Nyheder • 04/12/2011

Gartneriet PKM – et fynsk blomstereventyr

PKM markedsfører sine planter under varemærket FAIRYTALE FLOWERS® , og virksomheden er da også i sig selv et forretningsmæssigt eventyr: I regnskabsåret 2010/11 udvidede gartneriet således sit areal med 22.000 nybyggede kvm, ansatte yderligere 14 medarbejdere, og skabte det bedste økonomiske resultat i virksomhedens 65 årige historie. I dag er PKM Danmark største gartneri.

PKM’s drivhusareal udgør ikke mindre end 190.000 kvm – og hertil kommer et frilandsareal på 60.000 kvm. Gartneriet ligger nord for Odense, hvor omkring 190 medarbejdere årligt producerer ca. 22 millioner planter. 90% af disse eksporteres ud på det europæiske marked.

PKM bruger i dag mange ressourcer på at forske i, hvordan man kan producere potteplanter under størst mulig hensyntagen til miljøet og har blandt andet forpligtet sig til det internationale miljøregistreringssystem, MPS. På Gartneriet høster man nu ‘frugterne’ af et storskalaforsøg med LED-belysning af planter. Det er nemlig for første gang lykkedes et gartneri at producere og sælge LED-belyste planter på samme vilkår, som planter udsat for traditionel belysning. Blot med den store forskel, at LED-belysningen bruger ca. 40% mindre strøm.

I spidsen for Gartneriet PKM A/S står ejer, direktør og gartner, Kristian Madsen, som for nylig vandt den prestigefulde erhvervspris Tietgenprisen – og så er han formand for Dansk Gartneri:

Hvordan har I hos PKM vækstet så flot igennem finanskrisen? – Og hvordan har I tænkt jer fortsat at gøre det?

Det allervigtigste for Gartneriet PKM A/S er at have en god stab af medarbejdere – for uden dem kan vi ikke producere holdbare produkter i topkvalitet, hvilket er ekstremt vigtigt for vores kunder. Et andet vigtigt element er konstant fokus på produktudvikling: Vi bruger mere end 5 % af vores omsætning på produktudvikling. Endnu et vigtigt element er synlighed – vi er utroligt synlige i forhold til vores kunder på diverse messer og udstillinger over hele Europa. Vores udenlandske aktiviteter – klipning af Campanula-stiklinger i Polen og produktion af Schlumbergera- og Rhipsalidopsis-stiklinger i Kenya har også stor betydning. Vi skal i fremtiden fortsat have skarp fokus på de nævnte ting, bl.a. har vi lige besluttet at udvide vores aktiviteter i Kenya med over 200 % fra ca. 1 ha til 2,3 ha. Endvidere skal vi løbende automatisere i Danmark, hvor det giver mening.

Hvad kommer regeringens nye energi-plan til at betyde for et gartneri af jeres kaliber, når man tænker på NOx-afgifter etc.?

Regeringens energiudspil vil øge vores energiomkostninger med ca. 100 %, i kr. er det ca. 7 mio. kr., hvilket vil halvere vores overskud. Det igen betyder selvfølgelig at vores fremtidige muligheder for investeringer reduceres og begrænser vores muligheder for at videreudvikle PKM.

PKM blev nr. 2 i forbindelse med 3F’s Årets Arbejdsplads 2011 – Hvad skyldes den flotte placering, tror du?

Først og fremmest skyldes det jo at vores medarbejdere indstillede os, og det var jo fantastisk at være bland de tre bedste ud at i alt 100 indstillede virksomheder. 3F’s jury lagde stor vægt på at medarbejderne er med til at skabe virksomhedens resultater, altså at medarbejderne føler sig værdsatte og engagerede i dagligdagen, har tryghed i jobbet samt at der er muligheder for efteruddannelse – kort og godt virksomhedens sociale ansvar i forhold til medarbejderne.

Hvilke kvaliteter lægger I omvendt vægt på hos jeres ansatte?

