Nyheder • 06/10/2023

Har du helt styr på producentansvaret for emballage?

Om mindre end to år skal alle danske virksomheder, der sender emballage på markedet i forbindelse med deres produkter, leve op til en lang række krav om rapportering, indsamling, sortering og genanvendelse, når producentansvaret for emballage træder i kraft i 2025.

Men allerede næste år skal virksomhederne i gang med den første fase, og derfor har Fynsk Erhverv inviteret Lars Bruntse fra European Recycling Platform på besøg til Fynsk Miljødag, hvor han vil gøre de fremmødte virksomhederne klogere på, hvordan de bliver klar i tide.

Virksomhederne står over for at skulle rapportere deres forventede mængde emballage de bringer på markedet allerede i 2024, og der giver det rigtig god mening at være forberedt.

For mange virksomheder handler det om ganske få typer emballage, og de kan hurtigt få sat det nødvendige system op, men for andre er det mere komplekst, og for dem giver det god mening at komme i gang i god tid,” siger Lars Bruntse, der peger på konkrete økonomiske besparelser for de effektive.

”Der kommer helt sikkert til at være opmærksomhed og tilsyn omkring registreringerne og rapporteringerne, når reglerne træder i kraft, og der er ikke meget tvivl om, at der også kan blive uddelt bøder, til virksomheder, der ikke lever op til kravene. Desuden vil reglerne komme til at betyde, at producenterne skal betale differentierede gebyrer for deres emballage, og i den forbindelse gælder det om at simplificere brugen så meget som muligt. Jo mere cirkulært, jo bedre,” konstaterer Lars Bruntse.

Ifølge Lars Bruntse er der en række rutiner, som virksomhederne trygt kan begynde på allerede nu, for at blive klar til at møde de nye regler uden problemer.

Det handler rigtig meget om at få system på tingene, og i den forbindelse er det en god idé at indhente datablade fra leverandørerne.

Og så er det en god idé at få styr på, hvordan man vil håndtere registreringen af de data, man indhenter.  IT-mæssigt kan det gøres på mange måder, men vores erfaring er, at det hurtigt kan blive meget komplekst, og derfor kommer det til at kræve en del ressourcer i nogle virksomheder at blive klar. Men der er ingen, der slipper uden om – reglerne gælder for store retailvirksomheder, små B2B-virksomheder og for den sags skyld også enkeltmandsvirksomheder, der sender noget ud til deres kunder,” lyder det.

Fynsk Miljødag 2023 finder sted den 26. oktober hos Fynsk Erhverv i Cortex Park, og her er Lars Bruntse en af de tre oplægsholdere, der klæder de fremmødte på til at komme over de hurdles, som venter alle europæiske virksomheder efter årsskiftet.

Du kan læse mere om programmet og tilmelde dig hér.

ESG: I SMV’erne kommer handling før strategi

I en tid, hvor reglerne bliver skrevet om, forventningerne vokser og folkestemningen skifter med vinden, er det en reel udfordring at holde kursen i det komplekse bæredygtighedslandskab. Det kræver videndeling og erfaring at navigere i.

Fynsk industrivirksomhed skaber løsninger til klimatilpasningsprojekter

I en verden, hvor klimaændringerne bliver mere tydelige for hvert år, og hvor regnvandsmængder, overløb og udledningsgrænser udfordrer den danske infrastruktur, spiller WaterCare i Assens en stadig større rolle. Virksomheden udvikler og producerer plasttanke og brønde til håndtering og rensning af regnvand og spildevand, og løsningerne bliver efterspurgt i takt med, at kommuner, forsyninger og […]

Kansas skaber forspring med bæredygtighed og digital styrke

Fristads Kansas står i en branche, hvor prisen ofte er et parameter, og konkurrencen er intensiv. Alligevel fastholder virksomheden sin position gennem en kombination af digitalisering, stærke bæredygtighedstiltag og ordentlighed.

Heine Pedersen styrker STV Logistik med professionel bestyrelse

Efter flere års overvejelser etablerer ejerleder Heine Pedersen nu en professionel bestyrelse i STV Logistik. Målet er at skabe skarpere struktur og et stærkere beslutningsgrundlag – og at stå bedst muligt rustet, hvis virksomheden inden for få år får mulighed for at udvide forretningen yderligere.

Glem alt om smalltalk: Netværk er er strategi, og du skal turde investere dig selv

Tid er vores største valuta, og særligt som en lille eller mellemstor virksomhed kan det ofte være svært at se udover driften. Værdien af netværk er større, end du tror – hvis du tør investere dig selv. Det fandt jeg for alvor først ud af, da jeg forlod mit fag som journalist og bevægede mig ud i det fynske erhvervsliv.

Tomas Henneby fortæller åbent om generationsskiftet i 3-2-1 Erhverv

Da Tomas Henneby gæster podcasten 3-2-1 Erhverv, er det for at sætte ord på et generationsskifte, der på ingen måde fulgte en fastlagt plan. Samtalen tager udgangspunkt i den proces, der begyndte længe før overdragelsen af Henneby Nielsen Rådgivende ingeniørfirma A/S til INGENIØR’NE, men som først for alvor blev aktuel, da hans far døde i 2023.

Fortrolig sparring i netværket giver værdi i hverdagen

Når man sidder med det øverste ansvar for økonomi, rapportering og finansielle beslutninger, er det et fagområde, der ofte ikke har mange naturlige sparringspartnere i organisationen. Det har Karina Fussing til gengæld fundet i det netværk i Fynsk Erhverv, som hun engagerer sig i.

Videreuddannelse har aldrig været vigtigere end nu

Kravene til medarbejdernes kompetencer ændrer sig hurtigere, end mange virksomheder er vant til. Opgaver, der tidligere krævede tid, erfaring og rutine, bliver i stigende grad automatiseret, mens forventningen til menneskelig dømmekraft, kreativitet og ansvar vokser.

Fynsk Erhverv 3.0 blev sat i spil på nytårskuren

Fynsk Erhverv brugte nytårskuren den 20. januar 2026 til mere end blot at markere starten på et nyt år. Arrangementet blev samtidig brugt til at sætte ord på en ny fase for organisationen, hvor fællesskab, netværk og medlemsvirksomhedernes aktive rolle får en endnu mere central betydning.

Valdemar kobler studieophold i USA med konkret erhvervssamarbejde

Studerende Valdemar Creutz Lyngdal har gennem Fynsk Erhverv gennemført et studieophold på Wharton School ved University of Pennsylvania, koblet direkte til et samarbejde med NewTec A/S.

Nytårshilsen 2026

Verden omkring os er i hastig forandring – og har været det siden corona ramte. Forandringerne er blevet hyppigere, mere komplekse og ofte mere uforudsigelige. Alligevel er der god grund til optimisme. Det fynske erhvervsliv har igen og igen vist, at vi kan omstille os, finde nye veje og stå stærkt – også når rammerne ændrer sig.

Fynske direktører finder nyt ledelsesmæssigt overskud i naturen

Uden dagsordener, mødelokaler og driftsstøj opstod der et andet overblik. Direktører deler erfaringer fra et lederforløb med jordforbindelse.