Nyheder • 03/02/2022

Hesehus: HR-afdeling større end vores salgsafdeling

IT-virksomheden Hesehus har gennem det seneste årti været på en rejse, hvor den ene succes med online-løsninger til kundeporteføljen har afløst den anden, og corona-pandemien har kun øget behovet for hænder på kontoret.

I løbet af 2021 er Hesehus gået fra omkring 100 ansatte til 157, og planen er, at der ved udgangen af 2022 er 200 ansatte i Hesehus, der således vil være fordoblet i medarbejderantal på blot to år.

Derfor glæder direktør Lars Hedal sig også meget over, at udfordringerne med at finde kvalificeret arbejdskraft var forudset i en sådan grad, at Hesehus i næsten et årti har arbejdet konsekvent med både medarbejderfastholdelse og rekruttering.

”I 2012 havde vi et strategiseminar, hvor vi vurderede, at den største trussel mod vores vækstplaner på sigt ville være manglen på kvalificeret arbejdskraft. Derfor har vi i mange år gjort alt, hvad vi kunne for at sikre, at Hesehus er en arbejdsplads, der både kan tiltrække og holde på de ansatte,” siger Lars Hedal, der på ingen måder har tænkt sig at hvile på laurbærrene, for arbejdet er langt fra slut.

”Vores omsætning buldrer derudaf, og vi fik en ny ambitiøs strategi, da vi fik nye ejere i april 2021, som kræver, at vi får endnu flere folk til. Indtil nu har vi kunnet ansætte dem, vi har haft brug for, men det kommer ikke af sig selv. HR et meget væsentligt strategisk område for os, og vi har mandet meget op på det med en ambitiøs strategi, hvor den afdeling er større end vores salgsafdeling. Det siger meget om vores tilgang til de udfordringer,” konstaterer Hesehus-direktøren.

Rekrutteringsplaner punkt for punkt

Ifølge Lars Hedal er arbejdsmarkedet for IT-udviklere i dag præget af, at der er flere ledige stillinger, end der er jobsøgende, og det betyder at virksomhederne generelt må arbejde fokuseret for at sikre, at manglen på de nødvendige kompetencer ikke bliver en flaskehals.

”Generelt gør vi alt, hvad der står i vores magt for at skabe et fedt arbejdsmiljø, hvor folk gerne vil være, for at sikre en lav medarbejderomsætning. Desuden bryder vi vores rekrutteringsplaner med stillinger ned måned for måned, så vi har en klar pipeline for, hvad vi får brug for. Og på den måde kan vi fremskynde en ansættelse, hvis vi støder på den rigtige kandidat fire måneder før.”

Lars Hedal beretter også om at løbende dialoger med potentielle kandidater er et vigtigt redskab: ”Der er ikke ret mange ude på markedet efter job, og tit er folk i gang med noget spændende på deres nuværende arbejdsplads, som gør, at de ikke lige er klar til at skifte, og derfor er det vigtigt, at de tænker på Hesehus som en attraktiv arbejdsplads, hvis de en dag er klar til at skifte job.”

Rundstykker, energidrik og uddannelsessamarbejde

En aktiv ansættelsesstrategi er ikke noget nyt i Hesehus. I 2013 trak virksomheden overskrifter, da Lars Hedal uddelte gratis rundstykker til pendlerne på Odense Banegård for at fortælle, at der ikke var nogen grund til at tage til København, hvis man drømte om et job indenfor IT-branchen.

Et år senere tog Hedal og Co. til Københavns Hovedbanegård for atter at gøre hoserne grønne for pendlerne ved at dele energidrik og flyers ud, og på den måde har Hesehus i mange år arbejdet alternativt for at få opmærksomhed på arbejdsmarkedet.

I dag er fokus flyttet fra pendlerne til uddannelsesinstitutionerne og til det internationale jobmarked.

”Vi har været repræsenteret i adskillige uddannelsesudvalg og advisory boards, og vi siger altid ja, når vi får en invitation til at dele vores oplevelser med uddannelsesinstitutionerne, for det er en win-win-situation, hvor vi er med til at gøre uddannelserne mere relevante for os selv. Vi ved ikke nødvendigvis, om der kommer noget retur ved det enkelte arrangement, men  måske begynder relationen til en ansat med, at vi har holdt et oplæg på 20 minutter på deres første uddannelsesdag for fem år siden,” siger Lars Hedal..

Lars Hedal slår også fast, at virksomheden ikke har grund til at flytte hovedkvarter: ”Odense er en god uddannelsesby, og det er et superfedt sted at ligge for vores virksomhed. Med internationale briller ligger vi helt tæt på København, og vores infrastruktur er god, og så er konkurrencen om medarbejderne nok også lidt mindre.”