At vores medarbejdere er engagerede og motiverede for at skabe resultater, at de er samarbejdsvillige på alle niveauer, samt at de er parate til løbende at medvirke til at udvikle gartneriet. At de er loyale både i forhold til kolleger og gartneriet.

I bruger bevidst varemærket FAIRYTALE FLOWERS® med reference til HC Andersen. Oplever I, at det åbner døre i udlandet, at PKM er beliggende og har produktion i HC Andersens fødeby?

FAIRYTALE FLOWERS® opfattes som et kvalitetsstempel hos vores kunder, og gør at vores kunder har let ved både at genkende vores produkter og finde os på messer og udstillinger. Det er vigtigere for os at vores kunder forbinder vores logo med kvalitetsprodukter, men det er jo en god historie at fortælle vores kunder at FAIRYTALE FLOWERS® faktisk kommer fra eventyrdigteren H.C. Andersens fødeby, og storytelling er jo også branding.

Læs meget mere på www.pkm.dk og se tv-indslag  her

Egeskov-direktør: Vi skal give gæsterne nye grunde til at komme

Henrik Neelmeyer ser et Fyn med fuld gang i idebanken. Nære naturoplevelser, glamping og store events skal være med til at udvikle oplevelsesøkonomien på øen.

Storebælt Sinatur Hotel & Konference udvikler værtskabet indefra

Medarbejdernes arbejdsglæde er fundamentet for succesen, når Danmarks Bedste Venue 2026 udvikler gæsteoplevelsen.

Sommerrevy tiltrækker rekordmange gæster og flere virksomheder

Med 21.000 gæster og voksende virksomhedssalg går Odense Sommerrevy ind i 2027 med medvind og nye ambitioner.

Legat sender SDU-studerende fra Fyn til Pavia

Et legatophold i Norditalien giver SDU-studerende Frederik Kildemoes både akademisk ballast og konkret erhvervserfaring – mens et fynsk gartneri får en konkret rapport om mulighederne på det italienske marked.

3-2-1 Erhverv: “Jeg er ikke Morten – jeg er Torsten”

Hvad gør du, når du overtager ledelsen efter en institution? Den tidligere landsholdsspiller og nuværende formand for Dansk Håndbold, Torsten Laen, har det første svar klar: Dan dit eget billede – og vær ikke bange for at stå i det uvisse.

Jacob Petz: Salgsledere skal måle mindre på fortiden og mere på fremtiden

De fleste virksomheder følger omsætning, pipeline, hitrate og ordreindgang tæt. Men hvis salgsledelsen kun interesserer sig for resultaterne, risikerer den at overse det, der skaber dem.

International gymnasieuddannelse i Odense styrker Fyns muligheder for at tiltrække global arbejdskraft

Når Nyborg Gymnasium i 2027 åbner en ny IB-afdeling i Odense, er det ikke kun en gevinst for kommende elever og familier. Det er også et vigtigt skridt for det fynske erhvervsliv, som i stigende grad konkurrerer internationalt om kvalificeret arbejdskraft. Den nye afdeling placeres tæt ved Odense Banegård, hvilket gør tilbuddet let tilgængeligt for […]

Virksomheder får nye perspektiver på HR gennem Fynsk Erhverv-forløb

Nye generationer, længere arbejdsliv og kamp om kvalificerede medarbejdere får HR til at fylde mere i virksomhederne. Fynsk Erhverv-forløb skal bringe akademikernes kompetencer tættere på de opgaver.

Fyn må ikke miste troen på fremtiden

Fyn må ikke miste troen på fremtiden. Der er ingen tvivl om, at mange lige nu følger udviklingen på Fyn med stor alvor. Historierne om Vestas’ nedskæringer på Lindø og Novo Nordisks beslutning om at trække i bremserne i Odense giver grund til bekymring. Ikke kun på grund af arbejdspladserne her og nu – men fordi de minder os om, hvor hurtigt verden omkring os kan ændre sig.