Nyheder • 22/04/2021

NEXT talent-projekt beriger praktikant og Egeskov

Kort efter at 27-årige Cecilie Aavang Olsen havde bestået sin sidste eksamen ved SDU, og dermed kunne kalde sig kandidat i Kultur og Formidling løb hun ind i et ret akut problem. På grund af coronakrisen var det nemlig meget småt med kultur og formidling generelt, og med nye job i særdeleshed.

“Jeg blev færdig i sommeren 2020, men jeg havde ikke fået job, da det hele lukkede ned igen, og der skal jeg gerne indrømme, at jeg mistede lidt af mit overskud,” siger Cecilie Aavang Olsen, som af samme årsag takkede ja, da hun fik muligheden for at blive tilknyttet NEXT talent i Fynsk Erhverv.

Her blev hun koblet på en fast konsulent, og i fællesskab afdækkede de Cecilies kompetencer, hvilket hurtigt resulterede i et match med Egeskov Slot, hvor hun efter en online jobsamtale begyndte i praktik den 1. februar 2021.

“Da jeg hørte om muligheden tænkte jeg med det samme, at det kunne være sjovt at prøve, fordi det kombinerede mine kompetencer. Jeg har lavet formidling før, og her fik jeg lov til at være med til at producere deres nye slotsguide, og på den måde har jeg også udviklet mine evner, mens jeg har været her,” siger Cecilie Aavang Olsen.

Værdien af praktiktiden kom meget hurtigt til syne, og således er Cecilie Olsen netop blevet ansat ved Tønder Bibliotekerne, hvor hun fremover skal gøre brug af sine kompetencer inden for Kultur og formidling.

Gensidig glæde over projektet

Hos Egeskov udtrykker Event- og Marketingchef Lene Pedersen stor glæde over, at virksomheden overlod opgaven med den nye slotsguide til Cecilie Olsen, selvom hun ikke på forhånd kunne prale med et meget langt CV:

“Vi havde beskrevet den konkrete opgave og en indholdsfortegnelse i grove træk, så på den måde var der både plads til, at Cecilie havde noget at rette sig efter, samtidig med, at hun kunne sætte sin faglighed i spil. Hun har været en god sparringspartner for os, og hun har beriget os på mange områder,” siger Lene Pedersen, der understreger, at den nu forhenværende NextTalent-praktikant overholdt alle deadlines på projektet til trods for hendes begrænsede erfaring.

“Cecilie skulle være klar med vores digitale slotsguide den 24. april, så den var på plads til genåbningen, og det var hun. Det var en temmelig stor opgave, men hun har med sin faglighed og fokus på opgaven hjulpet os i mål, og hun har været god til at holde os andre på plads, når vi var på vej i mange forskellige retninger,” konstaterer Lene Pedersen, som er særdeles godt tilfreds med hele forløbet.

“Vi er glade for, at vi har haft en win-win-situation, som vi alle har fået noget godt ud af.  Vi fik slotsguiden, og Cecilie kom i arbejde. Det kunne ikke have været bedre.”

Nye øjne på hverdagen gav inspiration og konkrete løsninger hos Sinatur

Da Fynsk Erhverv spurgte, om Sinatur Hotel Storebælt ville lægge hus til en casedag for Klimaprojektlederne, var svaret ja med det samme. Ikke bare for at give noget videre – men fordi det også kunne bringe noget med hjem. For direktør Louise Hauge Gliese handlede projektet om at få inspiration udefra

Byggros fik nyt blod, friske øjne og en ny kollega gennem Next Talent-programmet

Byggros fik i efteråret en af vores Next Talent kandidater ud i forløb, der var så stor en succes, at virksomheden nu har ansat kandidaten.

Klimapilot sætter fart på dokumentationen

Med en klimapilot fra Fynsk Erhverv har MSS Professional sat fuld fart på de grønne regnskaber

Vejen til endnu større succes: Kvalitet sælger ikke sig selv

På Fyn lever mange virksomheder af at være verdensmestre i en niche. Derfor er evnen til at omsætte specialiseret viden til stærke kunderelationer afgørende.

Lyt til erhvervslivet

I 13 spændende episoder deler fynske ledere, virksomhedsejere, iværksættere og eksperter deres perspektiver på emner som ledelse, netværk, bestyrelsesarbejde, bæredygtighed, karriereudvikling og forretningsvækst.

Lifa Digital-direktør fik et nyt blik på moderne bestyrelsesarbejde

En akademisk tilgang til bestyrelseslokalet har givet Morten Lennert et stærkere teoretisk fundament og har samtidig givet ham mere mod på samarbejdet mellem universiteter og erhvervsliv

Mark Blæsbjerg styrker bestyrelsesarbejdet med faglig tyngde

På bestyrelsesuddannelsen ved Aarhus Universitet fik Chili Securitys CEO nye værktøjer, nye perspektiver og et skarpere blik på virksomhedens næste skridt.

Hotel Christiansminde: Tv-serie skal løfte Sydfyn hele året

Svendborg Kommunes tv-satsning kan styrke både turismen, erhvervslivet og det lokale samarbejde, mener direktør Tom Pedersen

Egeskov-direktør: Vi skal give gæsterne nye grunde til at komme

Henrik Neelmeyer ser et Fyn med fuld gang i idebanken. Nære naturoplevelser, glamping og store events skal være med til at udvikle oplevelsesøkonomien på øen.

Storebælt Sinatur Hotel & Konference udvikler værtskabet indefra

Medarbejdernes arbejdsglæde er fundamentet for succesen, når Danmarks Bedste Venue 2026 udvikler gæsteoplevelsen.

Sommerrevy tiltrækker rekordmange gæster og flere virksomheder

Med 21.000 gæster og voksende virksomhedssalg går Odense Sommerrevy ind i 2027 med medvind og nye ambitioner.

Legat sender SDU-studerende fra Fyn til Pavia

Et legatophold i Norditalien giver SDU-studerende Frederik Kildemoes både akademisk ballast og konkret erhvervserfaring – mens et fynsk gartneri får en konkret rapport om mulighederne på det italienske marked.