Nyheder, Tips og gode råd • 30/09/2014

Hjernen som medspiller: Tre gode råd fra Anette Prehn

Sociolog og forfatter Anette Prehn var én af oplægsholderne til Fynsk Erhvervs store handelskonference. Her talte hun om, hvordan vi kan omstille vores hjerner til at virke som en hjælpende hånd i vores arbejdsliv og ikke som en bremse.

Anette Prehn startede sit oplæg på Fynsk Erhvervs Handelskonference 2014 med at lære mange af de over 100 fremmødte medlemmer et nyt ord: Amygdala. Det har græsk oprindelse og beskriver et område i hjernens tindingelap, som bl.a. håndterer frygt og aggressioner hos os mennesker.

I arbejdslivet er netop dette hjernecenter væsentligt i en lang række situationer, men særligt, når der sker forandringer. Anette Prehn gjorde opmærksom på, at selvom vi alle reagerer instinktivt på forskellige udfordrende situationer, så er vi ikke slaver af vores Amygdala. Vi kan i vid udstrækning selv træne, på hvilken måde vi psykisk reagerer på en forandring eller noget andet, som kan virke truende.

Anette Prehn giver Fynsk Erhvervs medlemmer følgende tre gode råd for at gøre hjernen til en medspiller i hverdagen:

1. Tag det sorte bælte i amygdala-håndtering!

Amygdala er hjernens relevansdetektor og trusselsrespons.

Den aktiveres, når noget virker enten relevant, interessant eller farligt.

  • Du vil gerne have en vis amygdala-aktivitet i hjernen på dine kunder: det er tegn på, at de “logger” sig på dine budskaber. At du er relevant. Hvis deres amygdala er underaktiveret, har de ikke fanget, hvorfor det er interessant, dét du præsenterer eller siger.
  • Til gengæld vil du gerne undgå, at kundens amygdala er overaktiveret. Så går kundens hjerne nemlig hurtigt i baglås – og kundens amygdala sluger den energi, hun eller han kunne have brugt på at være i engageret samspil med dig.

Det kræver altså en fin balance at kunne aktivere amygdala nok – men ikke for meget – i dit samspil med kunder.

2. Gør reframing til en hverdagskompetence.

Vores “frame”, altså vores fortolkning af en situation eller en relation, er styrende for vores følelser og vores adfærd.

“Reframing” betyder omfortolkning – og omfortolkning dæmper amygdala.

Det er en stor fordel at kunne fortolke situationer på måder, som øger motivation og salg.

Jeg gav i mit oplæg på Fynsk Erhvervs Handelskonference eksemplet med to kvinder, der begge brugte det meste af deres arbejdstid på opsøgende salgsmøder med potentielle kunder. De framede deres arbejde vidt forskelligt. Mens den ene kvinde følte, at hun var “til eksamen”, når hun var til møderne, oplevede den anden kvinde møderne som hendes “erobringstogt”. Gør det mon en forskel for, hvordan de bruger deres tid før under og efter salgsmøderne? Ja, det gør en kæmpe forskel! Og det har højst sandsynligt betydning for deres salg også.

Ved at træne reframing “ind i musklerne” kan du bruge evnen i dagligdagssituationer, til fordel for både dit salg, dine kunderelationer og samspillet med dine kolleger. Ved hjælp af reframing kan du f.eks. ændre din opfattelse af en “kritisk kunde”, en “irriterende kollega” eller et “svært salg” til noget, der gør situationen lettere for dig at tackle med succes.

3. Forretning og forandring er to sider af samme mønt.

Man kan stirre så stift på forretningen, at man overser forandring, der vil få afgørende betydning for ens virksomhed.

Forandring er i dag ikke bare en begivenhed, som kommer og går. Det er et vilkår for alle. Men det er også noget, som vi kan investere i at håndtere effektivt gennem hjernesmarte værktøjer. Jeg synes faktisk ikke, at man skal gøre sin hjerne til en medspiller for chefens skyld, kollegernes skyld eller kundens skyld, men først og fremmest for ens egen skyld. For mange ting er op ad bakke og unødvendigt svære, hvis hjernen ikke leger med. Og når vi ikke kender hjernens spilleregler, så kommer vi let til at spænde ben for os selv.

