Nyheder • 23/09/2014

Handelskonferencen 2014: “Meget kompetente talere med ægte erfaring”

Fynsk Erhvervs store handelskonference forløb som planlagt, og indtil videre har der kun været positive tilbagemeldinger fra deltagerne. Alle de mange oplægsholdere var personer med erfaringer fra det virkelige liv, og det smittede af på deres oplæg. 

Fynsk Erhvervs handelskonference blev afholdt i Odin Havnepark og havde temaet ‘Vækst’, og under den overskrift blev der holdt vidt forskellige oplæg. Kok og iværksætter Claus Meyer havde netop iværksætteri som hovedtema, mens sociolog og forfatter Anette Prehn havde fokus på hjernens reaktion på forandringer. Salgstræner Jesper Christensen fortalte om salgsteknikker og om, hvordan man skaber en vinderkultur i hele ens organisation – bare for at nævne spændvidden i nogle af dagens mange oplæg.

Fynsk Erhverv spurgte flere deltagere, hvordan de havde oplevet dagen, og der var tilbagemeldingerne kun positive.

– Der har været en fin blanding mellem strategi og konkret operationalisering i oplæggene, fortæller Andreas Bøttger, marketingansvarlig hos Odense Sport og Event.

– Det har været meget kompetente talere, der tydeligvis havde ægte erfaring fra erhvervslivet. Det betyder en del for troværdigheden. Jeg synes, jeg har lært en del brugbart, og jeg kunne sagtens finde på at komme igen til sådan en konference.

Konkrete råd til dagligdagen – og en aftale med en foredragsholder
Eva Passgaard, passage manager hos Brandts Klædefabrik, var ligeledes begejstret for Fynsk Erhvervs store Handelskonference.

– Jeg har fået nogle faglige indspark, som jeg virkelig kan bruge i min dagligdag, siger hun og uddyber:

– Salgstræner Jesper Christensens foredrag var særdeles tankevækkende. Hans salgsstrategi, hvor alle medarbejderne inddrages i hele processen, var lige mig. Og så er Jesper veloplagt og humoristisk.

Henrik Nørregaard, administrerende direktør hos Dansk Ingeniør Teknik A/S, fik sågar en aftale med en af foredragsholderne.

– Karsten Bech fra Designskolen i Kolding var meget inspirerende at lytte til. Jeg har længe villet ændre på det klassiske årshjul, som er alt for stift at arbejde med. Karstens ideer om designede løsninger på området har jeg taget til mig. Jeg skal derfor en tur til Kolding for at se, hvordan vi kan visualisere tingene med henblik på at opnå større fleksibilitet, fortæller han.

Udlandsophold kan blive et nyt værktøj til at udvikle unge håndværkere

Studerende på universiteter og professionshøjskoler rejser verden rundt som en del af deres uddannelse. For lærlinge og unge håndværkere er det langt mindre almindeligt. Det potentiale undersøger Sarah Thorsager lige nu fra Australien med Kolster A/S som case. Hvordan udvikler og fastholder man unge medarbejdere i en branche, hvor virksomhederne samtidig konkurrerer om arbejdskraften? Et […]

Munck Gruppen sætter fokus på barrierer i arbejdslivet

Flere krav til dokumentation betyder, at skriftlighed fylder mere i job, hvor de faglige kompetencer ligger et helt andet sted. Hos Munck Gruppen, der er en landsdækkende og internationalt funderet entreprenørkoncern med omkring 1.700 medarbejdere, har det skærpet opmærksomheden på medarbejdere med ordblindhed – og på, hvordan virksomheden kan fjerne nogle af de barrierer, de […]

Ordblinde-kursus kan løse en stigende udfordring på arbejdspladsen

Medarbejdere med ordblindhed kan bruge meget energi på at skjule deres problemer med at læse og skrive. Samtidig betyder stigende krav til dokumentation og digital kommunikation, at skriftlighed fylder mere på mange arbejdspladser. Det er baggrunden for, at TietgenSkolen har sat fokus på ordblindhed i arbejdslivet. Skolen arbejder både med opsøgende virksomhedskontakt og undervisning af […]

GF vil vokse gennem bedre dialog – ikke flere pistolsælgere

Da GF Forsikring blev stiftet i 1967, var det med bilforsikringer til private som omdrejningspunkt. Først 50 år senere begyndte det medlemsejede selskab at forsikre mindre erhvervsvirksomheder. Nu skal der skrues op. I GF’s femårsstrategi fra 2024 til 2028 er opbygningen af erhvervsforretningen et af tre hovedområder, og på Fyn ligger opgaven hos Thomas Nissen, […]

Klumme: 11.000 færre hænder behøver ikke gøre Fyn fattigere

Robotter og kunstig intelligens kan hjælpe: 11.000 færre hænder behøver ikke gøre Fyn fattiger3. Om 15 år kan vi være omkring 11.000 færre i den fynske arbejdsstyrke. Men teknologi kan hjælpe os med at skabe mere værdi og stærkere virksomheder.

DEIF-direktør: Når det går godt, skal man læne sig frem

DEIF producerer elektronik til energisystemer over hele verden fra sin fabrik i Skive. Samtidig har virksomheden bygget en global salgs- og serviceorganisation op tæt på kunderne. For koncernchef Christian Nielsen hænger konkurrencekraften tæt sammen med evnen til at holde fast i det, virksomheden er bedst til – og investere benhårdt i netop det. På Fynsk […]

AI tvang Ecreo til at gentænke forretningen

For godt et år siden var kunstig intelligens først og fremmest en nyttig assistent hos det fynske udviklingshus Ecreo. Så tog teknologien et spring, og på ganske kort tid begyndte AI at kunne levere kode, der i nogle sammenhænge kunne matche det, virksomhedens egne udviklere lavede. For direktør og medejer Casper Stendal blev det et […]

Bestyrelsen skal lede digitaliseringen – ikke vælge systemerne

Digitalisering er blevet et strategisk bestyrelsesansvar – og stiller nye krav til dem, der sidder omkring bordet. En målrettet bestyrelsesuddannelse hjælper med at træffe bedre beslutninger, styrke risikostyringen og skabe reel forretningsværdi.

International Svendborg-virksomhed skruer op for lokal forankring

SBS Friction A/S har valgt at investere i produktionen i Svendborg frem for at flytte aktiviteter ud af landet. Med flere medarbejdere, øget kapacitet og nye teknologier satser den internationalt ejede virksomhed på, at nærheden mellem udvikling og produktion kan styrke konkurrenceevnen.