Nyheder • 17/08/2015

Månedens virksomhed: Leica Geosystems

Leica Geosystems er Månedens virksomhed i Fynsk Erhverv. De er valgt, fordi fordi virksomheden er en del af en verdensomspændende koncern, der er blandt de fire største på deres felt, og fordi det er en virksomhed, som både udvikler og producerer højtudviklede digitale produkter på Fyn, som kommer produktiviteten i hele verdens byggebranche til gode.  

Det er den skandinaviske division af den schweiziske Leica Geosystems-koncern, der er månedens virksomhed i Fynsk Erhverv. Leica Geosystems er ejet af Hexagon AB med over 11.000 ansatte i 42 lande. I Danmark arbejder ca. 100 ansatte i virksomheden, der producerer maskinstyringsudstyr til især byggebranchen. Hovedkvarteret ligger på Telehøjen 8 i Odense i Fransas gamle bygning.

Maskinstyring er bl.a. præcist, digitalt måleudstyr til f.eks. en gravko eller andre maskiner eller til måling i hånden.

Én af årsagerne til, at Odense blev valgt som Leica Geosystems skandinaviske divisions hovedkvarter i 2014, var, at produktion og udvikling allerede var samlet i Odense i virksomheden Mikrofyn, der har rødder tilbage i 1987, og som blev en del af koncernen i 2006. Det viser, at der særligt inden for højt specialiseret produktion er klare fordele ved at have ’hovederne’ og ’hænderne’ samlet, da de i virkeligheden er del af samme gruppe. På det punkt har Leica Geosystems været en foregangsvirksomhed, og det er én af grundende til, at Leica Geosystems er Månedens virksomhed i Fynsk Erhverv.

– Der er et stort skandinavisk hjemmemarked for maskinstyring, og vi er samtidig rigtig store i centraleuropa, så på den måde er det et godt sted at være placeret, fortæller Johan Arnberg, direktør for den skandinaviske division og fortsætter:

– Samtidig anvender 40-50 procent af de maskiner, der kan have nytte af det, maskinstyring i Skandinavien, mens tallet stadig er en del lavere i det meste af resten af Europa, så i vores relativt nye branche, er Skandinavien blandt frontløberne.

Samtidig har Leica Geosystems et godt samarbejde med de lokale uddannelsesinstitutioner. Det er både en god anledning til at være proaktiv i rekrutteringen af kvalificeret arbejdskraft, en god måde at skabe relevante broer mellem uddannelsesinstitutionerne og erhvervslivet på og et godt initiativ ift. at fastholde ambitiøse unge mennesker på Fyn. Og så er Leica Geosystems et bevis på, at der gennem specialisering, fornuftige opkøb og internationalt samarbejde kan skabes store produktionssucceser med rødder i Odense.

– Vi er fire store virksomheder på verdensplan, som dominerer markedet for maskinstyring, og Leica Geosystems har omtrent 25 procent af det globale marked. Det er uden tvivl igennem koncernens globale tilstedeværelse, at en så stor markedsandel har været mulig, fortæller Johan Arnberg og fortsætter:

– Vi er størst i Europa, i Rusland og i Australien og tredjestørst i USA. Vi er noget større i Norge og i Sverige, end vi er i Danmark, men det skyldes mest, at vores konkurrenter har været gode til at sælge her og bl.a. har aftale med Caterpillar, som er den største leverandør af byggemaskiner til Danmark, men vi forventer at øge vores markedsandel på hjemmemarkedet også.

I hovedkvarteret i Odense arbejder 13 nationaliteter sammen om at udvikle, producere, servicere og sælge Leica Geosystems produkter til hele verden.

Produktivitet og digitalisering
Maskinstyring kan øge produktiviteten på en byggeplads med helt op til 30-40 procent, hvis den anvendes rigtigt. Det er baggrunden for, at flere og flere byggevirksomheder får øjnene op for teknologien.

– Forklaret meget groft, så kan man forestille sig en gravko, der skal til at grave på en byggeplads. Uden maskinstyring står der måske to eller tre mand, som løbende guider skovlen, så den rammer det helt rigtige sted. Med maskinstyring sker det digitalt og langt mere præcist, forklarer Johan Arnberg.

Det er dog en udfordring, at folk skal uddannes i at buge maskinstyringen. Især den nyeste satellitbaserede 3D-teknologi kræver træning, hvilket Leica Geosystems også kan hjælpe med.

