Tips og gode råd • 27/08/2015

Gratis test: Hvor meget kan din virksomhed vinde ved automation?

Industriens Fond har i samarbejde med flere andre institutioner finansieret en gratis test til danske fremstillingsvirksomheder, der viser, hvor meget ens virksomhed kan forbedre sin konkurrenceevne igennem automation, LEAN, brug af KPIer og decentralisering. AIM-projektet, hedder det. “Det har været fem år undervejs, og det er skabt for at gavne hele den danske fremstillingsindustri,” fortæller Anders Sørensen, professor ved Centre for Economic and Business Research på CBS og én af folkene bag testen, til Fynsk Erhverv. 

AIM-projektet har indsamlet spørgeskemadata fra 567 danske fremstillings-virksomheder og suppleret med regnskabsdata, registerdata og tidligere spørgeskemaundersøgelser. Projektet har statistisk kortlagt sammenhængen mellem automatisering, organisering, ledelse og performance.
Ud fra de mange data har folkene bag projektet udarbejdet en test, som er gratis og frit tilgængelig for alle danske fremstillingsvirksomheder.

Test din egen virksomhed her.

Idéen opstod på Fyn – på Odenseafdelingen af Teknologisk Institut. Det er finansieret af Industriens Fond og blevet til i samarbejde med SDU, CBS, Eltronic, Teknologisk Institut og Aalborg Universitet.

– Da vi gik igang med det her projekt for ca. fem år siden, var der en stor bekymring for fremtiden for dansk fremstillingsindustri. Der var en masse job, der forsvandt, og sektoren udviklede sig i en retning, hvor det var svært at forblive konkurrencedygtig på de internationale markeder, fortæller Anders Sørensen, professor ved Centre for Economic and Business Research på CBS og én af folkene bag testen, til Fynsk Erhverv.

– Efter mange møder med ledere fra forskellige fremstillingsvirksomheder og med andre branchefolk fandt vi frem til, at særligt automation var et punkt, hvor dansk industri havde mulighed for at styrke sin position, hvilket vi så skulle finde evidens for. Men også områderne LEAN, decentralisering og brug af KPI´er er medtaget i testen som væsentlige faktorer ift. en substantiel forbedring af den danske fremstillingsindustris konkurrenceevne – det er emner, som virksomhederne selv tilkendegav var vigtige, og det er emner, der i forvejen er god evidens for er essentielle ift. virksomheders succes.

Frit tilgængelig for alle
Når virksomheder bruger testen til at benchmarke, så bliver de sammenlignet med de øvrige virksomheder, der har afgivet besvarelser inden for de forskellige industrier.

– Tanken bag testen er altruistisk. Grunden til, at Industriens Fond har finansieret projektet, som har været enormt omfattende og tidskrævende at få på plads, er at styrke dansk fremstillingsindustri generelt. Det er et gratis redskab, som forhåbentligt skal bruges af en masse virksomheder, fortæller Anders Sørensen og fortsætter:

– Selvom testen udelukkende gælder for fremstillingsvirksomheder, har det givet udfordringer nok at indsamle data, for det kan være svært at sammenligne automation på tværs af brancher

Udfordringen ved en test som den her er ifølge Anders Sørensen, at få travle virksomhedsledere til at bruge den. Derfor er den sat meget simpelt og brugervenligt op, og den tager meget kort tid at udfylde.

– Mange virksomheder tror, de ligger omkring eller lige over gennemsnittet ift. automation, men det kan flertallet jo ikke gøre. Det er vores fornemmelse, at mange virksomheder overvurderer, hvor meget de anvender automation. Med den her test kan man som virksomhedsleder få at se, hvor man rent faktisk ligger henne i feltet.

Heine Pedersen styrker STV Logistik med professionel bestyrelse

Efter flere års overvejelser etablerer ejerleder Heine Pedersen nu en professionel bestyrelse i STV Logistik. Målet er at skabe skarpere struktur og et stærkere beslutningsgrundlag – og at stå bedst muligt rustet, hvis virksomheden inden for få år får mulighed for at udvide forretningen yderligere.

Glem alt om smalltalk: Netværk er er strategi, og du skal turde investere dig selv

Tid er vores største valuta, og særligt som en lille eller mellemstor virksomhed kan det ofte være svært at se udover driften. Værdien af netværk er større, end du tror – hvis du tør investere dig selv. Det fandt jeg for alvor først ud af, da jeg forlod mit fag som journalist og bevægede mig ud i det fynske erhvervsliv.

Tomas Henneby fortæller åbent om generationsskiftet i 3-2-1 Erhverv

Da Tomas Henneby gæster podcasten 3-2-1 Erhverv, er det for at sætte ord på et generationsskifte, der på ingen måde fulgte en fastlagt plan. Samtalen tager udgangspunkt i den proces, der begyndte længe før overdragelsen af Henneby Nielsen Rådgivende ingeniørfirma A/S til INGENIØR’NE, men som først for alvor blev aktuel, da hans far døde i 2023.

Fortrolig sparring i netværket giver værdi i hverdagen

Når man sidder med det øverste ansvar for økonomi, rapportering og finansielle beslutninger, er det et fagområde, der ofte ikke har mange naturlige sparringspartnere i organisationen. Det har Karina Fussing til gengæld fundet i det netværk i Fynsk Erhverv, som hun engagerer sig i.

Videreuddannelse har aldrig været vigtigere end nu

Kravene til medarbejdernes kompetencer ændrer sig hurtigere, end mange virksomheder er vant til. Opgaver, der tidligere krævede tid, erfaring og rutine, bliver i stigende grad automatiseret, mens forventningen til menneskelig dømmekraft, kreativitet og ansvar vokser.

Fynsk Erhverv 3.0 blev sat i spil på nytårskuren

Fynsk Erhverv brugte nytårskuren den 20. januar 2026 til mere end blot at markere starten på et nyt år. Arrangementet blev samtidig brugt til at sætte ord på en ny fase for organisationen, hvor fællesskab, netværk og medlemsvirksomhedernes aktive rolle får en endnu mere central betydning.

Valdemar kobler studieophold i USA med konkret erhvervssamarbejde

Studerende Valdemar Creutz Lyngdal har gennem Fynsk Erhverv gennemført et studieophold på Wharton School ved University of Pennsylvania, koblet direkte til et samarbejde med NewTec A/S.

Nytårshilsen 2026

Verden omkring os er i hastig forandring – og har været det siden corona ramte. Forandringerne er blevet hyppigere, mere komplekse og ofte mere uforudsigelige. Alligevel er der god grund til optimisme. Det fynske erhvervsliv har igen og igen vist, at vi kan omstille os, finde nye veje og stå stærkt – også når rammerne ændrer sig.

Fynske direktører finder nyt ledelsesmæssigt overskud i naturen

Uden dagsordener, mødelokaler og driftsstøj opstod der et andet overblik. Direktører deler erfaringer fra et lederforløb med jordforbindelse.