Nyheder • 16/04/2015

Månedens virksomhed: “Man skal ikke lade succes lulle én i søvn”

(Billedet foroven er fra mitsvendborg.dk)
E. Aabo Andersen A/S
– i daglig tale AABO maleanlæg – er månedens virksomhed i Fynsk Erhverv. Det er en familievirksomhed fra Svendborg, som har haft skarp vækst og klaret sig eksemplarisk på eksportmarkedet ved at sælge højt specialiserede kvalitetsprodukter til industrivirksomheder.

AABO maleanlæg fremstiller avancerede maleanlæg til virksomheder i hele verden. Over 90 procent af omsætningen kommer fra eksport, og AABO har løbende formået at tilpasse produktionen nye markeder.

De er april måneds virksomhed i Fynsk Erhverv af flere årsager:

Det er en familievirksomhed, der har foretaget et succefuldt ejerskifte midt i en meget svær tid – det er en virksomhed i vækst (AABO maleanlæg blev Børsen Gazelle i 2014 og har været det tidligere) – det er en produktionsvirksomhed med stor eksport til mange forskellige markeder – det er en virksomhed, der viser, at Sydfyn har en stolt produktionstradition – det er en virksomhed, der løbende igennem sine 35 år (virksomheden havde jubilæum fredag d. 10 april i år) har opbygget både et nationalt og et internationalt renommé for kvalitet, miljørigtige løsninger og kundeservice – og så har virksomheden etableret en professionel bestyrelse og har en målsætning om at fordoble omsætningen over de næste par år.

Det vil vi gerne anerkende i Fynsk Erhverv.

Direktør i AABO maleanlæg, Claus Aabo Andersen, peger selv på en vilje til innovation og vækst som årsag til succesen.

– Man skal være på forkant med den teknologiske udvikling og konstant være innovativ, og så skal man ville væksten. Samtidig er det vigtigt at holde sig i gang både i modgangstider, og når det går godt. Man skal ikke lade succes lulle én i søvn, siger han.

Startede i et hus på Thurø
E. Aabo Andersen blev grundlagt i 1980 af Erling Aabo Andersen som en lille, lokal virksomhed, der lavede ingeniørtegninger fra privatadressen på Thurø. Efter fem år begyndte virksomheden også at producere teknologiske anlæg gennem lejede fabriksfaciliteter i Svendborg.

I 2004 etablerede AABO maleanlæg sine egne produktionsfaciliteter på Finlandsvej i Svendborg, og i år har virksomheden købt den lige så store nabogrund, der både giver mere plads til at udvide produktionen og 1.000. kvm. ekstra lagerkapacitet.

– Vi har ansat flere personer i år, og vi har en målsætning om at fordoble vores omsætning indenfor de næste par år, fortæller Claus Aabo Andersen.

Den første eksport startede i firserne og gik til de skandinaviske nabolande, men da Sverige forlod sin fastkurspolitik i 1992, og kursen på den svenske krone styrtdykkede, måtte AABO kigge efter nye eksportmarkeder.

– Vores maskiner kostede pludselig 25 procent mere at købe for svenskerne, så vi måtte ret hurtigt til at se os omkring efter andre steder at sælge dem, og her kiggede vi især sydpå, til Tyskland, som i dag er vores største eksportmarked, fortæller Claus Aabo Andersen.

Han er søn af grundlæggeren og således anden generation i slægten til at stå i spidsen for Svendborg-virksomheden. Han overtog AABO maleanlæg fra sine forældre i 2008, og kort tid efter døde faren og grundliggeren Erling Aabo Andersen. Det var lige midt i finanskrisen, og selvom Claus kendte til firmaet efter at have arbejdet der siden 1997, så var der mange facetter af arbejdet som direktør i en produktionsvirksomhed, han ikke havde erfaring med. Bl.a. derfor etablerede AABO maleanlæg i 2009 en professionel bestyrelse, ligesom der løbende blev ansat folk til at varetage forskellige funktioner.

– Det er en vigtig erkendelse for en leder, at man bliver nødt til at uddelegere ansvaret. Man kan ikke sidde med det hele selv, og der er bl.a. en professionel bestyrelse en stor hjælp, siger Claus Aabo Andersen.

En stor ordre fra Rusland var starten på vejen ud af finanskrisen for Svendborgfirmaet, som siden 2008 har eksporteret stort til det russiske marked.

–  Indtil for nylig var Rusland en meget stor eksportsucces for os, men vi kan i den grad mærke krisen derovre nu. Den falder så heldigvis sammen med, at vi netop har etableret os i Polen, som er et andet stort, nyt marked for os, forklarer direktøren.

I dag har AABO maleanlæg referencer fra markeder over hele verden.

