Nyheder • 31/01/2025

Øget behov for fleksible løsninger giver vækst hos Strandlyst & Co. ApS

At skabe økonomisk stabilitet kræver fleksible løsninger og evnen til at tilpasse sig hurtigt. Det mener i hvert fald Kenneth Strandlyst, der står i spidsen for virksomheden Strandlyst & Co ApS, som tilbyder interim CFO-services og outsourcing-løsninger over hele landet.

At skabe økonomisk stabilitet kræver fleksible løsninger og evnen til at tilpasse sig hurtigt.

“Vores typiske kunder er virksomheder, hvor der er medarbejdere, der har sagt op. Indtil man får ansat den nye, som skal tage over, har de brug for noget interim assistance,” forklarer Kenneth Strandlyst, som understreger, at organisatoriske forandringer kan give flaskehalse, hvis nøglefunktioner midlertidigt står ubemandede.

På samme måde hjælper Strandlyst & Co ApS også, når virksomheder overgår fra et system til et andet og har brug for, at personer med kernekompetencer i en periode skifter fokus.

“Vi ser det inden for flere brancher, at man trækker nogle eksterne ind for at lukke det hul, der opstår i en overgangsperiode. Det handler både om at lukke det berømte ‘gap’, men også om at sikre, at driften kører effektivt,” forklarer Kenneth Strandlyst, der også fremhæver, at virksomhedernes øgede fokus på medarbejdertrivsel og udvikling er med til at give ham og kollegaerne masser at rive i:

“Vi ser heldigvis, at flere virksomheder bliver opmærksomme på, at man skal passe på medarbejderne og undgå overbelastning. Det skaber bedre trivsel og giver medarbejderne tid til at fokusere på spændende projekter,” lyder det.

Foruden hjælp til specialopgaver og interimløsninger tilbyder Strandlyst & Co ApS også outsourcing af økonomifunktioner for virksomheder, der ikke har ressourcer eller behov for at opbygge egne økonomiafdelinger, men som samtidig har et ønske om øget professionalisme.

Det giver dem ro til at koncentrere sig om deres vækst og strategi

“Det er typisk lidt mindre kunder, som outsourcer hele deres økonomifunktion til os, fordi det giver dem ro til at koncentrere sig om deres vækst og strategi,” siger Kenneth Strandlyst, der også oplever, at virksomhedens model passer særdeles godt med tidens trend, når det kommer til at tiltrække de nødvendige kompetencer til Strandlyst & Co ApS.

“Unge mennesker værdsætter variation i deres arbejde, og hos os får de mulighed for at arbejde med forskellige opgaver i forskellige virksomheder. Det giver dem værdifuld erfaring og gør jobbet både spændende og lærerigt,” forklarer Kenneth Strandlyst, som ser optimistisk på fremtiden:

“Vi er meget positive på 2025. Flere virksomheder får øjnene op for værdien af interim-løsninger, og det ser vi som en stor fordel,” afslutter han.

 

Accepter venligst statistikker, markedsføring cookies for at se denne video.

Åbent morgenmøde: Digital strategi skal styrke forretningen

Hvordan arbejder man konkret med digitale muligheder, så de ikke ender som løsrevne IT-initiativer, men bliver en del af virksomhedens forretningsstrategi? Det er kernen, når Fynsk Erhverv inviterer CIO’s, IT-chefer og andre med ansvar for digital strategi til åbent morgenmøde sammen med NetværksForum for Digital Transformation. Morgenmødet giver dels indblik i netværket og i, hvad […]

Fynsk startup udvikler nyt system til elbilbrande på færger

To nyuddannede fra SIMAC står bag startupvirksomheden EVstinguish, der vil løse et voksende problem i den maritime sektor: elbilbrande på færger.

Legatordning skaber værdi for både studerende og virksomhed

International erfaring og lokal forankring mødes, når en studerende via et legat hos Fynsk Erhverv kobler sit studieophold i Portugal med et konkret projekt for Scandic i Odense

Lykke Friis: Den gamle verden vender aldrig tilbage

En ny geopolitisk virkelighed tvinger Europa – og danske virksomheder – til at gentænke afhængighed og samarbejde

Guldfeldt har gjort service til den vigtigste forretning

Den fynske familievirksomhed har flyttet værdien fra maskiner til drift og ansvar.

Tietgenprisen samler Fyn og kalder på stærke indstillinger

Foto: Tietgenskolens Søren Jan sammen med sidste års modtager: Per Jørgensen – medejer og bestyrelsesformand i 5E Byg A/S, dennes hustru, samt Henrik Neelmeyer, bestyrelsesleder Fynsk Erhverv Hvert forår samles fynsk erhvervsliv til Fynsk ErhvervsTopmøde, hvor Tietgenprisen uddeles til en visionær erhvervsleder. For TietgenSkolen og Fynsk Erhverv er prisen et fælles projekt med dybe historiske […]

ESG: I SMV’erne kommer handling før strategi

I en tid, hvor reglerne bliver skrevet om, forventningerne vokser og folkestemningen skifter med vinden, er det en reel udfordring at holde kursen i det komplekse bæredygtighedslandskab. Det kræver videndeling og erfaring at navigere i.

C.C. Jensen udvikler kerneforretningen i en urolig tid

Verden er blevet mere uforudsigelig. For eksportvirksomheder er geopolitik, toldsatser og økonomiske spændinger ikke længere midlertidige udsving, men et grundvilkår. Det mærker man også hos C.C. Jensen i Svendborg, der udvikler og producerer filtreringsløsninger til hydraulik- og smøreolie og eksporterer omkring 90 procent af sin produktion gennem 15 datterselskaber globalt. Den nye administrerende direktør, Jens […]

Heine Pedersen styrker STV Logistik med professionel bestyrelse

Efter flere års overvejelser etablerer ejerleder Heine Pedersen nu en professionel bestyrelse i STV Logistik. Målet er at skabe skarpere struktur og et stærkere beslutningsgrundlag – og at stå bedst muligt rustet, hvis virksomheden inden for få år får mulighed for at udvide forretningen yderligere.