At digitaliseringen af byggebranchen medfører mindre spiltid, øget produktivitet og dermed store besparelser er én af grundene til, at Leica Geosystems forventer kontinuerlig vækst i de kommende år.

– Vi regner med en årlig vækst på 15 procent i de næste fem år. Vi har bl.a. fået en aftale i stand med virksomheden Case om at anvende vores produkter i deres maskiner, og det bliver mere og mere anvendt også i mindre byggevirksomheder og flere og flere steder i verden at anvende både 2D og 3D maskinstyring, fortæller Johan Arnberg.

 

 

Udlandsophold kan blive et nyt værktøj til at udvikle unge håndværkere

Studerende på universiteter og professionshøjskoler rejser verden rundt som en del af deres uddannelse. For lærlinge og unge håndværkere er det langt mindre almindeligt. Det potentiale undersøger Sarah Thorsager lige nu fra Australien med Kolster A/S som case. Hvordan udvikler og fastholder man unge medarbejdere i en branche, hvor virksomhederne samtidig konkurrerer om arbejdskraften? Et […]

Munck Gruppen sætter fokus på barrierer i arbejdslivet

Flere krav til dokumentation betyder, at skriftlighed fylder mere i job, hvor de faglige kompetencer ligger et helt andet sted. Hos Munck Gruppen, der er en landsdækkende og internationalt funderet entreprenørkoncern med omkring 1.700 medarbejdere, har det skærpet opmærksomheden på medarbejdere med ordblindhed – og på, hvordan virksomheden kan fjerne nogle af de barrierer, de […]

Ordblinde-kursus kan løse en stigende udfordring på arbejdspladsen

Medarbejdere med ordblindhed kan bruge meget energi på at skjule deres problemer med at læse og skrive. Samtidig betyder stigende krav til dokumentation og digital kommunikation, at skriftlighed fylder mere på mange arbejdspladser. Det er baggrunden for, at TietgenSkolen har sat fokus på ordblindhed i arbejdslivet. Skolen arbejder både med opsøgende virksomhedskontakt og undervisning af […]

GF vil vokse gennem bedre dialog – ikke flere pistolsælgere

Da GF Forsikring blev stiftet i 1967, var det med bilforsikringer til private som omdrejningspunkt. Først 50 år senere begyndte det medlemsejede selskab at forsikre mindre erhvervsvirksomheder. Nu skal der skrues op. I GF’s femårsstrategi fra 2024 til 2028 er opbygningen af erhvervsforretningen et af tre hovedområder, og på Fyn ligger opgaven hos Thomas Nissen, […]

Klumme: 11.000 færre hænder behøver ikke gøre Fyn fattigere

Robotter og kunstig intelligens kan hjælpe: 11.000 færre hænder behøver ikke gøre Fyn fattiger3. Om 15 år kan vi være omkring 11.000 færre i den fynske arbejdsstyrke. Men teknologi kan hjælpe os med at skabe mere værdi og stærkere virksomheder.

DEIF-direktør: Når det går godt, skal man læne sig frem

DEIF producerer elektronik til energisystemer over hele verden fra sin fabrik i Skive. Samtidig har virksomheden bygget en global salgs- og serviceorganisation op tæt på kunderne. For koncernchef Christian Nielsen hænger konkurrencekraften tæt sammen med evnen til at holde fast i det, virksomheden er bedst til – og investere benhårdt i netop det. På Fynsk […]

AI tvang Ecreo til at gentænke forretningen

For godt et år siden var kunstig intelligens først og fremmest en nyttig assistent hos det fynske udviklingshus Ecreo. Så tog teknologien et spring, og på ganske kort tid begyndte AI at kunne levere kode, der i nogle sammenhænge kunne matche det, virksomhedens egne udviklere lavede. For direktør og medejer Casper Stendal blev det et […]

Bestyrelsen skal lede digitaliseringen – ikke vælge systemerne

Digitalisering er blevet et strategisk bestyrelsesansvar – og stiller nye krav til dem, der sidder omkring bordet. En målrettet bestyrelsesuddannelse hjælper med at træffe bedre beslutninger, styrke risikostyringen og skabe reel forretningsværdi.

International Svendborg-virksomhed skruer op for lokal forankring

SBS Friction A/S har valgt at investere i produktionen i Svendborg frem for at flytte aktiviteter ud af landet. Med flere medarbejdere, øget kapacitet og nye teknologier satser den internationalt ejede virksomhed på, at nærheden mellem udvikling og produktion kan styrke konkurrenceevnen.