Nyheder • 03/11/2014

Månedens virksomhed: Carl Hassing A/S

Carl Hassing A/S med hovedsæde i Odense er månedens virksomhed i Fynsk Erhverv. De er udvalgt af sidste måneds virksomhed, Hjernø Værktøjsfabrik, som hæfter sig ved den høje service, den dybe faglighed og innovationsviljen hos den fynske grossistvirksomhed. 

Carl Hassing A/S er en grossistvirksomhed med speciale indenfor værktøjer til jern- og maskinindustrien. Virksomheden har 35 ansatte på Fyn og et varelager på over 60.000 produktnumre indenfor teknik, værktøj og maskiner – og så har de efterhånden en del års erfaring med i bagagen.

– Vi plejer at sige, at vi har 100 års erfaring i værktøjskassen, men det var faktisk sidste år, vi fyldte 100, siger Ole Damgaard, adm. direktør i Carl Hassing A/S.

Aage Agergaard, Administrerende direktør og salgsansvarlig hos Hjernø Værktøjsfabrik A/S, der er oktober måneds virksomhed, forklarer, hvorfor han har valgt Carl Hassing som vinder.

– Vi har valgt en virksomhed,  hvor især den tekniske rådgiver, Danny Tangsgaard, med sin erfaring og innovative tilgang har været med til at løfte kvaliteten og fremme produktiviteten, fortæller Aage Agergaard, Administrerende direktør og salgsansvarlig hos Hjernø Værktøjsfabrik A/S.

– Hans tekniske rådgivning er altid grundig og omhyggelig og frem for alt innovativ. Hjernø sætter pris på denne faglige grundighed, da det stemmer overens med vores egen kultur, siger han.

De bedst mulige produkter – og den bedste service 
Ole Damgaard er meget stolt over, at Carl Hassing A/S er blevet udnævnt som månedens virksomhed, – især fordi, begrundelserne ligger fint i tråd med, hvad virksomheden selv forsøger at skille sig ud ved.

– Vi har en meget stor lagerkapacitet og et rigtig stort udvalg, og vi tilstræber at have de bedst mulige produkter fra anerkendte varemærker, men vi adskiller os også ved at have meget stor ekspertise på det område, vi arbejder med. Det betyder f.eks., at vi kan give kvalificeret rådgivning til vores kunder om, hvilke produkter, de har brug for, og hvordan de skal bruges. Den slags service er uvurderlig indenfor et specialiseret område som vores, siger Ole Damgaard.

“Vi ledte for ikke så lang tid siden efter to lærlinge, men der endte det simpelthen med, vi ikke kunne finde en eneste. De danske politikere skal have fokus på faguddannelserne i Danmark, det er helt nødvendigt for at sikre den fremtidige rekruttering til virksomheder som vores.”

Carl Hassing A/S har butikker i Odense og Svendborg, hvor man kan få personlig og kvalificeret rådgivning om de produkter, man vil købe, og der har særligt været vækst i de fysiske butikker de senere år. Virksomheden var igennem et generationsskifte i 2011 og har siden opdateret de tekniske systemer og virksomhedens logistik.

– Finanskrisen var hård ved grossistvirksomheder, fordi mange af vores kunder jo simpelthen forsvandt, men det går godt for os nu og har gjort det et stykke tid. Vi leverer især til Trekantsområdet og til Fyn, hvor vi er et kendt navn, fortæller Ole Damgaard.

Faglært arbejde og billigere bro
Ole Damgaard fremhæver to områder, hvor han mener, en erhvervsorganisation som Fynsk Erhverv vil kunne gøre en forskel politisk for en virksomhed som Carl Hassing A/S.

– Vi ledte for ikke så lang tid siden efter to lærlinge, men der endte det simpelthen med, vi ikke kunne finde en eneste. De danske politikere skal have fokus på faguddannelserne i Danmark, det er helt nødvendigt for at sikre den fremtidige rekruttering til virksomheder som vores, fortæller han.

– Derudover kunne det også godt blive billigere at køre over Storebæltsbroen. Den skal ikke være en pengemaskine til alle mulige andre projekter, slutter Ole Damgaard.

