Nyheder • 07/03/2018

Morten Albæk – om ærlighed, kærlighed, det 6. energiniveau og vigtigheden af pauser

Fynsk erhverv - Morten Albæk

Livet er fuldt af tilfældigheder. Om du får et godt liv, handler om din evne til at mestre disse tilfældigheder. Det var udgangspunktet for den peptalk, som erhvervsmanden, professoren, filosoffen og i dag direktøren for kapitalfonden Voluntas Morten Albæk gav de godt 130 fynske erhvervsledere, som havde trodset den bidende vinterkulde en aften sidst i februar og mødt op til Fynsk Erhvervs Business Lounge i atriumgården hos Nordea i Odense. Se stemningsbilleder nederst i artiklen.

At mestre livets tilfældigheder kræver, at vi kender os selv og erkender os selv – plusser som minusser. Mantraet er ærlighed – over for dig selv og dine kolleger, familie m.fl. Kend dig selv – erkend dig selv.  Hvad gør du, når en kollega er ærlig over for dig?  Skubber du ham væk? Eller trækker du ham til dig i taknemlighed?

Den digitale transformation er over os, vi oplever hastige forandringer og stigende konkurrence og kompleksitet i virksomhederne. Vi skal som ledere være i stand til at træffe de bedste valg – Making Better Choices – og med et hav af ubekendte i den ligning, så er et godt afsæt at have en klar forståelse af, hvad der giver mening. For den eksistentielle transformation er også over os, sagde Morten Albæk. Derfor skal ting have en mening – og give mening. Værdien af penge afhænger af, hvordan de er tjent. Og ingen skal blive syge af at gå på arbejde. Hvis man som leder fokuserer på, at enhver medarbejder skal opleve at have et meningsfyldt arbejde, så kan man udløse det 6. energiniveau og aktivere det eksistentielle immunforsvar.

En medarbejder, der føler mening med livet – og ikke blot er tilfreds – er
5 gange mere produktiv
90% mere engageret
40% mere innovativ
Væsentlig mindre syg
Morten Albæk

Morten Albæk har i sin organisation indført meningsfuldhedssamtaler til erstatning af MUS-samtalerne med det formål netop at fokusere på, at medarbejderne oplever, at deres arbejde giver mening. Han stiller kun to spørgsmål:

  • Er der noget som helst på arbejde, der forhindrer dig i at føle den mening og glæde ved livet, du stræber efter? (Ja/nej)
  • Er der noget som helst i livet, der forhindrer dig i at yde den præstation på arbejde, som du har ambition om at få løn for? (Ja/nej)

Disse to spørgsmål er centrale for at sikre fokus på meningsfuldhed og præstation.

Fra jantelov til X Factor-lov
Morten Albæk kommenterede også bevægelsen fra jantelov til X Factor-loven, hvor enhver uanset talent kan stille sig op og forvente applaus. En uhensigtsmæssig udvikling, som vi bør gøre op med. Ellers får vi en hel generation, der fornægter virkeligheden og insisterer på eget talent/univers. Talent betyder potentiale, og vi har alle potentiale. Det er det, vi skal stimulere og realisere.

Endelig fremhævede Morten Albæk pauserne som afgørende for, at vi kan opleve tingene omkring os. Pauser giver rum for refleksion og udvikling. Pauser giver mening. Og giver vi ikke andre pauser, opleves vi selv som støj.

Efter Morten Albæks inspirerende oplæg var der tid til at reflektere og netværke med kendte som nye ansigter. For enkelte var det fjerde gang, de hørte Morten Albæk, for andre var det første – men næppe sidste gang.

Vil du videre?
Giver det mening for dine ansatte at arbejde i din virksomhed? Er du blevet nysgerrig på at høre mere om, hvordan du som leder kan arbejde med at styrke oplevelsen af meningsfuldhed og udløse det 6. energiniveau i din organisation, kan du kontakte Kristian Lykke Winberg på klw@meaningfulnesscompany.comThe Meaningfulness Company er en del af Voluntas Group.

Se stemningsbilleder fra Business Lounge med Morten Albæk (varighed 33 sekunder)

Accepter venligst statistikker, markedsføring cookies for at se denne video.

Fotos: Robert Wengler.

Bestyrelsen skal lede digitaliseringen – ikke vælge systemerne

Digitalisering er blevet et strategisk bestyrelsesansvar – og stiller nye krav til dem, der sidder omkring bordet. En målrettet bestyrelsesuddannelse hjælper med at træffe bedre beslutninger, styrke risikostyringen og skabe reel forretningsværdi.

International Svendborg-virksomhed skruer op for lokal forankring

SBS Friction A/S har valgt at investere i produktionen i Svendborg frem for at flytte aktiviteter ud af landet. Med flere medarbejdere, øget kapacitet og nye teknologier satser den internationalt ejede virksomhed på, at nærheden mellem udvikling og produktion kan styrke konkurrenceevnen.

Forsker: Bestyrelser skal skabe den værdi, virksomheden har brug for

"Et professionelt bestyrelsesarbejde er en nødvendig forudsætning for at skabe værdi. Men værdien opstår ikke, fordi årshjulet er på plads eller møderne er velforberedte. Den opstår først, når bestyrelsen bruger sin tid på de strategiske spørgsmål, der er afgørende for netop virksomhedens udvikling,"

Vejen til endnu større succes: Kvalitet sælger ikke sig selv

På Fyn lever mange virksomheder af at være verdensmestre i en niche. Derfor er evnen til at omsætte specialiseret viden til stærke kunderelationer afgørende.

Lyt til erhvervslivet

I 13 spændende episoder deler fynske ledere, virksomhedsejere, iværksættere og eksperter deres perspektiver på emner som ledelse, netværk, bestyrelsesarbejde, bæredygtighed, karriereudvikling og forretningsvækst.

Lifa Digital-direktør fik et nyt blik på moderne bestyrelsesarbejde

En akademisk tilgang til bestyrelseslokalet har givet Morten Lennert et stærkere teoretisk fundament og har samtidig givet ham mere mod på samarbejdet mellem universiteter og erhvervsliv

Mark Blæsbjerg styrker bestyrelsesarbejdet med faglig tyngde

På bestyrelsesuddannelsen ved Aarhus Universitet fik Chili Securitys CEO nye værktøjer, nye perspektiver og et skarpere blik på virksomhedens næste skridt.

Hotel Christiansminde: Tv-serie skal løfte Sydfyn hele året

Svendborg Kommunes tv-satsning kan styrke både turismen, erhvervslivet og det lokale samarbejde, mener direktør Tom Pedersen

Egeskov-direktør: Vi skal give gæsterne nye grunde til at komme

Henrik Neelmeyer ser et Fyn med fuld gang i idebanken. Nære naturoplevelser, glamping og store events skal være med til at udvikle oplevelsesøkonomien på øen.

Storebælt Sinatur Hotel & Konference udvikler værtskabet indefra

Medarbejdernes arbejdsglæde er fundamentet for succesen, når Danmarks Bedste Venue 2026 udvikler gæsteoplevelsen.

Sommerrevy tiltrækker rekordmange gæster og flere virksomheder

Med 21.000 gæster og voksende virksomhedssalg går Odense Sommerrevy ind i 2027 med medvind og nye ambitioner.

Legat sender SDU-studerende fra Fyn til Pavia

Et legatophold i Norditalien giver SDU-studerende Frederik Kildemoes både akademisk ballast og konkret erhvervserfaring – mens et fynsk gartneri får en konkret rapport om mulighederne på det italienske marked.