere, har det skærpet opmærksomheden på medarbejdere med ordblindhed – og på, hvordan virksomheden kan fjerne nogle af de barrierer, de […]

Ordblinde-kursus kan løse en stigende udfordring på arbejdspladsen

Medarbejdere med ordblindhed kan bruge meget energi på at skjule deres problemer med at læse og skrive. Samtidig betyder stigende krav til dokumentation og digital kommunikation, at skriftlighed fylder mere på mange arbejdspladser. Det er baggrunden for, at TietgenSkolen har sat fokus på ordblindhed i arbejdslivet. Skolen arbejder både med opsøgende virksomhedskontakt og undervisning af […]

GF vil vokse gennem bedre dialog – ikke flere pistolsælgere

Da GF Forsikring blev stiftet i 1967, var det med bilforsikringer til private som omdrejningspunkt. Først 50 år senere begyndte det medlemsejede selskab at forsikre mindre erhvervsvirksomheder. Nu skal der skrues op. I GF’s femårsstrategi fra 2024 til 2028 er opbygningen af erhvervsforretningen et af tre hovedområder, og på Fyn ligger opgaven hos Thomas Nissen, […]

Klumme: 11.000 færre hænder behøver ikke gøre Fyn fattigere

Robotter og kunstig intelligens kan hjælpe: 11.000 færre hænder behøver ikke gøre Fyn fattiger3. Om 15 år kan vi være omkring 11.000 færre i den fynske arbejdsstyrke. Men teknologi kan hjælpe os med at skabe mere værdi og stærkere virksomheder.

DEIF-direktør: Når det går godt, skal man læne sig frem

DEIF producerer elektronik til energisystemer over hele verden fra sin fabrik i Skive. Samtidig har virksomheden bygget en global salgs- og serviceorganisation op tæt på kunderne. For koncernchef Christian Nielsen hænger konkurrencekraften tæt sammen med evnen til at holde fast i det, virksomheden er bedst til – og investere benhårdt i netop det. På Fynsk […]

AI tvang Ecreo til at gentænke forretningen

For godt et år siden var kunstig intelligens først og fremmest en nyttig assistent hos det fynske udviklingshus Ecreo. Så tog teknologien et spring, og på ganske kort tid begyndte AI at kunne levere kode, der i nogle sammenhænge kunne matche det, virksomhedens egne udviklere lavede. For direktør og medejer Casper Stendal blev det et […]