Kvalitet, knowhow og troværdighed
AABO maleanlæg producerer anlæg og ovne til male- og overfladebehandling, hvilket selvsagt er et meget specialiseret marked, og det er netop specialiseringen, der adskiller den sydfynske virksomhed fra konkurrenterne.

– Produktionsomkostningerne er høje i Danmark, så på flere standardkomponenter kan vi ikke konkurrere med udlandet, men vi har en knowhow, som gør, at vi kan levere specialiserede produkter i en meget høj kvalitet, og så har Danmark et rigtig godt ry i udlandet. Folk ved godt, at et ord er et ord heroppe, og at de kan regne med en aftale, forklarer Claus Aabo Andersen, og fortsætter:

– Derudover gør vi også meget ud af energieffektivitet. Der er vi blandt de bedste i verden. Og så har vi en rigtig god medarbejderstab. Vores ansatte er både flittige og selvstændige, og selvom det danske lønniveau er højt, kan det godt betale sig for os at have vores produktion herhjemme. Det er desuden også en stor fordel at have administration, udvikling og produktion samlet ét sted – det giver fleksibilitet.

Dyr transport 
Som produktions- og eksportvirksomhed er transportomkostninger en væsentlig del af  AABO maleanlægs udgifter. Derfor kan det også mærkes på bundlinjen, når der er forskel på transportomkostninger.

– Det er billigere for os at køre en lastbil til Dortmund, end det er at køre den til Skagen, fordi tranport er så dyrt herhjemme. Det kunne også gøre os mere omkostningseffektive, hvis det herhjemme og i hele Europa blev muligt at køre med modulvogntog. De koster kun en smule mere, men kan have langt mere med i fragten – hvilket er en stor ressourcemæssig fordel. Det kunne være sager, Fynsk Erhverv evt. kunne tage op, siger Claus Aabo Andersen.

DEIF-direktør: Når det går godt, skal man læne sig frem

DEIF producerer elektronik til energisystemer over hele verden fra sin fabrik i Skive. Samtidig har virksomheden bygget en global salgs- og serviceorganisation op tæt på kunderne. For koncernchef Christian Nielsen hænger konkurrencekraften tæt sammen med evnen til at holde fast i det, virksomheden er bedst til – og investere benhårdt i netop det. På Fynsk […]

AI tvang Ecreo til at gentænke forretningen

For godt et år siden var kunstig intelligens først og fremmest en nyttig assistent hos det fynske udviklingshus Ecreo. Så tog teknologien et spring, og på ganske kort tid begyndte AI at kunne levere kode, der i nogle sammenhænge kunne matche det, virksomhedens egne udviklere lavede. For direktør og medejer Casper Stendal blev det et […]

Bestyrelsen skal lede digitaliseringen – ikke vælge systemerne

Digitalisering er blevet et strategisk bestyrelsesansvar – og stiller nye krav til dem, der sidder omkring bordet. En målrettet bestyrelsesuddannelse hjælper med at træffe bedre beslutninger, styrke risikostyringen og skabe reel forretningsværdi.

International Svendborg-virksomhed skruer op for lokal forankring

SBS Friction A/S har valgt at investere i produktionen i Svendborg frem for at flytte aktiviteter ud af landet. Med flere medarbejdere, øget kapacitet og nye teknologier satser den internationalt ejede virksomhed på, at nærheden mellem udvikling og produktion kan styrke konkurrenceevnen.

Forsker: Bestyrelser skal skabe den værdi, virksomheden har brug for

"Et professionelt bestyrelsesarbejde er en nødvendig forudsætning for at skabe værdi. Men værdien opstår ikke, fordi årshjulet er på plads eller møderne er velforberedte. Den opstår først, når bestyrelsen bruger sin tid på de strategiske spørgsmål, der er afgørende for netop virksomhedens udvikling,"

Vejen til endnu større succes: Kvalitet sælger ikke sig selv

På Fyn lever mange virksomheder af at være verdensmestre i en niche. Derfor er evnen til at omsætte specialiseret viden til stærke kunderelationer afgørende.

Lyt til erhvervslivet

I 13 spændende episoder deler fynske ledere, virksomhedsejere, iværksættere og eksperter deres perspektiver på emner som ledelse, netværk, bestyrelsesarbejde, bæredygtighed, karriereudvikling og forretningsvækst.

Lifa Digital-direktør fik et nyt blik på moderne bestyrelsesarbejde

En akademisk tilgang til bestyrelseslokalet har givet Morten Lennert et stærkere teoretisk fundament og har samtidig givet ham mere mod på samarbejdet mellem universiteter og erhvervsliv

Mark Blæsbjerg styrker bestyrelsesarbejdet med faglig tyngde

På bestyrelsesuddannelsen ved Aarhus Universitet fik Chili Securitys CEO nye værktøjer, nye perspektiver og et skarpere blik på virksomhedens næste skridt.