Nyheder • 16/02/2019

Ny kommunikationschef er på plads

Pernille

Fynsk Erhverv har fået ny kommunikationschef. Pernille Fløjstrup Andersen blev 1. februar en del af teamet på Albani Torv i Odense. Hun har ansvaret for organisationens kommunikation, kontakt med pressen samt udviklingen af dialogen og videndeling med Fynsk Erhvervs flere end 650 partnervirksomheder.

”Fynsk Erhverv består af virksomheder fra mange brancher, og det er vigtigt, at alle oplever, at de får noget ud af partnerskabet. Samtidig skal vi være lydhøre over for de muligheder og udfordringer, som virksomhederne har. Det er en dialog, vi skal skærpe. Og så skal vi over for omverdenen kommunikere, at det fynske erhvervsliv sammen står stærkt,” siger direktør i Fynsk Erhverv, Jytte Reinholdt.

Fynsk Erhverv vokser sig stødt større mod målet om i 2020 at have 1.000 partnervirksomheder. Listen over nuværende partnere er virksomheder, der er bredt funderet inden for brancher, beliggenhed og størrelse. Det stiller store krav til kommunikationen over for virksomhederne, der dels skal have indsigt i den viden og de relationer, Fynsk Erhverv samler, dels skal de motiveres til at være en aktiv del i organisationens mange aktiviteter.

”Vi vil udvikle vores kommunikation, så virksomhederne mærker det engagement, der ligger i Fynsk Erhverv. Vi har flere platforme at arbejde med, og her skal den nye kommunikationschef skabe sammenhæng og øget synlighed. Med Pernille om bord er jeg sikker på, at vi kan formidle de gode historier, som er i Fynsk Erhverv, endnu bedre. Det fortjener virksomhederne,” siger Jytte Reinholdt.

Pernille Fløjstrup Andersen, der bor i Odense, kommer fra en stilling som redaktør og kommunikationsmedarbejder i Dansk Firmaidrætsforbund i Nyborg. Hun er uddannet journalist fra Danmarks Medie- og Journalisthøjskole i Aarhus og har tidligere været ansat hos bl.a. Fynske Medier og Vejle Amts Folkeblad samt drevet selvstændig kommunikations-virksomhed.

C.C. Jensen udvikler kerneforretningen i en urolig tid

Verden er blevet mere uforudsigelig. For eksportvirksomheder er geopolitik, toldsatser og økonomiske spændinger ikke længere midlertidige udsving, men et grundvilkår. Det mærker man også hos C.C. Jensen i Svendborg, der udvikler og producerer filtreringsløsninger til hydraulik- og smøreolie og eksporterer omkring 90 procent af sin produktion gennem 15 datterselskaber globalt. Den nye administrerende direktør, Jens […]

Heine Pedersen styrker STV Logistik med professionel bestyrelse

Efter flere års overvejelser etablerer ejerleder Heine Pedersen nu en professionel bestyrelse i STV Logistik. Målet er at skabe skarpere struktur og et stærkere beslutningsgrundlag – og at stå bedst muligt rustet, hvis virksomheden inden for få år får mulighed for at udvide forretningen yderligere.

Glem alt om smalltalk: Netværk er er strategi, og du skal turde investere dig selv

Tid er vores største valuta, og særligt som en lille eller mellemstor virksomhed kan det ofte være svært at se udover driften. Værdien af netværk er større, end du tror – hvis du tør investere dig selv. Det fandt jeg for alvor først ud af, da jeg forlod mit fag som journalist og bevægede mig ud i det fynske erhvervsliv.

Tomas Henneby fortæller åbent om generationsskiftet i 3-2-1 Erhverv

Da Tomas Henneby gæster podcasten 3-2-1 Erhverv, er det for at sætte ord på et generationsskifte, der på ingen måde fulgte en fastlagt plan. Samtalen tager udgangspunkt i den proces, der begyndte længe før overdragelsen af Henneby Nielsen Rådgivende ingeniørfirma A/S til INGENIØR’NE, men som først for alvor blev aktuel, da hans far døde i 2023.

Fortrolig sparring i netværket giver værdi i hverdagen

Når man sidder med det øverste ansvar for økonomi, rapportering og finansielle beslutninger, er det et fagområde, der ofte ikke har mange naturlige sparringspartnere i organisationen. Det har Karina Fussing til gengæld fundet i det netværk i Fynsk Erhverv, som hun engagerer sig i.

Videreuddannelse har aldrig været vigtigere end nu

Kravene til medarbejdernes kompetencer ændrer sig hurtigere, end mange virksomheder er vant til. Opgaver, der tidligere krævede tid, erfaring og rutine, bliver i stigende grad automatiseret, mens forventningen til menneskelig dømmekraft, kreativitet og ansvar vokser.

Fynsk Erhverv 3.0 blev sat i spil på nytårskuren

Fynsk Erhverv brugte nytårskuren den 20. januar 2026 til mere end blot at markere starten på et nyt år. Arrangementet blev samtidig brugt til at sætte ord på en ny fase for organisationen, hvor fællesskab, netværk og medlemsvirksomhedernes aktive rolle får en endnu mere central betydning.

Valdemar kobler studieophold i USA med konkret erhvervssamarbejde

Studerende Valdemar Creutz Lyngdal har gennem Fynsk Erhverv gennemført et studieophold på Wharton School ved University of Pennsylvania, koblet direkte til et samarbejde med NewTec A/S.

Nytårshilsen 2026

Verden omkring os er i hastig forandring – og har været det siden corona ramte. Forandringerne er blevet hyppigere, mere komplekse og ofte mere uforudsigelige. Alligevel er der god grund til optimisme. Det fynske erhvervsliv har igen og igen vist, at vi kan omstille os, finde nye veje og stå stærkt – også når rammerne ændrer sig.