Læs mere om Carl Hassing A/S her     og her.

 

Udlandsophold kan blive et nyt værktøj til at udvikle unge håndværkere

Studerende på universiteter og professionshøjskoler rejser verden rundt som en del af deres uddannelse. For lærlinge og unge håndværkere er det langt mindre almindeligt. Det potentiale undersøger Sarah Thorsager lige nu fra Australien med Kolster A/S som case. Hvordan udvikler og fastholder man unge medarbejdere i en branche, hvor virksomhederne samtidig konkurrerer om arbejdskraften? Et […]

Munck Gruppen sætter fokus på barrierer i arbejdslivet

Flere krav til dokumentation betyder, at skriftlighed fylder mere i job, hvor de faglige kompetencer ligger et helt andet sted. Hos Munck Gruppen, der er en landsdækkende og internationalt funderet entreprenørkoncern med omkring 1.700 medarbejdere, har det skærpet opmærksomheden på medarbejdere med ordblindhed – og på, hvordan virksomheden kan fjerne nogle af de barrierer, de […]

Ordblinde-kursus kan løse en stigende udfordring på arbejdspladsen

Medarbejdere med ordblindhed kan bruge meget energi på at skjule deres problemer med at læse og skrive. Samtidig betyder stigende krav til dokumentation og digital kommunikation, at skriftlighed fylder mere på mange arbejdspladser. Det er baggrunden for, at TietgenSkolen har sat fokus på ordblindhed i arbejdslivet. Skolen arbejder både med opsøgende virksomhedskontakt og undervisning af […]

GF vil vokse gennem bedre dialog – ikke flere pistolsælgere

Da GF Forsikring blev stiftet i 1967, var det med bilforsikringer til private som omdrejningspunkt. Først 50 år senere begyndte det medlemsejede selskab at forsikre mindre erhvervsvirksomheder. Nu skal der skrues op. I GF’s femårsstrategi fra 2024 til 2028 er opbygningen af erhvervsforretningen et af tre hovedområder, og på Fyn ligger opgaven hos Thomas Nissen, […]

Klumme: 11.000 færre hænder behøver ikke gøre Fyn fattigere

Robotter og kunstig intelligens kan hjælpe: 11.000 færre hænder behøver ikke gøre Fyn fattiger3. Om 15 år kan vi være omkring 11.000 færre i den fynske arbejdsstyrke. Men teknologi kan hjælpe os med at skabe mere værdi og stærkere virksomheder.

DEIF-direktør: Når det går godt, skal man læne sig frem

DEIF producerer elektronik til energisystemer over hele verden fra sin fabrik i Skive. Samtidig har virksomheden bygget en global salgs- og serviceorganisation op tæt på kunderne. For koncernchef Christian Nielsen hænger konkurrencekraften tæt sammen med evnen til at holde fast i det, virksomheden er bedst til – og investere benhårdt i netop det. På Fynsk […]

AI tvang Ecreo til at gentænke forretningen

For godt et år siden var kunstig intelligens først og fremmest en nyttig assistent hos det fynske udviklingshus Ecreo. Så tog teknologien et spring, og på ganske kort tid begyndte AI at kunne levere kode, der i nogle sammenhænge kunne matche det, virksomhedens egne udviklere lavede. For direktør og medejer Casper Stendal blev det et […]

Bestyrelsen skal lede digitaliseringen – ikke vælge systemerne

Digitalisering er blevet et strategisk bestyrelsesansvar – og stiller nye krav til dem, der sidder omkring bordet. En målrettet bestyrelsesuddannelse hjælper med at træffe bedre beslutninger, styrke risikostyringen og skabe reel forretningsværdi.

International Svendborg-virksomhed skruer op for lokal forankring

SBS Friction A/S har valgt at investere i produktionen i Svendborg frem for at flytte aktiviteter ud af landet. Med flere medarbejdere, øget kapacitet og nye teknologier satser den internationalt ejede virksomhed på, at nærheden mellem udvikling og produktion kan styrke konkurrenceevnen.