Ukategoriseret • 29/12/2020

MiR-succes: Global strategi – lokal forankring

Den fynske robotvirksomhed MiR har i flere år været med til at sætte Danmark og Odense på verdenskortet med sine autonome mobile robotter. I  perioden 2016-2019 er interessen eksploderet i en sådan grad, at væksten er steget med ikke mindre end 1246 procent.

Den imponerende vækst sikrede virksomhedens prisen som landsvinder af ”Børsen Gazelle 2020 – Fremstillingsprisen”. Men hvis det står til præsident Søren E. Nielsen, er vækstrejsen kun lige begyndt, og han er ikke i tvivl om, hvorfor MiR har global succes.

”Thomas Visti så meget tidligt, at vi skulle fødes globale, og at vi skulle ud i verden med det samme. Samtidig var vi first movers på området, så vi havde ingen konkurrenter, og det betyder, at vi i dag er markedsledere på området. Vi er ikke begrænset af industrier eller nationer, og vores robotter bliver brugt både i metalindustrien og i fødevarevirksomheder, så potentialet er enormt,” siger Søren E. Nielsen, som overtog lederrollen i MiR fra Thomas Visti den 1. august 2020.

På det tidspunkt stod hele verden lige midt i coronakrisen, men ifølge virksomhedens præsident, vil krisen ikke komme til at bremse MiRs fremgang i de kommende år alverden.

Søren E. Nielsen, CEO for MIR
Søren E. Nielsen, CEO for MIR

”Vi har et produkt, der er behov for, det er let at komme i gang med, og så har det den rigtige pris. Jeg vil ikke sige, at vores robotter er billige, men i forhold til potentialet, er det ikke store investeringer for vores kunder at købe en eller to af dem for at komme i gang, og det gør, at vi hver dag får nye kunder over hele verden,” siger Søren E. Nielsen, der også kan glæde sig over, at talrige partnere bidrager til MiRs succes ved at lave moduler, der gør robotterne i stand til at løfte nye opgaver.

”Vores strategi er, at vi ikke skal være vertikale. Vi fokuserer på et enkelt produkt, som til gengæld fungerer som en platform for alle mulige udviklere, og man kan sige, at de er med til at fuldende og specialisere produktet.  For eksempel har ROEQ i Vissenbjerg udviklet nogle topmoduler til MiR-robotterne. Og det partnerskab gavner både MiR, ROEQ og kunderne, fordi vi samarbejder og tester med ROEQ, så slutproduktet kommer til at virke,” siger Søren E. Nielsen.

Lokalt samarbejde sikrer fødekæden

Mens MiRs succes er verdensomspændende, så slår virksomhedens præsident hurtigt fast, at placeringen i Odense har været essentiel af flere årsager.

”Odense er centrum for udvikling af robotter, og det betyder, at blandt andet ingeniørerne bliver uddannet her. Det gør, at vi kan rekruttere nye ansatte, når de er færdige på universitetet. Hvis vi ikke havde den fødekæde af kvalificerede ansatte, ville vores vækstrejse bremse,” siger Søren E. Nielsen, som glæder sig over det samspil, som foregår i robotklyngen.

”Vi har for eksempel et stærkt samarbejde med Odense Kommune og Syddansk Universitet, som betyder, at når vi henter udenlandsk arbejdskraft til robotvirksomhederne, så er der hjælp at hente i forhold til at finde et sted at bo og til at få partneren ind på jobmarkedet. Det er helt ubeskrivelig værdifuldt for virksomheder som vores,” konstaterer Søren E. Nielsen.

Fynsk ErhvervsTopmøde med konkurrencekraft

Forårets Fynsk ErhvervsTopmøde satte spot på en verden i bevægelse og på, hvordan fynske virksomheder navigerer i den. Der er perioder i historien, hvor udviklingen føles næsten stillestående. Og så er der perioder, hvor alting pludselig accelererer.

Samarbejde gør virksomheder grønnere og stærkere

Grøn omstilling skal ikke kun kunne ses i klimaregnskabet. Den skal også kunne mærkes på bundlinjen – og i bedste fald åbne nye grønne muligheder og nye markeder for virksomheder. Det er en central tanke i samarbejdet mellem Odense Klimapartnerskab og Fynsk Erhverv, som faciliterer partnerskabets Netværk for salg og forretningsudvikling. ”Når virksomhederne kan tjene […]

Udlandsophold kan blive et nyt værktøj til at udvikle unge håndværkere

Studerende på universiteter og professionshøjskoler rejser verden rundt som en del af deres uddannelse. For lærlinge og unge håndværkere er det langt mindre almindeligt. Det potentiale undersøger Sarah Thorsager lige nu fra Australien med Kolster A/S som case. Hvordan udvikler og fastholder man unge medarbejdere i en branche, hvor virksomhederne samtidig konkurrerer om arbejdskraften? Et […]

Munck Gruppen sætter fokus på barrierer i arbejdslivet

Flere krav til dokumentation betyder, at skriftlighed fylder mere i job, hvor de faglige kompetencer ligger et helt andet sted. Hos Munck Gruppen, der er en landsdækkende og internationalt funderet entreprenørkoncern med omkring 1.700 medarbejdere, har det skærpet opmærksomheden på medarbejdere med ordblindhed – og på, hvordan virksomheden kan fjerne nogle af de barrierer, de […]

Ordblinde-kursus kan løse en stigende udfordring på arbejdspladsen

Medarbejdere med ordblindhed kan bruge meget energi på at skjule deres problemer med at læse og skrive. Samtidig betyder stigende krav til dokumentation og digital kommunikation, at skriftlighed fylder mere på mange arbejdspladser. Det er baggrunden for, at TietgenSkolen har sat fokus på ordblindhed i arbejdslivet. Skolen arbejder både med opsøgende virksomhedskontakt og undervisning af […]

GF vil vokse gennem bedre dialog – ikke flere pistolsælgere

Da GF Forsikring blev stiftet i 1967, var det med bilforsikringer til private som omdrejningspunkt. Først 50 år senere begyndte det medlemsejede selskab at forsikre mindre erhvervsvirksomheder. Nu skal der skrues op. I GF’s femårsstrategi fra 2024 til 2028 er opbygningen af erhvervsforretningen et af tre hovedområder, og på Fyn ligger opgaven hos Thomas Nissen, […]

Klumme: 11.000 færre hænder behøver ikke gøre Fyn fattigere

Robotter og kunstig intelligens kan hjælpe: 11.000 færre hænder behøver ikke gøre Fyn fattiger3. Om 15 år kan vi være omkring 11.000 færre i den fynske arbejdsstyrke. Men teknologi kan hjælpe os med at skabe mere værdi og stærkere virksomheder.

DEIF-direktør: Når det går godt, skal man læne sig frem

DEIF producerer elektronik til energisystemer over hele verden fra sin fabrik i Skive. Samtidig har virksomheden bygget en global salgs- og serviceorganisation op tæt på kunderne. For koncernchef Christian Nielsen hænger konkurrencekraften tæt sammen med evnen til at holde fast i det, virksomheden er bedst til – og investere benhårdt i netop det. På Fynsk […]

AI tvang Ecreo til at gentænke forretningen

For godt et år siden var kunstig intelligens først og fremmest en nyttig assistent hos det fynske udviklingshus Ecreo. Så tog teknologien et spring, og på ganske kort tid begyndte AI at kunne levere kode, der i nogle sammenhænge kunne matche det, virksomhedens egne udviklere lavede. For direktør og medejer Casper Stendal blev det et […]