Udlandsophold kan blive et nyt værktøj til at udvikle unge håndværkere

Studerende på universiteter og professionshøjskoler rejser verden rundt som en del af deres uddannelse. For lærlinge og unge håndværkere er det langt mindre almindeligt. Det potentiale undersøger Sarah Thorsager lige nu fra Australien med Kolster A/S som case. Hvordan udvikler og fastholder man unge medarbejdere i en branche, hvor virksomhederne samtidig konkurrerer om arbejdskraften? Et […]

Munck Gruppen sætter fokus på barrierer i arbejdslivet

Flere krav til dokumentation betyder, at skriftlighed fylder mere i job, hvor de faglige kompetencer ligger et helt andet sted. Hos Munck Gruppen, der er en landsdækkende og internationalt funderet entreprenørkoncern med omkring 1.700 medarbejdere, har det skærpet opmærksomheden på medarbejdere med ordblindhed – og på, hvordan virksomheden kan fjerne nogle af de barrierer, de […]

Ordblinde-kursus kan løse en stigende udfordring på arbejdspladsen

Medarbejdere med ordblindhed kan bruge meget energi på at skjule deres problemer med at læse og skrive. Samtidig betyder stigende krav til dokumentation og digital kommunikation, at skriftlighed fylder mere på mange arbejdspladser. Det er baggrunden for, at TietgenSkolen har sat fokus på ordblindhed i arbejdslivet. Skolen arbejder både med opsøgende virksomhedskontakt og undervisning af […]

GF vil vokse gennem bedre dialog – ikke flere pistolsælgere

Da GF Forsikring blev stiftet i 1967, var det med bilforsikringer til private som omdrejningspunkt. Først 50 år senere begyndte det medlemsejede selskab at forsikre mindre erhvervsvirksomheder. Nu skal der skrues op. I GF’s femårsstrategi fra 2024 til 2028 er opbygningen af erhvervsforretningen et af tre hovedområder, og på Fyn ligger opgaven hos Thomas Nissen, […]

Klumme: 11.000 færre hænder behøver ikke gøre Fyn fattigere

Robotter og kunstig intelligens kan hjælpe: 11.000 færre hænder behøver ikke gøre Fyn fattiger3. Om 15 år kan vi være omkring 11.000 færre i den fynske arbejdsstyrke. Men teknologi kan hjælpe os med at skabe mere værdi og stærkere virksomheder.

DEIF-direktør: Når det går godt, skal man læne sig frem

DEIF producerer elektronik til energisystemer over hele verden fra sin fabrik i Skive. Samtidig har virksomheden bygget en global salgs- og serviceorganisation op tæt på kunderne. For koncernchef Christian Nielsen hænger konkurrencekraften tæt sammen med evnen til at holde fast i det, virksomheden er bedst til – og investere benhårdt i netop det. På Fynsk […]

AI tvang Ecreo til at gentænke forretningen

For godt et år siden var kunstig intelligens først og fremmest en nyttig assistent hos det fynske udviklingshus Ecreo. Så tog teknologien et spring, og på ganske kort tid begyndte AI at kunne levere kode, der i nogle sammenhænge kunne matche det, virksomhedens egne udviklere lavede. For direktør og medejer Casper Stendal blev det et […]

Bestyrelsen skal lede digitaliseringen – ikke vælge systemerne

Digitalisering er blevet et strategisk bestyrelsesansvar – og stiller nye krav til dem, der sidder omkring bordet. En målrettet bestyrelsesuddannelse hjælper med at træffe bedre beslutninger, styrke risikostyringen og skabe reel forretningsværdi.

International Svendborg-virksomhed skruer op for lokal forankring

SBS Friction A/S har valgt at investere i produktionen i Svendborg frem for at flytte aktiviteter ud af landet. Med flere medarbejdere, øget kapacitet og nye teknologier satser den internationalt ejede virksomhed på, at nærheden mellem udvikling og produktion kan styrke konkurrenceevnen.