”Vi har også et internationalt fokus, og vi har været meget aktive på jobmesser i blandt andet Spanien og Portugal. Det er et sindssygt vigtigt område for os, og vi har blandt andet ansat en italiener og en iraner, der begge er flyttet til Odense. Vi har 15-18 forskellige nationaliteter ansat, og det giver en superspændende dynamik, når man så at sige er repræsenteret fra Brylle til Brasilien. Samtidig bliver arbejdsmarkedet for specialister mere og mere globalt, så i dag kan de færreste nøjes med at rekruttere lokalt,” siger Lars Hedal videre.

De yngste skal sikre fremtiden i tømrerfirma

Foto: Lasse Gade Bonde og Patrick Vangsgaard Christiansen fra Tømrer- og Snedkerfirma Kolster A/S på Craft-festival i Middelfart Middelfart: Ligesom i resten af byggebranchen har ledelsen i Tømrer- og Snedkerfirma Kolster A/S for længe siden set skriften på væggen: Middelfart-virksomhedens fremtidsudsigter står og falder med evnen til at fastholde og tiltrække nye medarbejdere. Af samme grund […]

Brinkmann: Ledelse handler også om menneskekendskab

En god leder er ikke nødvendigvis den, der ved mest om teknologi eller har styr på flest KPI’er. Ifølge professor i psykologi ved Aalborg Universitet Svend Brinkmann er det vigtigere at kende mennesker – og at have autoritet i ordets egentlige betydning.

BCM Transtech løfter datasikkerheden til næste niveau

BCM Transtech A/S arbejder hver dag i krydsfeltet mellem avanceret mekanik, digitalisering og kundernes høje krav til driftssikkerhed. Den kombination gør datasikkerhed til en strategisk nødvendighed – og en disciplin, virksomheden nu styrker yderligere.

Unge ledere giver ny energi til fynske virksomheder

Young PRO-netværket i Fynsk Erhverv samler unge ledere og fagansvarlige i små, fortrolige grupper. Seks gange om året mødes de for at dele erfaringer, udfordre hinanden og få nye perspektiver på ledelse – nogle gange gennem besøg hos fynske virksomheder.

Fynsk tech-startup tager kampen op mod billedmisbrug

Kan man bygge en teknologisk verdensnyhed fra Odense? Thomas Eriksson mener ikke bare, at man kan – han er i fuld gang med at bevise det. Får han ret, kan Sasha blive en økonomisk succeshistorie.

Sommerhilsen fra direktør Anne Dyrehauge

Kære alle Tak for en fantastisk velkomst i Fynsk Erhverv. Jeg er stadig i færd med at dykke ned i alle hjørner af foreningen, men jeg er ikke i tvivl om, at jeg er landet det helt rigtige sted. I sidste uge sagde vi farvel til Jytte med en flot og meget velbesøgt reception, der […]

VGP rykker ind i Odense med rekordstort grundkøb

Et af de største enkeltstående salg af erhvervsjord i Odense Kommunes historie blev officielt præsenteret tirsdag den 24. juni ved et større pressearrangement på en vindblæst mark, hvor borgmester Peter Rahbæk Juel og rådmand Søren Windell var med til at løfte sløret for projektet. Bag købet står den paneuropæiske ejendomsudvikler VGP, der med underskrifterne har […]

Nye øjne på hverdagen gav inspiration og konkrete løsninger hos Sinatur

Da Fynsk Erhverv spurgte, om Sinatur Hotel Storebælt ville lægge hus til en casedag for Klimaprojektlederne, var svaret ja med det samme. Ikke bare for at give noget videre – men fordi det også kunne bringe noget med hjem. For direktør Louise Hauge Gliese handlede projektet om at få inspiration udefra

Optimismen i fynsk erhvervsliv

Halvdelen af de fynske virksomheder forventer øget omsætning i løbet af de næste 12 måneder – og 8 ud af 10 forventer øget omsætning i løbet af de næste tre år. Den øgede omsætning skal hentes på nye kunder, hvilket indikerer stigende konkurrence. Det viser en ny undersøgelse i Det fynske Erhvervspanel, som Fynsk Erhverv […]

Lars Erik Nielsen har løftet Uretek med dokumentation, faglig vækst og ansvarlighed

Middelfart-virksomheden Uretek har som speciale at etablere og styrke fundamenter under alt fra private boliger til komplekse byggerier. Og at Ureteks eget fundamentet er solidt, er netop bevist med et fornemt regnskab for 2024 – og en solid vækst i indeværende år. “Vi er kommet stærkt fra start i 2025, og som det ser ud […]