Nyheder • 16/12/2020

Middelfart-klinik udvider med coronatest ud af huset

Siden 2019 har speciallæge Ahmed Aziz og hans forretningspartner og samlever Maria Egeberg Wellejus Olsen på Middelfart-klinikken Medin haft hovedfokus på hjerteundersøgelser og helbredsundersøgelser for virksomheder,  herunder de lovpligtige helbredsundersøgelser hos personer, der har natarbejde.

Men med coronaepidemien er paletten udvidet.

Nyeste skud på stammen er, at virksomheden tilbyder coronatest til virksomheder, og ganske som de øvrige ydelser, er Medin særligt fokuseret på at løfte opgaven på en måde, som tilgodeser borgeren og virksomheden, og som samtidig kan tage lidt af trykket fra det offentlige system.

“Vores grundlæggende forudsætning er i forvejen, at vi tilpasser os vores klienter, og vi har gerne åbent om aftenen eller i weekenderne, og vi kommer gerne ud til virksomhederne, hvis det er mest belejligt. Da en lokal virksomhed forespurgte på muligheden for, at vi kunne lave coronatest, var det oplagt,” siger Ahmed Aziz, der er uddannet som speciallæge i hjertemedicin på Odense Universitetshospital, hvor han også har sit daglige virke.

Efter en del research fandt han frem til den samme type coronatest, som rejsepasset også bygger på, og ifølge Ahmed Aziz er testen meget velegnet til screeninger.

“Vores test er blandt de bedste på markedet, den er CE-godkendt og oplagt hos dem, som ikke forventer, at de er smittet. Hvis en klient slår ud som positiv med vores test, så er den positiv, og så kan vi rådgive omkring isolation og behandling, fordi vi har sundhedsfagligt personale,” siger Ahmed Aziz, der med tiltaget også plejer sin indre iværksætter.

“Det er en kort periode, og vi har besluttet, at det giver god mening for os at sætte tid af til det. Til at begynde med var det bare i Middelfart, men hvis der er over 10 test, så kører vi gerne ud til virksomheder andre steder på Fyn,” fortæller lægen, som netop har meldt sin klinik ind i Fynsk Erhverv.

“Jeg tror ikke umiddelbart, at jeg skal være iværksætter på fuld tid, for jeg er meget glad for mit arbejde i det offentlige. Men jeg håber, at medlemskabet kan være med til at styrke vores erhvervsprofil, og måske kan det på sigt blive til mere,” lyder det fra Ahmed Aziz.

Resten af måneden giver Medin rabat på coronatest til medlemmer af Fynsk Erhverv – klik her for at læse mere.

Læs mere om tilbuddet her
Klik på billedet for at læse mere

Bureaukrati kan bremse virksomhederne – men optimismen spirer

Der var både valgflæsk, debat og klare erhvervspolitiske budskaber, da Fynsk Erhverv og Middelfart Erhverv samlede lokale virksomhedsledere og borgmesterkandidater til dialog om fremtidens rammer for erhvervslivet.

Kommunalvalget sætter rammerne for virksomhedernes hverdag

Når fynboerne går til stemmeurnerne i november, bliver det også et valg om erhvervslivets rammevilkår, vurderer Roger Buch, forskningslektor og centerleder ved Danmarks Medie- og Journalisthøjskole, der fremhæver skoler, dagtilbud og infrastruktur som afgørende for virksomhedernes adgang til arbejdskraft.

Kansas skaber forspring med bæredygtighed og digital styrke

Fristads Kansas står i en branche, hvor prisen ofte er et parameter, og konkurrencen er intensiv. Alligevel fastholder virksomheden sin position gennem en kombination af digitalisering, stærke bæredygtighedstiltag og ordentlighed.

HCA Marathon satte deltagerrekord med støtte fra hele Fyn

Søndag den 28. september 2025 satte HCA Marathon rekord med 8.940 løbere fra ind- og udland. Blikket er allerede rettet mod næste år, hvor målet er at gøre 2026 til en endnu større byfest, hvor hele Odense er involveret.

Nordea: Pessimismen afløst af optimisme i det fynske erhvervsliv

For blot et år siden var bekymringerne mange. Inflationen pressede, renterne steg, og udsigten til en opbremsning i verdensøkonomien på grund af krigen i Ukraine og usikkerhed omkring Donald Trumps’ og USA's kurs ...

Bcompany.dk satser på vækst med AI og trivsel

Efter en sanering har direktør Tanja Bluhme sat kursen mod vækst, hvor stærkere netværk og et kompromisløst fokus på trivsel skal styrke bcompany.dk’s konkurrencekraft.

Københavnsk tilflytter engagerer sig i det fynske erhvervsliv

Rikke Maj Thauer har taget en markant beslutning: Hun og hendes mand har rykket teltpælene op i hovedstaden for at lancere Thauer Stresscenter og Østerlund Refugium. Med flytningen følger også et ønske om at blive en aktiv del af det fynske erhvervsliv. “Vi vil gerne bidrage til udviklingen her på Fyn, og derfor giver det […]

Mentorprojekt viser styrken i fortrolige relationer

Da Rikke Bech Skougaard søgte en mentor gennem Fynsk Erhverv, blev hun sat i forbindelse med Jan Sterobo. Det udviklede sig til et forløb, hvor erfaring, sparring og tillid har skabt nye perspektiver – og vist, hvordan netværket kan bruges aktivt.

Det fynske Vækstbarometer 2025

Det fynske Vækstbarometer 2025 er klar. Her er viden og inspiration fra de fynske virksomheder til at realisere yderligere potentiale og skabe en positiv udvikling og vækst i virksomhederne i fremtiden.