Nyheder • 28/03/2019

Henrik Neelmeyer bliver ny formand i Fynsk Erhverv

Generalforsamlingen i Fynsk Erhverv bød på et formandsskifte, en ny næstformand og et nyt bestyrelsesmedlem.

Henrik Neelmeyer, direktør på Egeskov, er ny formand i Fynsk Erhverv. På generalforsamlingen onsdag aften skiftede han titel fra næstformand til formand. Han afløste hermed Jørgen Dirksen, tidligere direktør på Rynkeby, der efter i alt 10 års bestyrelsesarbejde i Fynsk Erhverv – heraf de seneste to år som formand – trådte tilbage.

”Jeg er stolt over at være blevet valgt som ny formand for Fynsk Erhverv. Bestyrelsen er sammensat af utroligt stærke medlemmer, som i fællesskab skaber momentum for det fynske erhvervsliv. De seneste år har Fynsk Erhverv markeret sig stærkt omkring flere af erhvervets mærkesager på Fyn. Den retning ser jeg frem til at være med til at styrke yderligere som formand”, siger Henrik Neelmeyer.

Jørgen Dirksens sidste tjans som formand var sammen med de omkring 100 deltagere i generalforsamlingen at udbringe et leve for Fynsk Erhverv. Forinden havde han givet den sidste formandsberetning, hvor han så tilbage på 2018, som har været et nyt aktivt år. Der var selvfølgelig også plads til at kigge tilbage på hans tid i bestyrelsen med glæde og optimisme.

”Det har været 10 spændende år med kontinuerlig fornyelse i brancherne og i Fynsk Erhverv. Fynsk Erhverv har udviklet sig til at have Fyns bedste netværk, som ikke kan sidestilles med andet. Vi har godt fat i det politiske – lokalt og i Folketinget. Vi har haft mange succeser, vi kan være stolte af vores resultater, og jeg ønsker Fynsk Erhverv al mulig succes fremover”, sagde Jørgen Dirksen til generalforsamlingen, der kvitterede med klapsalver.

Genvalg og nyvalg

Både direktør i Fingerspitz ApS, Anna Aagaard, og Peter Eriksen Jensen, direktør i B&P Rådgivning, modtog genvalg og blev efter generalforsamlingen konstitueret som næstformænd. Nye medlemmer i Fynsk Erhvervs bestyrelse er Peter Frank Andersen, adm. Direktør ved Rynkeby Foods og Jørn Tholstrup Rohde, formand i Blue Ocean Robotics.

Læs Fyens Stiftstidendes omtale af formandsskiftet

Bestyrelsen skal lede digitaliseringen – ikke vælge systemerne

Digitalisering er blevet et strategisk bestyrelsesansvar – og stiller nye krav til dem, der sidder omkring bordet. En målrettet bestyrelsesuddannelse hjælper med at træffe bedre beslutninger, styrke risikostyringen og skabe reel forretningsværdi.

International Svendborg-virksomhed skruer op for lokal forankring

SBS Friction A/S har valgt at investere i produktionen i Svendborg frem for at flytte aktiviteter ud af landet. Med flere medarbejdere, øget kapacitet og nye teknologier satser den internationalt ejede virksomhed på, at nærheden mellem udvikling og produktion kan styrke konkurrenceevnen.

Forsker: Bestyrelser skal skabe den værdi, virksomheden har brug for

"Et professionelt bestyrelsesarbejde er en nødvendig forudsætning for at skabe værdi. Men værdien opstår ikke, fordi årshjulet er på plads eller møderne er velforberedte. Den opstår først, når bestyrelsen bruger sin tid på de strategiske spørgsmål, der er afgørende for netop virksomhedens udvikling,"

Vejen til endnu større succes: Kvalitet sælger ikke sig selv

På Fyn lever mange virksomheder af at være verdensmestre i en niche. Derfor er evnen til at omsætte specialiseret viden til stærke kunderelationer afgørende.

Lyt til erhvervslivet

I 13 spændende episoder deler fynske ledere, virksomhedsejere, iværksættere og eksperter deres perspektiver på emner som ledelse, netværk, bestyrelsesarbejde, bæredygtighed, karriereudvikling og forretningsvækst.

Lifa Digital-direktør fik et nyt blik på moderne bestyrelsesarbejde

En akademisk tilgang til bestyrelseslokalet har givet Morten Lennert et stærkere teoretisk fundament og har samtidig givet ham mere mod på samarbejdet mellem universiteter og erhvervsliv

Mark Blæsbjerg styrker bestyrelsesarbejdet med faglig tyngde

På bestyrelsesuddannelsen ved Aarhus Universitet fik Chili Securitys CEO nye værktøjer, nye perspektiver og et skarpere blik på virksomhedens næste skridt.

Hotel Christiansminde: Tv-serie skal løfte Sydfyn hele året

Svendborg Kommunes tv-satsning kan styrke både turismen, erhvervslivet og det lokale samarbejde, mener direktør Tom Pedersen

Egeskov-direktør: Vi skal give gæsterne nye grunde til at komme

Henrik Neelmeyer ser et Fyn med fuld gang i idebanken. Nære naturoplevelser, glamping og store events skal være med til at udvikle oplevelsesøkonomien på øen.

Storebælt Sinatur Hotel & Konference udvikler værtskabet indefra

Medarbejdernes arbejdsglæde er fundamentet for succesen, når Danmarks Bedste Venue 2026 udvikler gæsteoplevelsen.

Sommerrevy tiltrækker rekordmange gæster og flere virksomheder

Med 21.000 gæster og voksende virksomhedssalg går Odense Sommerrevy ind i 2027 med medvind og nye ambitioner.

Legat sender SDU-studerende fra Fyn til Pavia

Et legatophold i Norditalien giver SDU-studerende Frederik Kildemoes både akademisk ballast og konkret erhvervserfaring – mens et fynsk gartneri får en konkret rapport om mulighederne på det italienske marked.